Forskere: Her er vores råd til, hvordan man formidler ny lægemiddelforskning ansvarligt
Hvordan formidler vi forskere et nyt forskningsresultat i dagspressen på en god og ansvarlig måde? Det har vi, Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi, et bud på.
Forskere lægemidler formidling pressen journalister gode råd

Forskere, der står overfor at formidle nye resultater om lægemidler i pressen, får her en række konkrete råd til processen. (Foto: Shutterstock)

»Ny effektiv kur mod kræft på vej til Danmark…« 

»Så mange danskere behandles nu mod ADHD…«

»Forskere slår alarm: Ny ukendt bivirkning til populær medicin...«

Ovenstående overskrifter – fiktive men alligevel velkendte – er eksempler på, hvordan fængende headlines præger nyhedsbilledet, når nye videnskabelige studier kommer i medierne.

Særligt nye studier om lægemidler medfører ofte en betydelig medieinteresse, da sundhed og lægemidler berører en stor del af befolkningen. Mange nyhedsmedier bringer faktisk historier om sundhed hver eneste dag.

Det er positivt, da ny viden skal ud og blive brugt. Men bred formidling kan også have utilsigtede negative konsekvenser.

De praktiserende læger får eksempelvis ofte en masse henvendelser fra patienter, der vil vide, om nyheden bør få konsekvenser for deres behandling.

Parallelt hermed vil myndighederne ofte blive bedt om at komme med en hurtig vurdering af studiet og dets konsekvenser.

Skarpe vinkler og overdrivelse af spinkle forskningsresultater kan medføre, at borgere bliver unødigt bekymrede, og at sundhedsvæsenet bliver unødigt belastet.

I yderste konsekvens kan skæv presseomtale få patienter til at fravælge effektive behandlinger eller tilvælge mere tvivlsomme behandlinger.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Mediernes dækning påvirker vores adfærd

Et eksempel på en problematisk mediedækning er formidlingen af forskning, der omhandler de kolesterolsænkende lægemidler statiner – en lægemiddelgruppe, som ca. 600.000 danskere bruger.

En nylig dansk ph.d.-afhandling med det fængende navn ’Løgn og statin’ viste, at antallet af artikler i danske medier om statiner er mere end tidoblet over de sidste femten år.

Afhandlingen viste også, at statiner i medierne svinger mellem i den ene yderlighed at blive fremstillet som et bivirkningsfremkaldende lægemiddel til i den anden yderlighed at være et lægemiddel, der forebygger sygdom og død.  

Og det har konsekvenser: Flere studier har vist en sammenhæng mellem negative historier om statiner og et ændret forbrugsmønster, både i Danmark og i udlandet.

LÆS OGSÅ: Mediedækningen af kontroversielt lægemiddel kan skabe forvirring og utryghed

Fejlagtig historie om hudkræft satte Kræftens Bekæmpelse på overarbejde

Et andet eksempel på, at mediedækningen af nye studier har stor gennemslagskraft og kan have negative konsekvenser, var, da en gruppe forskere beskrev, at personer, der fik hudkræft, levede længere end personer uden hudkræft.

Konklusionen, at hudkræft får dig til at leve længere, var ikke korrekt, men alligevel var mediedækningen af det pågældende studie så massiv, at for eksempel Kræftens Bekæmpelse, måtte bruge resurser på at forebygge, at folk pludselig genoptog solariebrug eller droppede solcremen.

LÆS OGSÅ: Tro ikke vild påstand på Facebook: Solens UV-stråler GIVER hudkræft

Du skal ikke droppe solcremen. Hudkræft får dig ikke til at leve længere. ​(Foto: Shutterstock)

Du skal ikke droppe solcremen. Hudkræft får dig ikke til at leve længere. ​(Foto: Shutterstock)

Forhold uden for forskerens egen kontrol

Mange forhold spiller ind på, hvordan formidlingen af ny videnskab kommer til at foregå.

For eksempel hvilke kanaler der er til rådighed for forskningsformidling i Danmark, universiteternes rammer for at uddanne forskere i formidling, journalisters erfaring med videnskabsjournalistik, samarbejdet med de videnskabelige tidsskrifter og forskeres behov for synliggørelse i forhold til at opnå fondsbevillinger.

Selvom disse forhold utvivlsomt er vigtige, kan de ikke umiddelbart ændres af den enkelte forsker.

Så hvordan gør man det så bedst som formidlende forsker – inden for de nuværende rammer?

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm

Generelle retningslinjer kan ikke stå alene

Der er meget få retningslinjer for, hvordan en forsker skal søge at få formidlet sin forskning i nyhedsmedier.

For nylig udarbejdede Danske Universiteter et kodeks med syv punkter, der skal følges, når ny viden formidles.

Her angives det for eksempel, at det, der formidles, skal være korrekt, usikkerheder skal anerkendes, og potentielle interessekonflikter skal være angivet.  Det er essentielt, at disse aspekter er på plads.

I anerkendelse af, at der i tillæg til sådanne mere generelle vejledninger er et behov for mere konkret vejledning til forskere, gik vi i Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi sammen med Lægemiddelstyrelsen og arrangerede en temadag om ansvarlig forskningsformidling af studier om lægemidler.

Hele mødet blev optaget og kan ses her. Med udgangspunkt i denne temadag har vi efterfølgende opstillet en række helt konkrete råd til forskere, der står overfor at formidle nye resultater omhandlende lægemidler i pressen.

LÆS OGSÅ: Myndigheder og medier skal lære at forstå hinanden – for borgernes skyld

Vores konkrete råd og anbefalinger til forskerne

Anbefalingerne dækker både, hvad man skal tænke over, før, under og efter at et studie er blevet offentliggjort.

  • Før offentliggørelse bør man eksempelvis overveje at brugerteste sin pressemeddelelse. Med det mener vi, at man lader en eller flere uindviede læse den og se, om deres vurdering stemmer nogenlunde overens med ens egen vurdering af, hvordan resultaterne bør opfattes.
  • Andre konkrete tiltag er at inddrage eksterne (og uafhængige) eksperter i arbejdet med pressemeddelelsen samt at orientere relevante myndigheder, så de kan være forberedte på spørgsmål fra journalister.
  • På dagen for offentliggørelsen af studiet er det vigtigt at forskeren afsætter tid til at svare på spørgsmål. Det kan samtidigt være en god idé at bede journalister om at få sine citater til gennemlæsning, inden de går i trykken.
  • Endelig bør man efter offentliggørelse af studiet følge op på, om der er artikler, der for eksempel indeholder for skarpe vinkler eller faktuelle fejl og rette henvendelse til de pågældende medier eller journalister for at undgå, at der cirkulerer misvisende tolkninger af ens fund.

Ovenstående udgør blot nogle enkelte eksempler på vores anbefalinger.

Den fulde anbefaling kan findes på både dansk og engelsk på vores hjemmeside.

Vi håber, at disse anbefalinger kan bruges af den enkelte forsker som støtte, når nye studier bliver publiceret – og at de vil inspirere den fortsatte debat, så vi kan sikre god og sikker kommunikation af vigtig viden i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Leder: HPV-vildledning kræver effektiv modgift

LÆS OGSÅ: Ugens podcast: Kan journalistik om videnskab være objektiv?

LÆS OGSÅ: En mulig kur mod syg sundhedsformidling og forskerlede

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.