Forskere måler for første gang over 20 graders varme i Antarktis
pingviner antarktis varmerekord

Pingviner som soler sig på Antarktis, som rummer 70 procent af verdens ferskvand i form af is og sne. (Foto: Shutterstock)

Pingviner som soler sig på Antarktis, som rummer 70 procent af verdens ferskvand i form af is og sne. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
15 februar 2020

Pingvinerne i Antarktis må have det varmt. For første gang nogensinde er der nemlig målt over 20 graders varme ved verdens største is-depot, Antarktis.

Det skriver The Guardian.

Rekordtemperaturen på 20,75 grader blev målt af brasilianske forskere 9. februar 2020 på øen Seymour Island. Rekorden ligger næsten en hel grad højere end den hidtidige varmerekord på 19,8 grader.

 

Den nye varmerekord er dog ikke officiel endnu. Den skal først bekræftes af Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO).

Målingen kommer i kølvandet på en anden varmerekord. Den højeste temperatur på det antarktiske fastland blev målt til 18,3 grader tidligere i februar.

»Vi kan ser tendens til stigende temperaturer mange af de steder, vi overvåger, men vi har aldrig set noget lignende det her, « siger Carlos Schaefer, som arbejder på et statsstøttet Brasiliansk projekt, som undersøger klimaforandringernes påvirkning på permafrost og biologi 23 steder i Antarktis, til The Guardian.

 
al

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.