Forskere: 'Englefisse' er ikke farligt
Til trods for hvad mange mænd tror, er det ufarligt ikke at få udløsning. Sædcellerne nedbrydes af sig selv – eller udløses spontant om natten med en såkaldt ’englefisse’, forklarer danske forskere.

De fleste mænd har nok prøvet at vågne op til en våd overraskelse om morgenen, når nattens drømme har været lidt for livagtige. Men det er altså ufarligt at gå i længere tid uden at få udløsning, slår en dansk forsker fast. (Foto: Shutterstock)

De fleste mænd har nok prøvet at vågne op til en våd overraskelse om morgenen, når nattens drømme har været lidt for livagtige. Men det er altså ufarligt at gå i længere tid uden at få udløsning, slår en dansk forsker fast. (Foto: Shutterstock)

 

De fleste mænd har en ide om, at det kan være om ikke farligt, så i hvert fald usundt ikke at komme af med sin sæd med nogenlunde jævne mellemrum. Det er formentlig sket i mere end ét soveværelse, at en mand har forsøgt at charmere sin kone til lidt onsdagshygge med argumentet om, at det jo skal til ind imellem – om ikke andet, så for testiklernes skyld.

Men det argument er der altså ikke hold i, fortæller professor i almen sexologi Christian Graugaard.

'Englefisse' rammer især unge mænd

»Det er ikke usundt eller skadeligt for kroppen ikke at få udløsning, for enten får man spontane sædudtømmelser om natten (sker især for unge mænd - undertiden kaldet 'englefisse', hvilket er et ord, jeg elsker) eller også nedbryder kroppen selv de sædceller, som ikke tømmes ud,« skrev professoren, som arbejder ved det Sexologiske Forskningscenter på Aalborg Universitet, i en livechat her på Videnskab.dk i går, onsdag 15. januar.

Spontane natudløsninger er altså heller ikke farligt eller usundt, men tværtimod et helt naturligt fænomen.

Christian Graugaards mytepunktering kom som svar på et læser-spørgsmål, der gik på, om det kan være usundt for mænd, hvis de ikke får ryddet ud i de gamle sædceller med jævne mellemrum.

Mangel på udløsning kan påvirke humøret

En anden, mandlig, læser spurgte i livechatten, hvor længe han kunne gå uden at få udløsning – uden at det »gik ud over hans boller.«

Igen kunne professoren konstatere, at der ikke på den måde ligger en sundhedsrisiko i ikke at få udløsning gennem samleje eller onani. Men, tilføjede han, der er selvfølgelig andre aspekter end det rent sundhedsmæssige:

»Humørmæssigt kan det naturligvis være en anden sag - og nogle mænd beskriver, at de bliver anspændte og pirrelige, hvis de ikke får jævnlige udløsninger. Det er meget individuelt,« skrev Christian Graugaard.

Han var den ene af to forskere, som sad klar til besvare læsernes spørgsmål om seksualitet og sundhed. Den anden var overlæge Morten Frisch, som arbejder med epidemiologisk forskning ved Statens Serum Institut og desuden er adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Aalborg Universitet.

Mænd med mange udløsninger lever længere

Du kan jo prøve ad i en periode, og se om du selv bliver gladere af at få orgasme to gange dagligt.

Overlæge Morten Frisch, Statens Serum Institut

Livechatten bød på mange andre interessante spørgsmål og svar – du kan læse et udpluk her, eller selv gå på opdagelse i chatten.

Fra læseren Tim kom et spørgsmål om, hvorvidt to orgasmer om dagen kunne gøre mennesker ’bedre’. Overlæge Morten Frisch svarede, at der ikke findes videnskabeligt belæg for dén påstand – men at en engelsk undersøgelse faktisk har vist, at mænd, der havde udløsning ofte, levede længere end mænd med færre udløsninger, om end der ikke var tale om helt så høj aktivitet som to udløsninger om dagen. Overlægen anbefalede dog Tim at prøve selv:

»Du kan jo prøve ad i en periode, og se om du selv bliver gladere af at få orgasme to gange dagligt. En verden fuld af glade mennesker lyder som et rart sted at være,« skrev Morten Frisch.

Læseren Kasper berettede, at han ofte havde følt et stort pres for at onanere meget og spurgte, hvor meget vi egentlig onanerer. Til det kunne Christian Graugaard svare, at vi faktisk ved forbløffende lidt om danskernes onanivaner, men at det generelt er en god ide at »droppe forventningerne og finde sine egne sandheder og idealer.«

Nymfomani og sex efter depression

Chatten kunne også byde på spørgsmål om nymfomani, og hvad det helt præcist er, der gør folk afhængige af sex. Christian Graugaard kunne blandt andet berette, at nymfomani var en diagnose i 1800-tallet, men ikke længere bliver brugt som lægefagligt udtryk. Tvangsmæssig brug af sex og porno, ulystfuldt og hæmmende for sexlivet, er dog stadig et reelt problem for mange. Igen et emne, som vi ved meget lidt om, skrev professoren.

Et andet spørgsmål gik på, om man kan 'skrumpe ind' i skeden, efter at man har haft en depression. Christian Graugaard mente ikke at have hørt om, at skedeskrump kunne være en seksuel bivirkning ved depression, men anbefalede læseren at forsøge sig frem med glidecreme fra Matas eller apoteket, da tørhed i skeden til gengæld ikke er et ukendt fænomen som følge af en depression.

Er det rent faktisk sundt at have sex?

Et helt oplagt spørgsmål kom fra læseren Andreas, som slet og ret spurgte, om det rent faktisk er sundt at have sex. Til det kunne Christian Graugaard svare, at en del studier faktisk peger på, at der kan være gavnlige effekter på immunforsvaret af samleje og orgasme – desværre er evidensen dog ikke stensikker og robust på nuværende tidspunkt. Til gengæld, tilføjede han:

»... er der næppe tvivl om, at et velfungerende intimt liv kan være med til at skabe mening og kvalitet i ens tilværelse.«

Læs mange flere spørgsmål og svar – blandt andet om analsex, kærlighedsæg og omskæring – i artiklen 'Forskere bryder sex-tabuet'.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk