Forskere: Effekten af cannabis som medicin er ukendt

Fra år 2018 vil danske læger kunne udskrive cannabis på recept til patienter med smertefulde spasmer på grund af sklerose, kvalme efter kemoterapi eller rygmarvsskade og kroniske smerter. Det har et flertal af partierne i Folketinget vedtaget med årets satspuljeaftale.

Men flere forskere er bekymrede. Der findes simpelthen ikke nok troværdige forskningsresultater, som viser, at cannabis hjælper patienterne, og vi ved for lidt om både bivirkninger og langtidseffekter, mener de.

»Det er meget farligt, når politikerne på den måde går ind og overhaler forskningen og lægerne indenom. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at det virker. Patienter bliver gidsler og prøveklude i det her.«

Så bastant er udmeldingen fra ph.d. og lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og forskningsoverlæge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Helge Kasch.

»Jeg mener helt klart, at der skal forskes i det. Det er en god idé at lave kliniske forsøg med det og følge patienterne over længere tid. Politikerne skulle hellere samarbejde med forskningsinstitutionerne om at få skabt noget mere viden om det,« siger han.

Cannabis virker! På rotter…

Professor på Institut for Medicin på University of Aberdeen, Roger Pertwee er en af verdens førende forskere i cannabis som medicin.

Han har forsket i hampeplantens medicinske perspektiver siden 1968. Den gang var cannabis lovligt til salg på britiske apoteker til patienter med smerter.

På trods af at Roger Pertwee har forsket i cannabis i næsten 50 år, har han svært ved at give et definitivt svar på, om det virker eller ej.

»Vi har masser af opmuntrende data fra dyreforsøg, og vi har positive historier fra patienter, som i dag selvmedicinerer med cannabis. Hvad vi ofte mangler, er de kliniske forsøg med mennesker. Regeringen burde opfordre medicinalindustrien til at udvikle og afprøve potentiel medicin med cannabis,« siger han. 

Statskontrolleret cannabisdyrkning

De danske politikere går dog videre end til blot at opfordre. De vil importere cannabisprodukterne fra Holland og lade læger udskrive dem på recept. I Holland er cannabis til medicinsk brug allerede tilladt, og planten dyrkes under kontrollerede forhold og udvikles til medikamenter af virksomheden Bedrocan BV.

Om under to år vil danske læger også kunne lave recepter på cannabismedikamenterne, som laves ud fra topskuddene på planten.

Normalt når et nyt lægemiddel kommer på markedet, bygger det på kliniske forsøg med først dyr og siden mennesker. Forsøgene har klarlagt virkninger og bivirkninger af medicinen.

Herefter kommer medicinen på markedet, og for at blive solgt i Danmark skal den godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

»Det, du gerne vil stå med i sidste ende, er lægemidler, som patienterne kan føle sig trygge ved at tage, og som der er klare beviser for virker,« siger Roger Pertwee.

Alt det har politikerne sprunget over med den nye aftale om legalisering af cannabis til medicinsk brug.

Effekt på sklerose er bedst undersøgt

Patienter med sklerose og smertefulde spasmer kan allerede i dag få medicinsk cannabis i form af mundsprayen Sativex, som er udviklet ud fra cannabisplanten. De vil fremover også kunne få recept på medikamenter, som består af hele cannabisplanten.

Et studie fra 2005 viser faktisk, at cannabis har god effekt på både smerter og søvnproblemer hos patienter med sklerose.

Mindre opmuntrende viste et andet studie fra 2014, at sklerosepatienter, som ryger hash for at lindre smerter og spasmer, fungerer dårligere kognitivt, end patienter som ikke ryger hash. De har simpelthen sværere ved at huske, planlægge, koncentrere sig og tage beslutninger.

For patienter med kvalme og opkast på grund af kemoterapi er der muligvis en effekt, konkluderer et cochrane review fra 2015.

Forskningsgennemgangen konkluderer dog også, at der er brug for mere forskning for at kunne sige det endegyldigt.

Uklar effekt på kroniske smerter

Professor på Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitet Nanna Brix Finnerup, har gennem en årrække forsket i behandlingen af såkaldte neuropatiske smerter. De kan for eksempel skyldes en rygmarvsskade, hvor ødelagte nervetråde i rygmarven giver smerter i områder med nedsat eller ingen følesans.

Hun har blandt andet været med til at lave en forskningsgennemgang, som gennemtrawlede tidligere studier af forskellige lægemidler til disse patienter.

Otte af studierne havde lavet kliniske forsøg med præparatet Sativex.

»Vi har ret god evidens for, at det ikke virker bedre end placebo for mennesker med neuropatiske smerter,« siger hun.

Hun er godt med på, at mange patienter med kroniske smerter oplever lindring med cannabis, og kortvarige studier har også vist effekt af at ryge cannabis, men:

»Vi hører mest om de patienter, som har god effekt. Man kan godt få det indtryk, at det virker fantastisk godt, men der er nok også mange, det ikke virker på, eller som ikke kan tåle det på grund af bivirkninger, og vi har ingen mulighed for at vurdere, hvor meget af effekten der kan skyldes placeboeffekt,« siger hun.

Desuden er det vigtigt at se på effekten over længere tid og kende de kortvarige og langvarige bivirkninger.

Cannabisordning bør følges tæt

Nanna Brix Finnerup mener, man skal afvente og høre, hvordan cannabisforsøgsordningen bliver planlagt, før man fælder dom over den.

»Vi har ikke på nuværende tidspunkt et forskningsmæssigt belæg for at sige, at længerevarende behandling med cannabis har en effekt på kroniske neuropatiske smerter,« siger hun.

Derfor er det vigtigt, at der laves en grundig opfølgning af effekt og bivirkninger, og at der gennemføres placebo-kontrollerede forsøg på de præparater, der planlægges at blive brugt, understreger hun.

Det er Roger Pertwee enig i:

»Effekten og sikkerheden ved det skal tjekkes ordentligt. Jeg håber, det vil ske, for mange patienter påstår jo at have gavn af det allerede,« siger han.