Forskere: Lægemiddelstyrelsens kritik af 'lykkepille'-studie holder ikke
I februar offentliggjorde vi et studie, der viste, at SSRI ('lykkepiller') stort set kun har negative effekter. Det studie har Lægemiddelstyrelsen nu kritiseret, men en gennemgang af kritikken viser, der ikke er fugls føde på den.

Lægemiddelstyrelsen kritiserer forskerne for, at have inkluderet for forskellige SSRI-doser, behandlingslængder og forskellige patientgrupper. (Foto: Shutterstock)

Lægemiddelstyrelsen har netop kritiseret vores review af SSRI-medicin ('lykkepiller'), som blev publiceret i februar i år. I vores review har vi gennemgået 131 forsøg af SSRI-medicin.

I alt deltog 27.422 patienter med depression i forsøgene. Reviewet viser med stor sikkerhed, at SSRI øger risikoen for alvorlige skadelige hændelser (død, selvmord, indlæggelse eller enhver anden alvorlig hændelser, som er skadelig), og at disse stoffer formentlig ikke har nogen betydelig gavnlig effekt.

Omvendt mener Lægemiddelstyrelsen, at vores konklusioner er forkerte.

Data er tydelig: Ingen gavnlige effekter af SSRI

Lægemiddelstyrelsen kritiserer os for, at vi har inkluderet for forskellige SSRI-doser, behandlingslængder og forskellige patientgrupper. Men at vi har inkluderet forskellige SSRI-præparater, doser, behandlingslængder og forskellige patientgrupper er netop en styrke ved reviewet – ikke en svaghed.

Hvis man for eksempel kun fokuserede på forsøg, som brugte bestemte doser af SSRI eller ikke inkluderede ældre eller misbrugende depressive patienter, ville man jo ikke kunne undersøge, om effekten af SSRI afhænger af dosis eller patientgruppe.

Hvis SSRI havde en stor gavnlig effekt for bestemte patientgrupper, ville vi kunne se det i analyserne i vores review. Men uanset hvordan vi analyserede data, fandt vi det samme: stort set ingen klinisk betydende gavnlige effekter og signifikant øget risiko for alvorlige skadevirkninger samt en række andre bivirkninger.  

depression mand trist lykkepiller lægemidler

Lægemiddelstyrelsen kritiserer to forskeres metaanalyse af SSRI-medicin, også kendt som lykkepiller. Men kritikken er uberettiget, lyder det fra de to forskere, som i deres review konkluderer, at lykkepiller har alvorlige bivirkninger og formentlig ingen større gavnlig effekt. (Foto: Shutterstock)

Selv om medicin mod depression statistisk set har en virkning, som kan måles, er det ikke det samme som, at de depressive patienter kan mærke forskel.

I vores studie kan vi se, at patienterne, som får medicin, godt nok klarer sig lidt bedre pointmæssig på Hamilton depressionsskalaen. Men forskellen er så lille, at de ikke vil kunne mærke forskel selv.

Rigelig information om bivirkninger

Lægemiddelstyrelsen kritiserer også, at de forsøg, som er inkluderet i meta-analysen, »næppe alle er designet til at kunne påvise en forskel på tre point« på Hamiltons depressionsskala (HDRS). Vi formoder, at Lægemiddelstyrelsen mener, at de enkelte forsøg har for få deltagere til at vise en forskel på tre point.

Selvom de enkelte forsøg ikke er designet til at kunne påvise en effekt på for eksempel tre Hamilton-point, er ideen i en meta-analyse netop, at man i mange tilfælde –  ved at lægge de relevante data sammen –  kan få tilstrækkelig information til at se en forskel. Med andre ord: Med 27.422 patienter i alt har vi nok til at vise en forskel på tre point eller mere.

Vores resultater viser også, at vi rent faktisk har information nok (tilstrækkeligt mange patienter) til at undersøge SSRI's effekter overfor risikoen for alvorlige skadelige hændelser, bivirkninger og depressive symptomer. Det er en af grundene til, at vi har udtalt os så sikkert. Alt tyder på, at SSRI har skadelige effekter, og hvis der er gavn, er den yderst beskeden for den gennemsnitlige patient.

Er der rent faktisk forbedret livskvalitet?

Endeligt pointerer Lægemiddelstyrelsen, at vi finder »statistisk signifikante« effekter for både 'remission' og livskvalitet. 

Ved remission siger man, at patienten er fri af sin depression. Igen bruges Hamilton depressionsskala til at måle remission. Man siger, at når patienten scorer under 8 point på depressionsskalaen, er han eller hun i remission.

Et problem med remission som succesmål er igen, at meget små og umærkelige forskelle kan afgøre om man kommer i den ene gruppe eller den anden. Er du hos lægen og scorer 7 point, så er din depression væk. Scorer du 9 point er du stadig deprimeret.

Du kan dog ikke selv mærke forskel, fordi så få points forskel ikke kan mærkes.

Det er ikke nødvendigvis vigtigt for patienterne, hvad 'statistisk signifikans' viser. Man bliver altid nødt til at forholde sig til, om der er en klinisk effekt eller ej. Patienterne er interesserede i at få en reel bedring, og her tyder vores resultater på, at der ikke er nogen væsentlig gavnlig effekt.

Vi beskriver kort i det følgende, hvorfor man ikke kan konkludere noget som helst sikkert på baggrund af 'remission' og livskvalitetsresultaterne

Remission er et fejlagtigt effektmål

Den ukorrekte brug af ’remission’ (og ’response’) er nok en af de primære årsager til, at vi i så mange år er blevet narret til at tro, at SSRI gavnede de depressive patienter. Der er en række årsager til, at ’remission’ ikke bør bruges til at måle effekten af SSRI.

Remission defineres ofte som en enkelt Hamilton score under 8, og det er tvivlsomt om man på baggrund af en enkelt score kan konkludere, at patienten er i remission.

Det er åbenlyst, at man mister en del information, når man laver en skala, som går fra 0-52, om til en ja/ nej skala - små og ubetydelige reelle forskelle kan fejlagtigt vise, at der er store forskelle mellem grupperne, når remission bruges, og flere studier har påvist, at remission er et fejlagtigt effektmål (se vores diskussion).  

Det er kun 3 ud af 131 forsøg, som rapporterede brugbare livskvalitets data. Det er sandsynligt, at flere af de 131 forsøg rent faktisk målte effekten på livskvalitet, men at de ikke rapporterede resultaterne – måske fordi resultaterne viste, at SSRI ingen effekt havde (dette kaldes ’selective outcome reporting bias’).

Nye resultater eller ej?

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Endeligt mener Lægemiddelstyrelsen ikke, at vores resultater er nye. Hvis Lægemiddelstyrelsen har ligget inde med data, som viser det samme som vores resultater, hvorfor er patienter, pårørende, klinikkere, etc. så ikke blevet informeret om dette?

Hvis Lægemiddelstyrelsen har vidst, at SSRI for eksempel øger risikoen for alvorlige skadelige hændelser, hvorfor er dette ikke blevet kommunikeret ud?

Der findes ikke nogle offentligt tilgængelige publikationer som 1) har søgt i alle relevante databaser, og som har samlet alle forsøg, 2) har vist, at SSRI øger risikoen for alvorlige skadelige hændelser, og 3) har vist, at hvert eneste forsøg, som er lavet på dette område, har høj risiko for det, som kaldes 'bias' (for eksempel at økonomiske interesser indvirker på fortolkningen af resultaterne), hvilket gør, at der er stor risiko for vores resultater endda er skævvredet til fordel for SSRI.

Der var i øvrigt en række andre metodiske problemer med disse forsøg (se diskussionsafsnittet i vores review). Hvis Lægemiddelstyrelsen har haft disse informationer, må de lægges frem sammen med en forklaring på, hvorfor patienterne ikke er blevet informeret.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.