Forskere leder efter årsager til psykisk sygdom i gener, infektioner og vitaminer
I disse år er forskerne på jagt efter de biologiske årsager til psykisk sygdom. Men hvilken viden kan de reelt få, og hvad kan vi bruge den til?
psykisk sygdom bugspytkirtel infektioner årsager hjerne

Med de fleste fysiske sygdomme ved man, hvad der er galt i kroppen. Ved type 2-diabetes bliver ens bugspytkirtel for eksempel dårligere, og det gør, at man ikke kan nedbryde sukker lige så hurtigt. Der er mange årsager til, at man udvikler diabetes, men man ved, hvad der er galt, når man har det. Ved psykisk sygdom ved man ikke, hvad der er galt. Forskerne forsøger at lægge et puslespil, som de ikke kender løsningen på. (Foto: Shutterstock)

6. december får Videnskab.dk tilsendt to nye studier om psykisk sygdom.

Det ene handler om infektion under graviditeten og risikoen for psykisk sygdom hos barnet.

Det andet handler om D-vitaminmangel ved fødslen og risikoen for skizofreni.

Dagen før har vi udgivet en artikel om, at infektioner i barndommen øger risikoen for psykisk sygdom.

Nu er vi forvirrede. Siden hvornår er noget så kompliceret som psykisk sygdom blevet et spørgsmål om vitaminmangel og halsbetændelser?

Vi beslutter at se nærmere på sagen og forsøge at finde hoved og hale i disse forskellige resultater. Hvad viser de? Og hvad kan vi egentlig bruge dem til?

Vi dykker ned i to områder, som forskerne er interesseret i, i forhold til psykisk sygdom:

  • Infektioner
  • Vitaminer

Vi starter med at ringe til Michael Eriksen Benros. Han er læge og forskningsleder på Psykiatrisk Center København. Han forsker i immunforsvarets og infektioners mulige rolle i udviklingen af psykiske sygdomme.

Han var for eksempel medforfatter på studiet, som fandt ud af, at børn, som udvikler psykisk sygdom, har haft flere og alvorligere infektioner end børn, som ikke gør.

100 år gammel mistanke

Michael Eriksen Benros fortæller, at mistanken om en sammenhæng mellem psykisk sygdom og infektioner stammer tilbage fra starten af 1900-tallet.

»Da man identificerede syfilisbakterien i 1907 og efterfølgende udviklede en test, som kunne vise syfilis, fandt man ud af, at omkring 1/3 af alle indlagt på psykiatriske afdelinger havde neurosyfilis. Da antibiotikabehandling blev tilgængelig i efterkrigsårene, kunne man behandle op mod 1/3 med det,« fortæller han.

I dag ved man, at både infektioner og autoimmune sygdomme (hvor immunforsvaret ødelægger kroppens egne celler) er mere udbredt blandt folk med psykisk sygdom.

»Udfordringen er, at vi ikke kan vide, hvad der kom først. Måske er det infektionerne og immunforsvaret, som påvirker hjernen og udløser de psykiske sygdomme, eller måske er man bare generelt mere modtagelig overfor sygdomme, når man har psykisk sygdom,« siger Michael Eriksen Benros.

Hvis man i mere end 100 år har vidst, at bakterier i hjernen kan gøre folk sindssyge, hvorfor har man så ikke fundet ud af, om det også gælder for andre psykiske sygdomme end neurosyfilis?

Syfilis

Syfilis er en seksuelt overført sygdom, som skyldes en bakterieinfektion.

Behandles syfilis ikke, inficerer den til sidst hjernen, og det kan give psykoser, som minder om dem man har ved skizofreni.

Kilde: Sundhed.dk

Det er der ifølge Michael Eriksen Benros to forklaringer på:

  1. Man har indtil 1990’erne troet, at hjernen var helt beskyttet mod immunsystemet via en særlig barriere kaldet blod-hjernebarrieren.

    Den sikrer, at hverken immunsystemet eller infektioner i kroppen angriber hjernen. I 1990’erne opdagede man, at det ikke altid er tilfældet. Bakterier og celler fra immunforsvaret kan i sjældne tilfælde få adgang til hjernen.
     
  2. Op gennem 1960erne, 1970erne og 1980erne har forskningen haft mere fokus på de psykologiske og opvækstmæssige årsager til psykisk sygdom.

    Ifølge Michael Eriksen Benros har sammenhængen mellem fysisk og psykisk sygdom været lidt underprioriteret af forskningen i den periode.

Forældre med infektion

I et nyt studie har Michael Eriksen Benros sammen med medicinstuderende Cecilie Nicolaisen Lydholm fra Københavns Universitet undersøgt en mulig sammenhæng mellem infektioner under graviditeten og psykisk sygdom hos barnet.

Studiet bygger på en hypotese om, at infektioner og immunforsvarets reaktioner på dem kan påvirke barnets hjerneudvikling.

Studiet viser, at børn af mødre, som har været indlagt med infektion under graviditeten, har 21 procent forøget risiko for at udvikle psykisk sygdom, sammenlignet med børn af mødre, som ikke har været indlagt.

Risikoen for psykisk sygdom hos børnene er 5,8 procent, og det er den lille risko, som øges med 21 procent. Altså en lille risiko, som øges, men stadig er lille.

Halvdelen af mødrene i studiet blev behandlet med antibiotika for en infektion under graviditeten. Risikoen for, at deres børn fik en psykisk sygdom, var øget med 9 procent.

»Men igen er det svært at vide, om det er infektionen, der medvirker til den psykiske sygdom, eller om psykisk sygdom bare er mere udbredt i familier, som også er mere fysisk syge,« siger han.

Familier med psykisk sygdom er mere fysisk syge

Meget tyder på det sidste i forhold til infektioner under graviditeten. Studiet viser nemlig, at det er ligegyldigt, om moderen har været indlagt før, under eller efter graviditeten. Bare det, at hun har været indlagt med infektion, øger risikoen for psykisk sygdom hos barnet.

Det samme gælder, hvis det er faderen, der har været indlagt med infektion.

»Det er vi faktisk lidt overraskede over. Det her tyder på, at forældre, som får børn med psykisk sygdom, måske bare er mere fysisk syge. Der er ikke, ud fra det her, noget, der tyder på, at det er infektioner generelt under graviditeten, som gør noget ved barnets hjerneudvikling,« siger Michael Eriksen Benros.

Han påpeger dog, at specifikke infektioner eller meget svære påvirkninger af moren under graviditeten, for eksempel blodforgiftning, giver en større risiko for psykisk sygdom hos barnet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Hvad så med D-vitamin?

Den næste forsker, vi tager fat i, er Preben Bo Mortensen, professor på Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Han har sammen med John McGrath, der arbejder ved det samme center som såkaldt Niels Bohr-professor, lavet et nyt studie, som sammenkæder D-vitaminmangel ved fødslen og udvikling af skizofreni.

»Vi kan se, at folk med skizofreni oftere har haft lavt D-vitamin-indhold i blodet ved fødslen. Måske sker der noget med hjerneudviklingen allerede i fostertilstanden, hvis man mangler D-vitamin,« siger han.

Hypotesen om D-vitamin udspringer af tre forhold:

1. Blandt folk med skizofreni er der en lidt større andel, som er født om vinteren og foråret, hvor man får mindre sol og dermed mindre D-vitamin.

2. Skizofreni er mere udbredt blandt folk med mørk hud, som er flyttet til et nordligt land.

Når man har mørk hud, dannes der mindre D-vitamin fra solen.

3. De receptorer i hjernen, som optager D-vitamin, er placeret tæt på receptorer, som styrer signalstoffet dopamin, som man mener spiller en rolle i skizofreni.

Derudover har dyreforsøg vist, at rotter født med D-vitaminmangel har en række forstyrrelser af de kemiske processer i hjernen. 

I det nye studie har forskerne undersøgt D-vitaminindhold i hælblodprøver fra Statens Serum Institut fra 1.301 babyer, som senere har udviklet skizofreni. Hælprøverne bliver taget, få dage efter et barn er født, og bliver gemt i den danske biobank.

De 1.301 hælprøver har de sammenlignet med hælprøver fra 1.301 babyer født på samme tidspunkt, som ikke har fået skizofreni.

Resultatet er, at dem med lavest D-vitaminindhold ved fødslen, har 44 procent højere risiko for at få skizofreni sammenlignet med dem, der har højt D-vitaminindhold. Igen er det en meget lav risiko på omkring 1 procent, som øges meget, men stadig er meget lav.

På samme måde som med infektionerne er det svært at vide, hvad der fører til hvad. Er det manglen på D-vitamin, som medvirker til skizofreni, eller er der bare oftere mangel på de rigtige vitaminer i familier med psykisk sygdom?

Hvorfor finder man ikke bare ud af det?

Udfordringen med de forskellige registerstudier er, at det er stort set umuligt at finde ud af, om der er en årsagssammenhæng mellem tingene.

Om det reelt er infektionerne eller vitaminmanglen, der fører til psykisk sygdom.

Eller om psykisk og fysisk sygdom følges ad.

Eller om det er den psykiske sygdom, der gør en mere modtagelig over for infektioner.

Alligevel bliver forskerne ved med at lave flere registerstudier med samme udfordring.

Hvorfor laver de ikke nogle studier, som kan finde frem til, om der er årsagssammenhæng?

»For at afgøre det en gang for alle ville det kræve, at du udvælger en stor gruppe mennesker og fordeler dem tilfældigt i to grupper. Halvdelen giver du alvorlige infektioner eller D-vitaminmangel i barndommen, mens den anden halvdel ikke får. Efter 20 år kan du så måle, om der er forskel på psykiske sygdomme i grupperne. Det samme kunne du i teorien gøre med en belastet barndom. Men det kan du jo rent etisk ikke forsvare,« siger Michael Eriksen Benros.

Derfor fortsætter forskerne med at lave registerstudier. Støder de på mulige sammenhænge, kan de afprøves i dyreforsøg.

Når evidensen er samlet fra mange led, vil forskerne måske kunne bruge den samlede viden til at lave studier, hvor de afprøver ny (eller gammel) behandling på mennesker med psykisk sygdom.

Hvad er psykisk sygdom?

Psykisk sygdom er stadig i stor udstrækning en gåde for forskerne.

Trods mange års forskning ved man stadig ikke, hvorfor folk med skizofreni og psykoser har hallucinationer, hvorfor man er trist, angst og modløs, når man er deprimeret, eller hvorfor mennesker med ADHD har svært ved at holde opmærksomhed og være rolige.

Man har haft hypoteser om, at depression skyldes mangel på signalstoffet serotonin i hjernen, mens skizofreni skulle hænge sammen med forstyrrelser i signalstoffet dopamin.

Der er dog sparsom evidens for, at det  skulle være disse signalstoffer alene, som udløser sygdommene.

Var det ikke bedre at finde ud af, hvad der faktisk er galt i hjernen eller i sindet, når man har psykisk sygdom, i stedet for at lede efter risikofaktorer nogle sygdomme, som man faktisk ikke forstår?

»Nej. Begge dele er vigtigt. For viden om risikofaktorerne kan give større forståelse af sygdommene,« mener professor Poul Videbech fra Københavns Universitet.

Han er overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup og forsker i, hvad der sker i hjernen, når man er deprimeret.

»Jeg synes, det her arbejde er rigtig vigtigt. Det er mange forskellige faktorer, som giver et lille bidrag til at forstå sygdommene bedre,« siger han.

Særligt hypoteserne omkring infektioner og betændelse som medvirkende til psykisk sygdom, synes Poul Videbech er interessante at få testet.

»For eksempel ved vi, at der er en større andel med depression, som også lider af fedme. Og hos en del, som er overvægtige, kan man faktisk finde tegn på inflammation (betændelse, red.) i bughulen. Så måske medvirker fedmen til depressionen, ikke kun gennem psykologiske faktorer, men også via biologiske« siger han.

Eller også lever man bare mere usundt, når man har depression, og det giver fedmen og betændelsen.

Hvad med sociale og kulturelle forhold?

De mange resultater, som peger på forskellige mulige biologiske årsager til psykisk sygdom, udspringer af et meget stor forskningsprojekt ved navn IPSYCH, som Lundbeckfonden satte i gang i 2012. Læs mere i boksen under artiklen.

Preben Bo Mortensen er leder af IPSYCH-projektet.

Risikerer den store fokus på biologiske årsager til psykisk sygdom at tage opmærksomhed fra andre og måske vigtigere ting - for eksempel sociale forhold, psykologi eller det samfund og den kultur, vi lever i?

Nej - det er hverken Poul Videbech eller Michael Eriksen Benros bekymrede for.

»I IPSYCH ser vi også på de forhold, man vokser op under, både i forhold til sociale faktorer, men også psykiske påvirkninger. Det, som virkelig vil gøre en forskel, er, når vi begynder at forstå, hvordan det hele virker sammen og udløser psykisk sygdom,« siger Michael Eriksen Benros.

Han henviser til et IPSYCH-studie af tvillinger, som viser, at hvis man har en enægget tvilling, som udvikler skizofreni, er ens risiko for at få skizofreni 33 procent. Er det derimod en tveægget tvilling, er risikoen kun 7 procent.

»Det tyder på, at generne spiller en større rolle end opvæksten for skizofreni,« siger Michael Eriksen Benros.

Poul Videbech supplerer:

»I 1980’erne og 90’erne blev der forsket massivt i sociale og psykologiske forhold. Det er også enormt vigtigt, men det førte ikke til de store behandlingsgennembrud, så jeg mener, denne type forskning i biologiske årsager har manglet,« siger han.

Forskerne er enige om, at udviklingen af psykisk sygdom skyldes kombinationer af mange forskellige forhold, som til sammen udløser sygdommene.

Har man for eksempel særlige genetiske variationer, som er mere udbredt blandt folk med skizofreni, samtidig med at man lider af D-vitaminmangel ved fødslen og har flere infektioner som barn og desuden er vokset op i en fattig familie uden mange ressourcer, så kan det måske være den kombination, der udløser skizofrenien.

Poul Videbech tror, at man om nogle år vil se de forskellige psykiske sygdomme, som mange forskellige undergrupper af sygdomme, som udløses af noget forskelligt, og som skal behandles helt forskelligt.

»Der arbejdes intenst på at udvikle en mere skræddersyet behandling, som passer til den enkelte,« tilføjer han.

Forskning støttet af Lundbeckfonden

I 2012 blev den hidtil største fondsdonation til psykiatrisk forskning uddelt af Lundbeckfonden.

Med 121 millioner kroner skulle forskningsprojektet IPSYCH i gang med at afdække genetiske og biologiske årsager til depression, bipolar sygdom, skizofreni, autisme og ADHD

I 2015 fik projektet en ny bevilling på 120 millioner kroner, og i 2018 endnu en bevilling på 120 millioner kroner.

Tilgangen i forskningsprojektet er, at psykiske sygdomme er hjernesygdomme, som måske kan forklares og forstås bedre gennem forskning i biologiske risikofaktorer.

Forskningen bygger blandt andet på et meget stort genetisk datasæt og på registeroplysninger fra mange millioner mennesker med psykisk sygdom.

Mange af studierne er registerbaserede befolkningsstudier, hvor forskerne undersøger sammenfald mellem psykisk sygdom og en række forhold - infektioner, vitaminer, opvækst, som man mener kan spille en rolle i de mystiske sygdomme.

Nu begynder der at komme resultater fra det gigantiske forskningsprojekt, som involverer et stort udsnit af alle danske forskere inden for psykiatri.

Det er disse resultater, som popper op i medierne, og som peger på forskellige ting, som øger risikoen for psykisk sygdom.

Preben Bo Mortensen er leder af IPSYCH, som Michael Eriksen Benros også har været med i fra starten af projektet.

Poul Videbech er ikke med.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.