Billedet af Martin Luther, der hamrer sine skelsættende 95 påstande, også kaldet teser, op på kirkedøren, er blevet set som symbolet på Reformationens begyndelse i Europa i mange hundrede år.

Det er dog med al sandsynlighed en overdramatisering af de virkelige begivenheder, vurderer flere forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Det er jo et stærkt billede, at Luther selv står og svinger hammeren, og det passer godt på den slagkraftige person, han var. Det er dog nok en dramatisering af faktiske begivenheder,« siger Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi og centerleder på Aarhus Universitet.

Han får støtte fra professor Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

»Sandsynligheden for, at han selv skulle have smækket dem op på døren, er ikke stor. Han har efter alt at dømme haft en anden til at gøre det for sig. Det er der flere grunde til,« siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen, professor på Afdeling for Kirkehistorie ved Københavns Universitet.

Professorerne brugte kirkedøren som opslagstavle

En af grundene er ifølge Steffen Kjeldgaard-Pedersen, at det for 500 år siden i datidens Wittenberg, hvor Luther var en anerkendt professor i teologi, var almindelig praksis, at når en ansat eller studerende skulle opnå en doktor- eller bachelorgrad, så fik afhandlingslederen forinden sat teserne op på slotskirkens dør som en invitation til at overvære disputationen.

»Man havde nok en person ansat, en slags pedel, til at gøre det. Luther var samtidig på det tidspunkt ved at blive lidt af en stjerne blandt de europæiske universiteter, så jeg tror ikke, at han selv har svunget hammeren, eller hvad det nu var, man brugte,« forklarer Bo Kristian Holm.

Her ses døren til Allehelgenskirken i Wittenberg, hvor de 95 teser nu er indgraveret. (Foto: Shutterstock)

Måske blev teserne aldrig hængt op

Der er i øvrigt stadig tvivl om, hvorvidt tese-opslaget overhovedet har fundet sted, da man ikke kan endeligt bekræfte det med skriftlige kilder, fortæller Bo Kristian Holm.

Tilsammen tyder beviserne dog på, at Luther selv har ønsket, at teserne ikke kun var rettet mod kirkedøren, men at de også blev diskuteret på andre universiteter:

• Der er hverken tidspunkt eller navne på teserne, og det var normalt for de teser, der har hængt på dørene, så man vidste, hvornår disputationen foregik
• Udformningen af teserne følger en retorisk stram form, der kan pege på, at de ikke kun er til disputation, men også til læsning
• Teserne har sandsynligvis foreligget i en eller anden trykt form 1. november - det oprindelige eksemplar er dog gået tabt

»Så vi er ret sikre på, at Luther har haft til hensigt at sende teserne ud fra starten. Spørgsmålet er nu, om teserne også har hængt på kirkedøren,« siger Bo Kristian Holm.

Uddrag af den tyske udgave af teserne. (Foto: Folkekirken.dk)

Flere kilder beskriver, at teserne har hængt på kirkedøren

At teserne nu virkelig også har hængt på døren til slotskirken, ud over at blive sendt ud, er der meget, der peger på.

Luthers ven og kollega, professor Philip Melanchthon, har noteret, at Luthers teser har hængt på slotskirkens dør i 1517, men Melanchthon var ikke tilstede i Wittenberg i 1517 - han ankom først i 1518. Melanchthon er dog kendt for at være meget nøgtern og korrekt i sine beskrivelser.

Melanchthon får samtidig opbakning af en indskrift i en bibel fra 1540, som fastslår, at Luther i 1517 fik slået teserne op på døren til slotskirken dagen inden allehelgen, som er den 1. november.

Indskriften er lavet af Luthers personlige sekretær, Georg Rörer, som samlede mange af Luthers manuskripter og anses som en troværdig kilde.

Desuden var teserne en slags kritik af kirkens afladspraksis (se faktaboks om aflad), og da de blev offentliggjort lige inden allehelgensaften, hvor der blev holdt en stor messe, kunne det pege på, at Luther har haft et ønske om at dele teserne med befolkningen.

»Jeg tror selv, at teserne har hængt på slotskirkens dør, da en del peger på det, men det er stadig en formodning, som vi ikke kan bekræfte endeligt. Luther nævner nemlig ikke selv noget om opslaget af teserne i de kilder, man har overleveret fra ham,« siger Bo Kristian Holm.

31. oktober er stadig årsdag for reformationen

Den præcise dato for opslaget af teserne kender man ikke med sikkerhed.

Luther sender dog et brev til ærkebiskoppen Albrecht af Mainz 31. oktober, hvor Luther skriver, at han har vedlagt teserne til brevet, og det brev har man bevaret.

Derfor kan man sige, at 31. oktober stadig er en rimelig årsdag for reformationens begyndelse, siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

»Uanset om teserne er blevet slået op eller ej, og hvornår de er blevet slået op, så har man konkret bevis for, at teserne sendes ud den 31. oktober, og derfor kan det stadig betragtes som årsdagen for reformationens begyndelse,« siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen.