Forskere finder kobling mellem skærmbrug og hjerneforskelle blandt børn
Forskerne mener, at årsagen til hjerneforskellene skyldes alt det, som barnet går glip af - og ikke skærmbrugen i sig selv.
Børn skærmtid hjerneudvikling hvid substans grå substans korrelation sammenhæng forældre oplevelse erfaringer udvikling barndom fysisk aktivitet nervenetværk skærmvaner skærmbrug

Skærmbrug har fundet en kobling mellem visse forskelle i hjernen og skærmbrug. Studiet har dog sine begrænsninger, påpeger en uvildig forsker. Der er nemlig mange andre faktorer i hjemmet end lige skærmbrugen, som har effekt på hjerneudviklingen, og det har studiet ikke taget højde for. (Foto: Shutterstock)

Skærmbrug har fundet en kobling mellem visse forskelle i hjernen og skærmbrug. Studiet har dog sine begrænsninger, påpeger en uvildig forsker. Der er nemlig mange andre faktorer i hjemmet end lige skærmbrugen, som har effekt på hjerneudviklingen, og det har studiet ikke taget højde for. (Foto: Shutterstock)

Hvilken effekt har et stort skærmforbrug på små børn?

I et forsøg på at finde svaret på spørgsmålet har forskere i USA undersøgt 47 børns hjerner. Børnene var alle mellem 3 og 5 år gamle.

American Academy of Pediatrics' anbefalinger lyder:

  • Børn under 18 måneder bør ikke tilbringe tid foran en skærm.
  • Børn mellem 2 og 5 år bør højst tilbringe 1 time om dagen foran en skærm. Indholdet skal være udbytterigt, og oplevelsen bør deles med en voksen.

Forskere ved Cincinnati Children's Hospital Medical Center har i et studie taget udgangspunkt i anbefalingerne.

De spurgte forældrene om barnets skærmvaner, testede barnet med opgaver og undersøgte deres hjerner ved hjælp af en særlig MRI-teknik til afbildning af hjernen.

Forskerne fandt markante forskelle i børnenes hjerner, som, de mener, hænger sammen med barnets skærmbrug.

Resultaterne blev for nylig publiceret i tidsskriftet JAMA Pediatrics.

Uorganiserede 'hjernekabler'

Forskerne undersøgte børnenes hjerner ved hjælp af en særlig MRI-metode, som egner sig til at undersøge hjernens hvide substans.

Hvid substans

Hjernen kan opdeles i den grå substans (hjernebarkens fire lapper og basalganglier) og den hvide substans (der ligger under hjernebarken).

  • Den grå substans består af nerveceller.
  • Den hvide substans består hovedsagligt af nervefibre.

Størstedelen af storhjernen er hvid substans, som sammenkobler forskellige dele af hjernen.

Kilde: Nervesystemet, Institutt for biovitenskap, Universitetet i Oslo

Hovedforskerne bag studiet, John Hutton, beskriver til CNN den hvide substans som en slags 'telefonledninger' mellem de forskellige områder i hjernen, som gør områderne i stand til at kommunikere med hinanden.

Forskerne fandt, at den hvide substans var mere uorganiseret blandt børn, som havde mere tid foran skærmen end anbefalet, og som ikke delte skærm-oplevelsen med en voksen.

Den hvide substans var mindre udviklet i de områder i hjernen, som har med sprog og andre grundlæggende læse- og skrivefærdigheder at gøre, ifølge en pressemeddelse fra Cincinnati Children's Hospital Medical Center.

Ifølge forskerne spiller færdighederne også en rolle i selvregulering og mental kontrol.

Børn, som brugte meget tid foran skærmen, scorede desuden lavere i forbindelse med opgaver om sprog og i forhold til begyndende læse- og skrivefærdigheder, indikerer studiet.

Handler ikke kun om skærmtid

Det handler dog ifølge studiet ikke kun om den tid, som barnet tilbringer foran skærmen hver dag.

Børnenes forældre svarede på mange spørgsmål relateret til skærmbrugen, for eksempel:

  • Har barnet adgang til skærmen, og i så fald hvor?
  • Hvor ofte og hvor længe brugte barnet skærmen til daglig, og hvor gammelt var barnet, da det startede?
  • Brugte barnet en skærm umiddelbart før, det skulle sove? I så fald hvad så det så?

Forskerne gav de forskellige svar en pointscore.

Der er altid risiko for, at forsøgsdeltagerne 'pynter' på svarene eller giver forkerte oplysninger ved denne slags undersøgelser, der bygger på selvrapportering, men hvis vi skal tro forældrene, tilbragte børnene i gennemsnit to timer foran skærmen hver dag.

»Der var en variation på alt fra en time til lidt over fem timer,« fortæller John Hutton til CNN.

Hvorfor så stor forskel?

John Hutton og hans kolleger mener, at barnets skærmbrug korrelerer - kan kobles - med de forskelle, forskerne observerede i børnenes hjerner, men mere kan de ikke konkludere.

»Vi kan endnu ikke slå fast, om skærmtiden forårsager de strukturelle forandringer i hjernen, eller om det indebærer en risiko for hjerneudviklingen på langt sigt,« siger John Hutton i pressemeddelsen. Han fortsætter:

»Men fundene taler for mere forskning for afdække, hvad det betyder, og hvordan vi sætter de rigtige begrænsninger for brugen af teknologi.«

»Betyder ikke, at skærmen er skyld i hjerneskade«

Børnelæge Jenny Radesky, som er hovedfatteren bag American Academy of Pediatrics' skærmtidsanbefalinger, mener, at studiets resultater er spændende, men at de ikke leverer en endelig konklusion. Hun var ikke involveret i det seneste studie.

»Vi ved, at barnets tidlige oplevelser påvirker hjernens udvikling, og medier er én af disse oplevelser. Men det er vigtigt, at forældrene er klar over, at fundene ikke viser, at meget skærmtid forårsager 'hjerneskade',« skriver hun i en email til CNN.

Jenny Radesky mener, at studiet bør ses som et udgangspunkt for videre forskning samt forskning blandt andre grupper end lige de grupper, forskerne har haft kontakt med i forbindelse med det nye studie. Forældrene i det seneste studie tilhører nemlig middelklassen og den højere middelklasse i USA, mener John Hutton og co.

Et flertal af mødrene var college-uddannede eller havde en videregående uddannelse.

»Der er så mange andre faktorer i hjemmet og familien end lige skærmbrugen, som har effekt på hjerneudviklingen, såsom stress, forældrenes psykiske helbred, legeoplevelser og sprogeksponering - og der blev ikke kontrolleret for én eneste af disse faktorer i studiet,« påpeger Jenny Radesky til CNN.

Handler det om dét, barnet ikke oplever?

John Hutton tror heller ikke, at skærmbrugen ødelægger den hvide substans.

Barnets hjerne udvikler sig meget hurtigt i løbet af de første år, og udviklingen er styret af sanseindtryk og oplevelser. Kan det være, at skærmkiggeriet er for passivt til at understøtte en god hjerneudvikling?

Det spekulerer John Hutton på - eller sagt på en anden måde:

»Måske står skærmtiden i vejen for andre oplevelser, som måske ville være bedre i stand til at styrke de forskellige hjernenetværk,« siger han til CNN.

Ruud van der Weel er professor ved Institut for psykologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU). Sammen med Audrey van der Weel leder han Neurobiologisk udviklingslaboratorium, der blandt andet forsker i spædbørns hjerner.

»Vi plejer at sige det samme: Nemlig, at det ikke er skærmen i sig selv, men det, som barnet ikke gør, som hæmmer udviklingen - især når de er så unge. De har brug for at få deres egne oplevelser, klatre på ting og få sanseindtryk,« siger Ruud van der Weel til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Hvad skal vi erstatte skærmen med?

For nylig fandt andre NTNU-forskere en sammenhæng mellem skærmbrug og forståelse af egne og andres følelser. De peger også på alt det, skærmbrugen står i vejen for, som et hovedproblem.

Men hvad er en naturlig hjerneudvikling for et barn i dag? Er det den, som er bedst tilpasset det samfund, som barnet lever i? Hvad bør skærmen erstattes med?

»Det er ikke let at sige, hvad den normale udvikling er, men jeg kan referere til et studie med rotter,« siger Ruud van der Weel.

»Rotterne blev delt ind i to grupper. Den ene gruppe blev forsynet med føde, varme og så videre. Den anden gruppe blev tilbudt en 'gymnastiksal' og alle muligheder for at være fysisk aktive. Forskerne granskede efterfølgende rotternes hjerner. De rotter, som havde udfoldet sig i gymnastiksalen, havde langt flere forgreninger i hjernestrukturen; et bedre nervecellenetværk var blevet dannet.«

Ruud van der Weel fortsætter:

»Det er ikke helt så let at generalisere i forbindelse med børn, men alligevel - rottehjernerne udviklede sig anderledes, end de gjorde med ensformig stimuli.«

Så vi ved, at fysisk aktivitet giver god hjerneudvikling?

»Ja, for her bruger vi sanserne, vi bevæger os rundt, og vi absorberer information. Store dele af hjernen er i aktivitet. Det er helt anderledes end at sidde passivt foran skærmen,« siger Ruud van der Weel.

Vær dog opmærksom på, at man ikke uden videre kan overføre resultater fra videnskabelige forsøg  påmus eller rotter til mennesker. Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?

»Forældre kan blive overvældede«   

 Jenny Radesky fra American Academy of Pediatrics tror, at forældrene kan føle sig overvældede ved tanken om alt det, som kan påvirke deres børns hjerneudvikling.

Hun mener, at vi i stedet bør se det som en mulighed.

»Visse aktiviteter, ved vi, hjælper børnenes udvikling: Det kan være at læse, synge, være kreativ eller endda bare gå en tur eller sætte tid af i en travl hverdag til at grine samme,« siger Jenny Radesky til CNN.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

LÆS OGSÅ: Det kan faktisk være sundt for børn at se fjernsyn

LÆS OGSÅ: Børn: Mobilen virker som en magnet, så vi ikke kommer ud i frikvartererne

LÆS OGSÅ: Er TV og tablet farligt for de mindste?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.