Forstå immunterapi på 3 minutter
Få styr på de biologiske mekanismer, bivirkningerne og fremtiden for den hypede behandlingsform, der allerede gavner patienter i Danmark.
immunterapi mod kræft behandling status fremtiden

Danske forskere er optimistiske på vegne af immunterapiens behandling af kræftsygdomme i fremtiden. (Foto: Shutterstock)

Danske forskere er optimistiske på vegne af immunterapiens behandling af kræftsygdomme i fremtiden. (Foto: Shutterstock)

En amerikansk kvinde har for nyligt fået fjernet sin brystkræft ved hjælp af immunterapi - tilsyneladende uden større bivirkninger.

Det er altså ikke helt uden grund, at immunterapien har skabt nyt håb i behandlingen af kræftsygdomme.

En række danske kræftforskere, der optræder i Videnskab.dk’s seneste podcast, der dykker ned i immunterapi, er også begejstrede for det nyeste værktøj.

»Man kan sige, at man har fået en ny arm, som man kan arbejde ud fra, og den har haft god indflydelse på overlevelse, og endda kureret patienter med metastatisk (med knuder, red.) kræftsygdom, hvilket ellers er ekstremt svært at opnå. Så derfor er hypen berettiget,« vurderer Sine Reker Hadrup, professor i T-celler & Cancer på DTU Nanotech.

Immunterapi er en ny 'krigs'-strategi

Man kan forstå kræftbehandling som en slags krigsførelse på mikrobiologisk niveau, og her repræsenterer immunterapien en helt ny strategi:

  • På den ene side har vi de invaderende kræftceller.
  • På den anden side har vi fæstningen, dvs. immunforsvaret, og dets specialforsvarsstyrker, T-cellerne.

Ideen med immunterapi er altså, at man får immunsystemets T-celler til finde kræftcellerne og slå dem ihjel.

T-cellerne slår - i modsætning til kemoterapi - kun kræftcellerne ihjel, ikke de normale celler.

Kilde: Professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, Per Thor Straten

Professor: Gavner allerede mange i Danmark

Professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, Per Thor Straten, pointerer, at immunterapien allerede bruges i Danmark - blandt andet som supplement til kemoterapi og strålebehandling.

»Der er rigtig mange, der har gavn af det allerede, og der vil blive flere og flere, der vil få gavn af det,« vurderer Per Thor Straten.

Sine Reker Hadrup tilføjer:

»Det har haft en positiv effekt på nogle af de patienter, der har haft ringe gavn af de traditionelle strategier med kemoterapi og strålebehandling.«

Immunterapi er ikke et mirakelmiddel

Selvom forskerne er begejstrede, skal det dog understreges, at immunterapi ikke kan ses som den endelige kur på kræft.

Tilfældet med den amerikanske kvinde er nemlig langt fra normalen, og det er ikke sikkert, at behandlingen vil virke på andre patienter.

Immunterapi er med andre ord ikke noget mirakelmiddel, men i stedet, som Sine Reker Hadrup påpeger, blot endnu en streng at spille på.

Immunterapi kan have bivirkninger

Professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen forklarer, at man godt kan forvente sig bivirkninger ved immunterapien, afhængigt af den præcise behandling, man er nødsaget til at anvende for at få effekt.

Derudover har man også set flere tilfælde af, at en tumor har formået at forsvare sig mod T-cellerne, der aktiveres under immunterapien.

Allan Randrup Thomsen, tilføjer dog, at immunterapi »har væsentligt færre bivirkninger end klassisk kemoterapi eller strålebehandling.«

Andre celler ville også kunne aktiveres i fremtiden

Under den nuværende brug af immunterapi er det især de kræftcelledræbende 'lejemordere', T-cellerne, der aktiveres.

T-cellerne er især effektive i behandlingen af særlige kræftformer.

Men Per Thor Straten forventer, at man i fremtiden ville kunne aktivere flere andre celler fra immunsystemet, der kan have en effekt på flere kræfttyper:

»Jeg tror, at det er et spørgsmål om tid, før vi ser den type stoffer, der skubber til andre celler end T-cellerne, så vi får nogle andre håndtag, der måske vil spille en rolle i andre kræftsygdomme.«

På den lange bane er han generelt optimistisk på vegne af immunterapien.

»Jeg vil nødig svare på, hvornår vi kan helbrede alle brystkræftpatienter, men jeg tror, at vi med tiden kommer dertil,« vurderer Per Thor Straten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk