Forskere forsøger at påvirke spritbilisters underbevidsthed
...Med et joystick!

Det er ikke socialt acceptabelt at køre spritkørsel, men det sker alligevel. Derfor mener psykologi-forsker, at vores underbevidsthed måske spiller en rolle. (Foto: Shutterstock.)

Det er ikke socialt acceptabelt at køre spritkørsel, men det sker alligevel. Derfor mener psykologi-forsker, at vores underbevidsthed måske spiller en rolle. (Foto: Shutterstock.)

Det er ikke alle vores umiddelbare indskydelser, vi selv kan styre. 

Vi kan for eksempel have et ønske om at tabe os, men alligevel komme til at vælge en chokoladebar frem for et æble. Eller vi kan komme til at ryge en cigaret, selvom vi forsøger at stoppe. 

Og så kan vi måske endda køre spritkørsel, selvom vi faktisk er meget imod det, fortæller psykolog.

»Det skyldes, at de holdninger du beskriver her er eksplicitte holdninger. Dem er vi bevidste om og sjældent bange for at sige højt. Men vi har også implicitte holdninger, som vi måske ikke engang selv er klar over,« forklarer Laila Marianne Martinussen, der er tidligere seniorforsker på DTU og nu er ansat som konsulent ved Sektion for Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.

Det kunne for eksempel være, at vi faktisk synes spirituskørsel er lidt spændende, selvom vi ikke selv vil erkende det.

Laila Marianne Martinussen forsker blandt andet i at ændre på spritbilisters vaner ved at påvirke deres implicitte holdninger, og tidligere i år udgav hun et studie om netop dette i tidsskriftet European Transport Research Review.

IAT - Test af implicitte holdninger

Det første studie, der gjorde brug af den implicitte associationstest (IAT) udkom i 1998 og blev lavet af den amerikanske socialpsykolog Anthony Greenwald og hans kolleger.

Testen sætter forsøgspersonen til hurtigt at kategorisere forskellige ord i forskellige kategorier.

Konceptet går ud på, at den korte svarfrist vil få forsøgspersonerne til at kategorisere underbevidst, og dermed afsløre bias eller implicitte holdninger.

Ifølge Google Scholar er studiet i dag blevet citeret over 11.800 gange.

Testen er siden blevet brugt til at undersøge fordomme om blandt andet hudfarve, overvægt og seksualitet, men hvor meget man reelt kan udlede af testen er forholdsvis kontroversielt og er blevet diskutere flere gange siden studiet udkom.

Blandt andet i The New York Times og The Wall Street Journal.

Du kan selv prøve testen her.

Forsøgsdeltagere skubbede 'spritkørsel-billeder' væk fra sig

Laila Marianne Martinussen har blandt andet forsøgt at gøre helt almindelige unge, mandlige studerende fra DTU i alderen 18-31 år mere negativt stemte overfor spirituskørsel i et eksperiment, der involverede en række billeder og et joystick.

»Når du spørger, vil stort set alle fortælle dig, at de aldrig ville køre spritkørsel. Men det sker jo alligevel. Det kan være på grund af vores implicitte holdning, der trumfer vores vanlige dømmekraft i situationen,« siger Laila Marianne Martinussen.

I forsøget præsenterede forskerne de unge deltagere med en række billeder. Nogle af billederne var i bredformat, også kaldet landskabs-format, mens andre var aflange/vertikale, også kaldet portræt-format.

30 af de 57 deltagere blev udstyret med et joystick og instrueret i at skubbe joysticket væk fra sig, når de så billeder i landskabs-formatet og trække joysticket mod sig, når de så billeder i portræt-formatet.

Den anden halvdel af gruppen, kontrolgruppen, blev i stedet instrueret i at flytte joysticket mod venstre eller højre.

Uden at deltagerne vidste det på forhånd, indeholdt langt de fleste billeder i bredformat elementer, der kunne relateres til spirituskørsel, såsom alkohol eller sløret udsyn. 

»Vores hypotese er, at man ved at skubbe billederne væk, kan øge sin implicitte negativitet mod det, man ser, mens man ved at trække joysticket imod sig kan øge positiviteten,« siger Laila Marianne Martinussen.

Andre forskere er dog meget skeptiske overfor om det virker, men det vender vi tilbage til senere i artiklen.

LÆS OGSÅ: Vi tøver med at stoppe spritkørsel

Sådan tester forskere implicitte holdninger

Før og efter forsøget med joysticket udførte studiets deltagere en test, der skulle måle deres implicitte holdninger til spirituskørsel.

Det blev gjort med en associationstest kaldet ‘go/no-go’, hvor deltagerne på en computer hurtigt skal kategorisere ord og billeder, der dukker op på skærmen i fire kategorier:

  • ‘Farligt’ eller ‘Godt’
  • ‘Farligt’ eller ‘Dårligt’
  • ‘Ikke-farligt’ eller ‘Godt’
  • ‘Ikke-farligt’ eller ‘Dårligt’

Des flere billeder og ord, der har indhold relateret til spirituskørsel, som ender i kategorierne ‘god’ eller ‘ikke-farligt’, des mere positive vurderes deltagernes implicitte holdninger overfor spirituskørsel at være.

Idéen bag testen er, at når vi hurtigt skal beslutte os, så kommer vores implicitte holdninger til udtryk. 

»Og har man en implicit holdning om, at noget farligt er spændende eller ligefrem godt, så kan det være, man kommer til at kategorisere flere ord og billeder relateret til spirituskørsel i positive kategorier,« siger Laila Martinussen.

LÆS OGSÅ: Underbevidstheden vælger for dig

Billeder som dette, hvor der er alkohol og bilnøgler på bordet, var i den kategori af billeder, som forsøgsdeltagerne skulle skubbe væk med joysticket. (Illustration: Martinussen et al.)

Alle blev mere negative overfor spirituskørsel

Deltagerne i interventionsgruppen blev ifølge associationstesten lidt mere negative overfor spirituskørsel. Men det gjorde kontrolgruppen også.

»Forandringen er signifikant og den er stor nok til, at vi kan se den. Men vi ved ikke præcis, hvorfor kontrolgruppen også bliver påvirkede. Det kan være, at den sidelæns bevægelse også virker som en ‘skub væk’-bevægelse, eller blot det at vise dem billederne har haft en effekt,« siger Laila Marianne Martinussen.

Hun mener dog stadig, at resultatet peger på, at man kan rykke ved implicitte holdninger med joysticks-øvelsen.

LÆS OGSÅ: Sådan forfører reklamerne vores underbevidsthed

Forskere er ikke overbeviste om effekten

Brian Nosek er professor i psykologi på University of Virginia i USA, hvor han blandt andet forsker i implicitte holdninger. Han har læst studiet om spirituskørsel igennem for Videnskab.dk, og ifølge hans vurdering, er det ikke sandsynligt at effekten af joystick-opgaven måske bliver skjult af studiets design. 

»Der er ikke noget, der tyder på, at ‘approach-avoid’-opgaven har påvirket deltagernes implicitte associationer om spirituskørsel,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Opgaven havde samme effekt på interventionsgruppen og kontrolgruppen, og derfor var der ikke noget unikt ved den, påpeger han.

»For mig at se er den mest åbenlyse forklaring af forskellen mellem associationstests før og efter, at der er sket en læringseffekt (hos deltagerne, red.) af, hvad resultatmålet er. Den slags effekter er meget normale,« uddyber Brian Nosek.

Forfatterne foreslår at kontrol-tilstanden måske havde fejl, som kan maskere en effekt af ‘approach-avoid’-opgaven i interventionsgruppen.

»Jeg finder det ikke overbevisende, og der præsenteres ikke nogle fund, som understøtter det,« siger han.

LÆS OGSÅ: Sexistiske og racistiske fordomme kan mindskes under søvnen

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Amerikansk professor: Ikke meget evidens bag joystick-øvelse

Brian Nosek mener altså ikke, at det tyder på, at joystick-øvelsen er ansvarlig for forandringerne i de associationstests, som deltagerne tog før og efter. I stedet vurderer han, at deltagerne muligvis har luret, hvad de skulle lære af testen, og at der derfor kan være sket en lille ændring.

»Jeg mener ikke, der er nogen form for støtte her (i studiet, red.) til at hævde, at interventionen kan påvirke holdninger til spritkørsel på nogen måde. Baseret på fundene i dette studie ville jeg personligt ikke støtte en påstand om, at det (opgaven, red.) kan, eller muligvis kan (påvirke implicitte holdninger, red.), til offentligheden,« siger han.

Han fortæller, at Approach-avoid-opgaven ganske rigtigt er blevet brugt meget i forskning, men har givet tvetydige resultater.

»Der er i øjeblikket meget lidt til intet evidens for, at dens effekt på implicitte holdninger er vedvarende. Der er heller ikke evidens, som tyder på at ændringer i vores implicitte holdninger påvirker vores handlinger, såsom spirituskørsel,« siger Brian Nosek. 

Forsker: Manglende forskel i grupperne er kritisk

Brian Nosek er en af de forskere, der satte gang i den såkaldte ‘reproduktionskrise’ indenfor psykologien, da han lancerede et stort studie i 2015, hvor han og hans kolleger forsøgte at genskabe resultaterne fra 98 andre studier, og under halvdelen bestod testen.

Men Brian Nosek er ikke den eneste forsker, der ser problematikker i forsøget med spirituskørsel.

Robert Böhm, der er professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet er enig i kritikken. 

»Studiet finder ikke nogen behandlingseffekt. Der er ikke nogen forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen. Der sker en ændring i implicitte holdninger ved begge behandlinger. Og selvom det er svært at sige, hvad det skyldes, er det ganske enkelt ikke korrekt at påstå, at behandlingen havde en effekt overhovedet,« skriver han i en mail til Videnskab.dk, og fortsætter: 

»Forfatterne påstår, at der er en forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen i én af deres målinger, men det understøttes ikke statistisk set. Forskellen er ikke signifikant, og det er kritisk, at den er det, for at kunne komme med sådan en påstand.«

Nyt studie skal opklare effekt

Laila Marianne Martinussen er enig med Brian Nosek og Robert Böhm og påpeger også i studiet, at hun og hendes kollegaer endnu ikke ved, hvad effekten i studiet skyldes.

»Vi er er helt enige i kritikken, og vi beskriver den også selv i studiet. Vi kan ikke vide, hvad effekten, som vi finder i studiet, skyldes. Vi kan heller ikke vide om den effekt kommer til udtryk i virkeligheden, eller om den virker over længere tid,« siger hun.

Derfor har hun også planer om at foretage nye forsøg, hvor hun vil undersøge effekten mere i dybden. Her er deltagerne ikke nødvendigvis studerende, men tidligere dømt for spirituskørsel.

»Vi ved, at motivation også spiller en rolle i forhold til effekten, og derfor vil vi i fremtiden gerne teste personer, der er tidligere dømt for spirituskørsel og selv har meldt sig til og betalt for et kursus på en afvænningsklinik,« siger Laila Marianne Martinussen og tilføjer:

»Vi vil også gerne prøve at have en kontrolgruppe, der ikke skal udføre opgaven, så vi kan sikre os, at de i hvert fald ikke påvirkes af den.«

LÆS OGSÅ: Tre psykologiske tricks, som hjælper dig med at spare penge

LÆS OGSÅ: Alkohol involveret i de fleste drukneulykker i havne

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.