Forskere: 'Forkert' vaccinationsteknik ser ikke ud til at være skyld i blodpropper
Niels Høiby mener stadig, at hypotesen om en 'forkert' vaccinationsteknik er valid og har netop indsendt en videnskabelig kommentar til et tidsskrift med en kollega.
vaccineteknik_ikke_problem_optimized

»Det er lidet sandsynligt, at administrationsmåde af vaccinen er årsagen,« skriver Jens Lundgren, professor på Rigshospitalet og Københavns Universitet, til Videnskab.dk. 

»Det er lidet sandsynligt, at administrationsmåde af vaccinen er årsagen,« skriver Jens Lundgren, professor på Rigshospitalet og Københavns Universitet, til Videnskab.dk. 

Det tyder ikke på at være en 'forkert' vaccinationsteknik, der er skyld i de sjældne tilfælde af blodpropper, som der tidligere er blevet rejst en hypotese om. 

Det siger flere forskere til Videnskab.dk. 

Forleden kom det som bekendt frem, at AstraZeneca bliver taget ud af Danmarks vaccineprogram.

I den forbindelse udtalte professor Jens Lundgren, til TV 2, at man nu ser ud til at have fundet en biologisk forklaring på de bivirkninger, som øger risikoen for blodpropper og blodpladeforstyrrelser ved vaccinen fra AstraZeneca. 

Videnskab.dk har på baggrund af de nye oplysninger spurgt professoren, om blodpropperne og det sjældne sygdomsbillede kan kobles sammen med en 'forkert' vaccinationsteknik: 

»VITT udløses af, at vaccinen forårsager dannelse af anti-PF4-antistoffer, der bevirker aktivering af trombocytter. Det er lidet sandsynligt, at administrationsmåde af vaccinen er årsagen til udviklingen af disse autoantistoffer,« skriver Jens Lundgren, som er overlæge og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet - og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe - til Videnskab.dk.

VITT er navnet på den nye sygdom, som ser ud til at have skabt flere af de dødelige blodpropper, der har fået Danmark til at droppe AstraZeneca-vaccinen.

Forsker: Virker usandsynligt 

Medio marts var 11 millioner briter blevet stukket med AstraZenecas vaccine mod coronavirus med den metode, som hypotesen stiller spørgsmål ved, og det har Storbritannien tænkt sig at fortsætte med.

Britiske forskere forklarer til Videnskab.dk, at ‘forkert’ vaccinationsteknik ikke er et tema i Storbritannien. 

En af dem er professor Martin McKee, der ikke er overbevist om, at man kan koble blodpropperne sammen med forkert administration af vaccinerne: 

»Dette virker meget usandsynligt. Årsagen til injektion i deltamuskelen (sidder i skulderen, red.) er, at der ikke er store blodkar der, og det er let at finde musklen. Størrelsen på de anvendte nåle ville gøre det meget vanskeligt at komme ind i hulrummet på de mindre tilstedeværende blodkar og at injicere vaccine af nogen betydning,« skriver Martin McKee, professor ved European public healthLondon School of Hygiene and Tropical Medicine og medstifter af European Centre on Health of Societies in Transition.

»Det er ikke noget, der bliver betragtet som et spørgsmål i Storbritannien.«

Luftede hypotese om 'forkert' vaccinationsteknik

I marts luftede overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet Niels Høiby en hypotese om, at en forkert vaccinationsteknik kan være en årsag til de sjældne tilfælde af blodpropper, der er observeret i forbindelse med vaccination med AstraZeneca.

I flere medier, herunder på Videnskab.dk’s Forskerzonen, berettede forskeren, at det kan være en mulig forklaring på de sjældne tilfælde, hvor det går galt.

Der var især en ting ved den måde, som vaccinationen bliver givet, der bekymrede Niels Høiby og en kollega – nemlig den manglende ’aspiration’. 

Kort ridset op havde Niels Høiby – ligesom flere andre - set på tv, at vaccinatørerne – efter at de havde stukket kanylen ind i skuldermusklen – ikke trak stemplet tilbage (aspirerede) for at se, om der kom blod op i sprøjten, som tegn på, at kanylen havde beskadiget et eller flere blodkar.

I værste fald kan det give en så voldsom, systemisk og inflammatorisk reaktion, at det kan føre til mange små blodpropper i blandt andet lunger og måske være en del af forklaringen på det sjældne sygdomsbillede, man har set fra AstraZeneca, lød det fra professoren, som dengang understregede, det var en hypotese.

Denne respons kaldes dissemineret intravaskulær koagulation (DIC).  

Og Statens Serum Institut ændrede senere deres anbefalinger ud fra et forsigtighedsprincip (Se faktaboks). 

SSI ændrede anbefalinger

I kølvandet på Niels Høibys hypotese opdaterede Statens Serum Institut deres anbefalinger og anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip at aspirere inden injektion med coronavacciner.

I en mail til TV2 oplyste SSI imidlertid, at den normale anbefaling uden aspiration er på linje med anbefalinger fra eksempelvis Verdenssundhedsorganisationen, WHO, samt de amerikanske, britiske og andre nordiske sundhedsmyndigheder.

At SSI normalt ikke anbefaler aspiration skyldes, at der stikkes i skulderen, hvor der ikke er nogen større blodkar. Desuden forlænger aspiration vaccinationstiden og kan være forbundet med smerte, fremgår det af mailen fra instituttet.

Kilde: TV2

Naturligt med flere hypoteser

Professor Anton Pottegård siger til Videnskab.dk, at det er helt naturligt, der rejses en række hypoteser i situationer, som den vi har set med AstraZeneca.

»Når der opstår sådan et signal, så følger der mange hypoteser. Det er jo forskernes opgave at opstille mulige forklaringer, hvorefter de skal undersøges og (oftest) skydes ned igen. Og der er blevet opstillet rigtig mange hypoteser,« siger Anton Pottegård, professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet.

»En hypotese var, at det skyldes et samspil med p-piller. Den var nem at skyde ned, da der også sås tilfælde blandt kvinder, der ikke brugte p-piller - og også tilfælde blandt mænd. En anden hypotese var, at injektionsteknikken spillede en rolle. Den hypotese er til gengæld sværere at evaluere.«

Han er tidligere blevet spurgt af en læser i Zetlands kommentarspor om hans synspunkt på hypotesen angående en 'forkert' måde at give vaccinen på. 

Her kalder professoren det en »interessant hypotese«, men at han ellers ikke har oplevet, at der har været stor opbakning blandt eksperter, til at det skulle være en del af forklaringen på det sjældne sygdomsbillede med vaccinen.

Flere forskere har påpeget til Videnskab.dk, at det er noget nær umuligt at efterprøve hypotesen i virkeligheden. 

Vaccinationsteknikken har imidlertid været diskuteret på ekspertgruppens møder, men hypotesen har ikke har fundet vej til deres notat om, hvad bivirkningerne skyldes.

Og i en mail til Videnskab.dk skriver Lægemiddelstyrelsen, at de nyeste fund har gjort hypotesen mindre sandsynlig:

»I lyset af den seneste vurdering fra EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) af den sandsynlige sammenhæng mellem Vaxzevria (AstraZeneca-vaccinen, red.) og det helt særlige sygdomsbillede med blodpropper, lavt antal blodplader og blødninger, anser LMST tesen om, at en forkert stikketeknik kan være en afgørende årsag til dette helt særlige sygdomsbillede, for at være endnu mindre sandsynlig.«

»Det ændrer ikke på, at EMA forsat analyserer de konstaterede tilfælde af det omtalte sygdomsbillede med henblik på at samle endnu mere viden om årsagen/årsagerne til dets opståen. I dette arbejde udelukker EMA på nuværende tidspunkt ingen hypoteser,« lyder det i en mail til Videnskab.dk. 

Videnskabelig kommentar sendt afsted

Efter at have luftet sin hypotese i flere medier gik Niels Høiby – sammen med sin kollega Flemming Madsen, speciallæge i allergologi fra Allergi og Lungeklinikken i Helsingør - i gang med at skrive en videnskabelig kommentar, som de netop har sendt afsted til et tidsskrift.

Det fortæller han til Videnskab.dk, som har spurgt professoren, om han mener, de seneste dages fund har rokket ved hans hypotese:

Hvad tænker du om din hypotese, nu man ser ud til at have fundet et farligt antistof, som ser ud til at kunne forklare de sjældne tilfælde af blodpropper?

»Jeg holder fast ved, at den her hypotese stadig er valid. Men der ingen, der siger, at den kan forklare alle tilfældene - overhovedet. Det kan sagtens være, at den norsk-tyske hypotese forklarer meget af det - det afviser jeg bestemt ikke. Men jeg ved fra litteraturen, at der kan være bivirkninger, hvis tilstrækkeligt med vaccine bliver injiceret i blodbanen, og det er blandt andet, hvad vi har redegjort for i den videnskabelige kommentar, vi netop har sendt ind.«

Man ser ikke samme billede med de andre vacciner, og du har indtil videre fremhævet en enkelt case med en mRNA-vaccine, som er udgivet i tidsskriftet The Lancet. Burde man se samme sygdomsbillede, hvis vaccinationsteknikken spiller ind?   

»Der er et publiceret tilfælde - hvor mange tilfælde der er, det ved vi jo ikke. Hvor mange af bivirkningerne med AZ er faktisk publiceret? De er indberettet, og så undersøger man det jo selvfølgelig, som man skal. På baggrund af artiklen i The Lancet er der dog ikke noget AstraZeneca-vaccine-specifikt ved de alvorlige og meget sjældne bivirkninger, som man fandt i den case.«

Men vi har jo ikke set flere cases, der er publiceret, efterfølgende?

»Det er vigtigt at forstå, det er en case, der nøje er rapporteret og gennemgået i et tidsskrift, og som ligner det sygdomsforløb, jeg har talt om. Det starter jo typisk med en case. Når man ser noget alvorligt omkring en vaccine, så publicerer man en case og rejser opmærksomhed omkring den og finder sammenhænge. AstraZeneca begyndte også med en case, hvor der så kommer flere til.«

Professoren har sendt flere af de videnskabelige artikler til Videnskab.dk, som danner grundlag for den kommentar, han og Flemming Madsen har indsendt til et videnskabeligt tidsskrift. Herunder kan du læse, hvorfor han mener, at den britiske forsker, Martin McKee, er forkert på den. 

Er ikke enig med britisk forsker

Hvad siger du til Martin Martin McKee, der mener, at hypotesen virker usandsynlig, fordi man injicerer den i deltamusklen i skulderen og har forladt aspirations-teknikken i flere år?

»Det, mener jeg ikke, er rigtigt. Vi ved fra litteraturen, at det kan gå galt af og til, og man kan komme til at ramme de små og store blodkar, og i vores kommentar peger vi på publikationer, hvor forskerne fandt netop fald i blodpladerne efter adenovektor-virus bliver injiceret i blodet både hos aber og hos mennesker, der blev behandlet med genterapi mod en alvorlig medfødt sygdom.

Yderligere har Flemming Madsen sammen med andre publiceret de bivirkninger, der opstår efter vaccination med blandt andet pollen af allergiske patienter. Grunden til, at man ophørte med at aspirere før vaccination af børn i første leveår, er, at man vaccinerer i deres lårmuskel, og at de jo er ganske små og med ganske små blodkar, og der er ingen store blodkar i lårmusklen.

Børnene er meget bange og urolige, når de vaccineres, så det skal gå hurtigt, og det er helt risikofrit hos små børn ikke at aspirere før vaccinationen. Men sagen er ganske anderledes hos voksne, hvor der er større blodårer i skulderregionen, så der skal man aspirere, som Flemming Madsen også har vist.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: