Forskere kalder på handling: Ekstreme temperaturer er et voksende sundhedsproblem
I et nyt studie fremlægger internationale forskere en række løsninger, som kan være med til at forebygge, at mennesker dør under ekstreme hedebølger.
hedeboelger_lyon_optimized

Under hedebølgen i Frankrig i 2019 lod befolkningen i Lyon sig sig afkøle af byens springvand. (Foto: Shutterstock)

Under hedebølgen i Frankrig i 2019 lod befolkningen i Lyon sig sig afkøle af byens springvand. (Foto: Shutterstock)

Billeder af folk, der søger ly for varmen i nedkølingscentre under hedebølgen i Portland, USA. 

Hedebølger, som kryber ind over Syd- og Østeuropa og udfordrer den europæiske varmerekord med temperaturer på godt over de 40 grader.

De ekstreme hedebølger, som bliver hjulpet godt på vej af den globale opvarmning, har for alvor vist tænder hen over sommeren.

Vi ved allerede, at varmen dræber, og klimaforandringerne kan i dag kobles til flere varmerelaterede dødsfald

Og mere ekstrem varme vil koste flere menneskeliv, hvis der ikke søsættes globale handlingsplaner og gøres en indsats på en række punker, lyder appellen nu fra en række internationale forskere i tidsskriftet The Lancet.

I en ny serie af videnskabelige artikler peger forskerne blandt andet på, at der vil være brug for flere grønne områder i byerne, renovering af bygninger og en bedre viden om afkøling af kroppen helt generelt.

»To strategiske tilgange er nødvendige for at bekæmpe ekstrem varme. Den ene er begrænsning af klimaændringer for at reducere kulstofemissioner og afbøde den yderligere opvarmning af planeten,« siger førsteforfatter Kristie Ebi, der er professor ved Center for Health and The global Environment på University of Washington, i en pressemeddelelse. 

»Den anden er at identificere rettidige og effektive forebyggelses- og reaktionsforanstaltninger, især for områder med få ressourcer. Med mere end halvdelen af ​​den globale befolkning, der forventes at blive udsat for ugers farlig varme hvert år inden udgangen af ​​dette århundrede, er vi nødt til at finde måder at afkøle mennesker effektivt og bæredygtigt,« fortsætter hun.

strategier_til_nedkoeling_forskere.

Forskerne bag det nye studie peger på en række langsigtede og bæredygtige stratgier, der kan implementeres og holde være med til at køle befolkningen ned, alt efter hvilket område de lever i. (Foto: The Lancet

Har allerede seriøse konsekvenser

Med på forfatterlisten på begge de videnskabelige artikler finder man den danske professor Lars Nybo, der er sektionsleder på Institut for Idræt og ernæring ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at de nye artikler har til formål at se på ekstrem varme og sundhed i et bredere perspektiv.

Studierne går derfor på tværs af alt fra forskning i humanfysiologi, til hvordan man kan blive bedre til at se på de grønne arkitektoniske muligheder i byerne. 

»Ekstrem varme er et sundhedsproblem og har seriøse sundhedskonsekvenser for mennesker på globalt plan, og det er noget af det, vi rejser opmærksomhed omkring her,« lyder det fra Lars Nybo, der tilføjer:

»I nogle dele af verden påvirker varmen allerede den måde, som folk lever deres liv på, dyrker motion på og arbejder på. Derfor er der brug for en evidensbaseret tilgang til undgå dødsfald i varmen og få lavet planer, der minimerer de negative effekter.« 

Flere varmerelaterede dødsfald

Hvor i verden, mennesker bor, har en stor betydning for deres risiko for udsættelse for ekstrem varme og kulde.

Et af studierne har modelleret, at de fleste steder på Jorden var kolde temperaturer forbundet med flere dødsfald end varme, med en stigning på 31 procent i kulderelaterede dødsfald siden 1990.

Men i modsætning hertil steg dødsfald, der kan tilskrives varme i undersøgelsesperioden, med 74 procent, hvilket tyder på en stigning i ekstrem varmedødelighed, især i varmere områder i verden, lyder det i en pressemeddelelse. 

»I de fleste regioner har kolde temperaturer en større indvirkning på sundheden, men vores studie finder, at de skadelige virkninger af ekstrem varme langt kan overstige dem, der er forårsaget af kulde, på stede, hvor det allerede er varmt, såsom Sydasien, Mellemøsten og mange dele af Afrika,« siger medforfatter Katrin Burkart, Institute of Health Metrics and Evaluation, University of Washington, USA, i en pressemeddelse. 

»Dette er meget bekymrende, især i betragtning af, at risikoen for udsættelse for høje temperaturer ser ud til at have været støt stigende i årtier.«

Forskerne bemærker, at undersøgelsen er baseret på dødelighedsdata fra 9 lande og ser på 64,9 million dødsfald.

Denne del af forskningen har modtaget penge fra  Bill & Melinda Gates Fonden, men var udført af forskere fra University of Washington, USA, University of British Columbia, Canada, and the Chinese Center for Disease Control and Prevention.

Rammer socialt og geografisk skævt

Lars Nybo arbejder på EU-forskningsprojektet HEAT-SHIELD, der har fokus på, hvordan europæiske arbejdere bliver påvirket af stigende og mere ekstreme temperaturer. Og det er noget af den viden, han har bragt i spil i de nye forskningsartikler.

For det er ikke nødvendigvis folk i Nordeuropa - eller dem, som arbejder på kontor - varmen rammer på pengepungen eller sundheden.

Dødeligheden er først og fremmest størst hos ældre mennesker og mennesker, der i forvejen lider af hjerte-kar-sygdomme, luftvejsproblemer, diabetes eller andre kroniske sygdomme, og hvis kroppe derfor er for svækkede til at kunne stå imod det pres, som varmen lægger på kroppens organer.

Men dernæst vil folk, der arbejder udendørs i længere tid, være særligt udsatte. Og det kan især ramme fattige områder eller lande, hvor en stor del af arbejdskraften og økonomien beror på udendørs arbejde.

Tag for eksempel Mellemøsten. Mange steder kan det blive så varmt, at det praktisk talt er umuligt at arbejde udendørs midt på dagen, mens indendørs arbejde kun er muligt i bygninger med klimaanlæg.

»Det rammer både geografisk skævt og socialt skævt. Vi ved, at de fleste af dem, der udfører manuelt arbejde, er dem, der bliver udsat mest for den ekstreme varme. Deres indtjening er netop afhængig af, at de kan lave fysisk arbejde udendørs.«

Lars Nybo er seniorforfatter på et studie, der snart lander i den virtuelle brevsprække hos Nature Communications, og som viser, at varmebølger ligeledes kan gøre et indhug i nogle Sydeuropæiske landes bruttonationalproduktet (BNP).

»Hvis man for eksempel sammenligner Cypern og Malta, så bliver Cypern langt hårdere ramt på økonomien, fordi de i langt større grad har folk i udendørs arbejde, blandt andet i landbruget, mens Malta i højere grad har folk i den finansielle sektor, som sidder på kontorer.«  

Peger på flere løsninger

Den nye forskning i The Lancet står på to ben, da forskerne i den første artikel behandler de store sundhedsmæssige konsekvenser af de stigende temperaturer. 

Samtidig leverer de også en række løsninger til beslutningstagere frem mod den store internationale klimakonference COP26, som løber af stablen i Glasgow til november.

Første indskydelse vil måske være at installere aircondition alle steder. Men dels er det ikke en mulighed i alle fattige områder, hvor varmen allerede brager afsted. Og dels sluger det en hulens masse energi, og hvis energien kommer fra kul, gas eller olie, vil det blot bidrage til den globale opvarmning.

»Vi ved, der er et givet varmestress allerede; udfordringen er så, hvordan kan vi minimere, hvor stort det stress bliver på kroppen. Med de rette handlingsplaner, kan en langt højere grad af de varmerelaterede dødsfald forebygges,« tilføjer Lars Nybo.

Forskerne ridser en række alternativer op:

  • Brug af ventilatorer i stedet for store anlæg med aircondition, hvor det er muligt.
  • Lav grønne områder i byerne, som mindsker ‘heat-island’-effekten, hvor byerne bliver små varmecentraler. Her kan træer køle og kaste skygger over folk, eller der kan plantes små oaser på toppen af bygninger.
  • Effektivisering af bygninger, således vinduer og facader kan relektere noget af varmen, og der generelt bygges af materialer, der har en afkølende effekt.

Lars Nybo giver et andet eksempel: Hvis man sidder i 30 grader, kan det være lige så effektivt at tænde en ventilator, som at sænke temperaturen syv grader i et rum med aircondition.

»Det koster kun en sjettedel af elektriciteten at tænde en elektrisk ventilator,« pointerer professoren.

Klimaforandringer løsninger energivenlige folkesundheden varmerelaterede dødsfald

Forskerne bag den nye artikelserie har flere råd til, hvordan man kan køle sig ned under ekstreme temperaturer. (Illustration: The Lancet)

Kan også hive i nødbremsen

Forskerne fremhæver også en anden mulighed i The Lancet. Nemlig, at vi nedsætter, hvor meget varme kroppen producerer.

Dette alternativ går ganske enkelt ud på, at folk dyrker mindre fysisk aktivitet i varmen - men den løsning har andre konsekvenser.

»Det er lidt at hive i nødbremsen, når man for eksempel lader folk være inaktive. Men det kan være en nødvendig løsning på den korte bane, og det er alt fra, at vi ikke skal dyrke sport eller være aktive på vores arbejde, hvilket samtidig nedsætter produktiviteten.«

»Men en effekt af det vil være, vi bliver mere og mere varme-intolerante. Vi ved, at folk i Sydeuropa har en højere tærskel for, hvornår varmen forårsager dødsfald, end i Nordeuropa.«

Bor man ikke i områder med høje temperaturer, skal kroppen bruge tid til at vænne sig til voldsomme temperaturskift, og det kan tage flere uger, hvilket er kritisk, når man oplever en ekstrem varme på 46,5 grader som den i Portland.

Derfor lægger ekstreme temperaturer et hårdt pres på kroppen. Bor man i et område som Singapore, hvor det er varmt året rundt med en høj luftfugtighed, kan kroppen have svært ved at komme af med varmen eller svede den ud.

Og skønt det kan lyde fristende blot at sætte sig ind foran en aircondition i det scenarie, er det ikke nødvendigvis den rigtige løsning.

»Hvis vi helt undgår nogen som helst form for varme, hvor vi lever under konstant aircondition indendøre, og vi undgår fysisk aktivitet, når det er varmt, vil det også være et problem, for kroppen vænner sig ikke til varmen så,« uddyber Lars Nybo.

For sent, når vi står i det

Varmen er allerede et problem, der ikke går væk med et trylleslag, understreger forskerne. Derfor har vi brug for globale, langsigtede handlingsplaner, som adresserer de ekstreme hedebølger.

Hvis vi holder os i vores egen lille andedam, har vi i Danmark ikke lagt en såkaldt heat-action-plan, påpeger Lars Nybo.

»Hvis vi fik en varmebølge à la den, der ramte Canada, har vi ingen planer for det. Så kan man sige, at det er ret sjældent, og måske rammer det ikke Danmark i så høj grad. Men det siger alligevel noget om, hvor vigtigt det er at få lagt en varmestrategi, så det bliver mere nuanceret end bare: ‘husk nu at drikke nok’ og: 'bliv indendørs'. Ellers bliver det hurtigt lidt forsimplet.«

Og det gælder ikke kun Danmark, men også resten af verden. Det er ikke nok først at lave en handlingsplan, når vi står med med svedperlerne drivende ned fra ansigtet.

»Vi ved, at der vil komme flere ekstreme hedebølger, og det vil blive varmere. Derfor er vi nødt til at få lagt bæredygtige planer på den lange bane, så det ikke bliver sådan en tisse-i-bukserne-ordning, der koster en masse energi, for så løser det ikke noget, og det er vi nødt til at blive mere opmærksomme på,« understreger Lars Nybo.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.