Forskere laver kunstig lort til danskerne
Omkring 20 procent af den danske befolkning har problemer med at komme af med deres afføring, og for nogle kan det være så stort et problem, at det kan ødelægge deres dagligdag. Men det skal en højteknologisk, kunstig bæ afhjælpe, fortæller forsker.

Dansk professor bosat i Kina vil lave en højteknologisk, trådløs afføring, der kan rejse ned gennem tarmsystemet på forstoppede danskere. (Foto: Colourbox)

Dansk professor bosat i Kina vil lave en højteknologisk, trådløs afføring, der kan rejse ned gennem tarmsystemet på forstoppede danskere. (Foto: Colourbox)

Man skulle tro, at det der med at gå på toilet og tømme tarmen – som det hedder på fagsprog – er noget af det letteste i verden.

Men for omkring én million danskere er forstoppelse faktisk hverdag, og for nogle af dem kan det tage flere timer at færdiggøre et toiletbesøg.

Derfor har et hold af danske studerende fra Aarhus Universitet med professor Hans Gregersen i spidsen sat sig for at udvikle en højteknologisk kunstig bæ, der skal kunne sende en lang række af informationer om tarmens tilstand ud til læger og forskere, så de kan gennemskue, hvad der forårsager toiletbesværet.

Fakta

Årsagerne til forstoppelse er mange. Det kan være en følgesymptom på en sygdom, at man er blevet opereret, får en særlig medicin, eller fordi man har faldet og slået ryggen.

Hvis man er forstoppet i længere tid, skal man søge hjælp hos sin læge.

Kilde: Sundhed.dk

»Vi har på nuværende tidspunkt en del teknologier, men ingen af disse er helt gode nok til at give det fulde billede af hvad der sker i tarmen hos alle patienter. Vores mål er at kombinerer de eksisterende teknologier i en stikpille, der kan opføre sig som afføring. Det vil forhåbentligt give indsigt i de patienter, hvor forstoppelsen ikke kan afhjælpes på normalvis,« skriver Hans Gregersen i en mail til Videnskab.dk. Han er professor på Chongqing Universitetet i Kina.

Læger mangler redskaber i behandlingen

Langt de fleste mennesker med forstoppelse kan få hjælp fra egen læge, men cirka én procent af alle danskere har så store afføringsproblemer, at de kræver specialister.

Og specialisterne kan godt bruge nye våben i krigen mod afføringsproblemerne, konstaterer professor Klaus Krogh, der ikke selv er med i det dansk-kinesiske projekt.

Fakta

Det bedste man kan gøre for at bekæmpe forstoppelse er at sørge for at få regelmæssige afføringsvaner, en grov og fiberrig kost, rigelig at drikke, regelmæssig motion og eventuelt brug af afføringsmiddel.

De vigtigste fiberkilder er grove kornprodukter, frugt og grøntsager. Behovet for fiber i kosten varierer fra person til person.

Kilde: Sundhed.dk

»Hvis vi bliver klogere på, hvad der sker i tarmen på folk, der har problemer med at komme af med deres afføring, er der større chance for at vi kan finde den rette behandling. Med nogle patienter er det på nuværende tidspunkt svært at gennemskue, hvad der forårsager deres afføringsproblemer. Det kan man håbe, at den nye teknologi kan hjælpe med,« siger Klaus Krogh, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han er selv ekspert i tarmlidelser.

Højteknologisk bæ skal skides ud

Den højteknologiske bæ bliver som en stikpille, der skal føres op i tarmen på den syge person, hvorefter den skal pustes op med saltvand, så den vil bevæge sig ned gennem tarmen som almindelig afføring, fortæller ingeniørstuderende Allan Madsen.

»Man har ikke tidligere haft en teknologi, der opfører sig som almindelig afføring i tarmen, og derfor har man heller ikke kunne få så gode data, som dem vi forventer at få,« siger Allan Madsen.

Hvis vi bliver klogere på, hvad der sker i tarmen på folk, der har problemer med at komme af med deres afføring, er der større chance for at vi kan finde den rette behandling. Med nogle patienter er det på nuværende tidspunkt svært at gennemskue, hvad der forårsager deres afføringsproblemer. Det kan man håbe, at den nye teknologi kan hjælpe med.

Professor Klaus Krogh

»Når den kommer op i tarmen, bliver den pustet op med saltvand. Så føles det som om, man skal på toilettet, og det gør, at vi kan måle, hvordan tarmmusklerne fungerer. Den information bliver så sendt trådløst ud.«

Danske studerende er optimistiske

Holdet af danske studerende består af to elektroingeniører, to maskiningeniører og to sundhedsteknologer. De har alle forskellige ekspertiser og arbejde på hver sit område af udviklingen af den kunstige stikpille.

»Vi har stærke forventninger til at vi kan lave den her teknologi. Kinesiske ph.d.-studerende har lavet noget af forarbejdet. Det er vores håb at blive færdige med teknologien, inden vi tager hjem fra Kina 7. december,« siger Allan Madsen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk