Forskere fra Københavns Universitet har sammen med kinesiske forskere gjort en opdagelse, der kan gøre det langt nemmere at diagnosticere leddegigt.

Personer med leddegigt har nemlig en anden bakteriesammensætning i tarmen og munden end folk uden leddegigt. Specifikt har leddegigt-patienter en overrepræsentation af nogle bakterier, mens andre bakterier mangler.

Derfor kan man diagnosticere sygdommen med en simpel analyse af bakterierne i munden frem for at udtage blodprøver og bruge biomarkører, som man gør i dag.

Opdagelsen er desuden endnu et bevis for den store betydning, som sammensætningen af bakterier i kroppen har for vores immunforsvar og for udviklingen af forskellige sygdomme.

»Bakterier har en stor betydning for immunforsvaret, og immunforsvaret har en stor betydning for mange autoimmune sygdomme, herunder leddegigt. Det er interessant, at vi nu kommer tættere på at forstå, i hvilket omfang bakterierne spiller ind, når immunforsvaret agerer forkert,« fortæller professor Karsten Kristiansen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Den nye opdagelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.

Kollega ser lovende perspektiver for behandling af leddegigt

Professor Oluf Borbye Pedersen leder afdelingen for gen- og bakterieforskning på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og forsker selv i bakteriers indflydelse på kroppen.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det og er imponeret.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er det nye og interessante i studiet, at forskerne har kigget på både bakterier i munden og i tarmen og set betydeligt forskelle mellem syge og raske personer begge steder, og at forskerne ud fra bakterieprøver kan afgøre, om en person lider af leddegigt, er i behandling for leddegigt eller er rask.

»Det er rigtigt interessant, at de har udviklet en model, hvor de med 94 procents sikkerhed kan adskille patienter med leddegigt fra raske patienter ud fra en analyse af kun relativt få bakteriearters tilstedeværelse i munden eller i tarmen. Hvis fundet kan bekræftes af uafhængige studier, kan det meget vel blive direkte klinisk anvendeligt i fremtiden,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen har også bidt mærke i, at forskernes model kan afgøre, hvor godt patienter reagerer på behandling.

»Det er jo tæt på at være et ønskescenarie, at man kan behandle patienter og ved at analysere lidt spyt kan afgøre, hvor godt sygdommen og patienten reagerer på medicinen. Også denne iagttagelse må afprøves af andre forskere,« siger professoren.

Folk med leddegigt har flere af nogle bakterier og færre af andre

Endnu kan forskerne ikke sige, om

1. den ændrede sammensætning af bakterierne er skyld i leddegigt, eller
2. om leddegigt er skyld i den ændrede bakteriesammensætning.

Forskerne kan blot konkludere, at nogle bakterier er relativt mere til stede hos patienter, der lider af leddegigt, end hos andre, mens leddegigts-patienterne samtidig mangler andre bakterier i munden og tarmen.

Blandt andet fandt forskerne, at personer med leddegigt har relativt færre bakterier af typen gram negative, hvilket undrede forskerne, da disse bakterier udskiller stoffer, som ofte resulterer i betændelsestilstande i kroppen.

Forskerne kunne også se, at leddegigt-patienter under behandling har en relativ normalisering af deres bakteriesammensætning.

»Begge ting peger på, at det nok ikke er de enkelte bakterier, som er involveret i sygdommen på den ene eller anden måde, men mere den samlede effekt af hele bakteriesamfundet og deres indbyrdes relationer,« siger Karsten Kristiansen.

Flere forsøg på vej med leddegigt

Ifølge Karsten Kristiansen er det næste naturlige skridt i retning af at forstå samspillet mellem sygdommen og bakterierne at finde ud af, om bakteriesammensætningen skaber sygdommen eller omvendt.

Til det kan det nye diagnostiske værktøj blive vigtigt, da forskerne på den måde vil kunne se, om bakteriesammensætningen i kroppen ændrer sig før sygdommen bryder ud eller omvendt.

Det kræver dog forsøg, der strækker sig over tid, hvor man følger personers sygdomsudvikling og variationer i bakteriesammensætning.

Oluf Borbye Pedersen er enig i, at det er den vej, man skal gå.

»Man kunne eventuelt følge slægtninge til patienter med leddegigt og kigge på, hvordan deres bakteriesammensætning ændrer sig over tid i relation til, om de udvikler sygdommen,« siger Oluf Borbye Pedersen.

En anden mulighed for at bestemme, om hønen eller ægget kom først, er at prøve at genskabe leddegigtspatienternes bakteriesammensætning i mus, som er arveligt disponeret for leddegigt, og se, om leddegigt udvikler sig hos dem.

»Det er det forestående arbejde for at kortlægge denne sammenhæng. Længere ude i fremtiden kan man måske prøve at ændre på bakteriesammensætningen i tarmen hos folk med leddegigt og se, om det har en positiv indvirkning på deres sygdom. Det er voldsomt interessant, men til det er der stadig lang vej igen,« forklarer Karsten Kristiansen.