Forskere: Ingen beviser for at en god kropsholdning forebygger rygsmerter
»Der er mange forskellige måder at sidde på, og alle kan have deres ret i løbet af en dag,« siger norsk rygekspert.
kropsholdning ryg smerter diskusprolaps sidde løfte kropsstilling bevægelse aktivitet

De fleste forskere er nu enige om, at ryggen nok er ét af de stærkeste områder, vi har i kroppen, siger norsk ekspert. Det er et større problem, at vi sidder for meget stille, end at vi overbelaster os selv. (Foto: Shutterstock)

De fleste forskere er nu enige om, at ryggen nok er ét af de stærkeste områder, vi har i kroppen, siger norsk ekspert. Det er et større problem, at vi sidder for meget stille, end at vi overbelaster os selv. (Foto: Shutterstock)

Du har måske hørt, at det er vigtigt at passe på din kropsholdning. Du skal stå og sidde med rank ryg og skuldrene trukket tilbage.

Sidder du sammensunket og med slappe skuldre, kan det ende med rygsmerter.

Det er den almindelige opfattelse, skriver tre forskere i The Conversation.

Men der mangler dokumentation for, at en god kropsholdning har noget at sige for at forebygge eller slippe af med rygsmerter, hævder forskerne.

Har forsket i emnet

Artiklen er skrevet af Peter O'Sullivan, professor i muskuloskeletal fysioterapi ved Curtin University i Australien, og to af hans kolleger.

Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem kropsholdning og rygsmerter i flere studier.

Deres egne undersøgelser og forskere bag opsummeringsstudier på området har ifølge forskerne kun fundet lidt, der understøtter, at en god eller dårlig kropsholdning er vigtig for rygsmerter.

I et opsummeringsstudie i Journal of Biomechanics fra 2020 fandt forskerne for eksempel ikke konsistente beviser for, at visse kropsstillinger forårsager rygsmerter.

Norsk forsker er enig

Kjartan Vibe Fersum er lektor ved Universitetet i Bergen og manuel terapeut ved Helse i Centrum i Bergen. Han er enig i, at der ikke er dokumentation for, at en god kropsholdning forebygger eller hjælper mod rygsmerter.

»Jeg tror, de fleste forskere, i hvert fald dem, der kender litteraturen, vil være enige i, at vi ikke har nogen forskning, der dokumenterer, at det er godt for ryggen at sidde med ret ryg.«

Kjartan Vibe Fersum havde Peter O'Sullivan som én af sine hovedvejledere på sit ph.d.-projekt, der handlede om diagnosticering og behandling af kroniske rygsmerter.

Forskelligt hvad der føles bedst

»Folk har en idé om, at hvis du gør ondt i ryggen, skal du holde ryggen ret,« siger Kjartan Vibe Fersum.

Det har han bemærket blandt sine egne patienter. Men nogle gange kan det at presse dig selv til at sidde ret op og ned forværre problemet med muskler, der allerede er ømme.

»Lad os sige, at du kommer til mig med ondt i ryggen. Jeg siger ikke, at vi ikke kan se på en siddestilling for dig, der føles rigtig. Men det er ikke sikkert, at den siddestilling er at sidde oprejst.«

»Det kan godt være, at siddestillingen er at slappe mere af og lade ryggen falde ned i stolens ryglæn for eksempel.«

kropsholdning ryg smerter diskusprolaps sidde løfte kropsstilling bevægelse aktivitet

Der er ikke blot én rigtig måde at sidde på - som det ellers bliver hævdet her. (Illustration: Shutterstock)

Den næste er ofte den bedste

- Er der nogle gode råd til, hvordan man egentlig skal sidde?

»Man siger, at den bedste stilling ofte er den næste,« siger Kjartan Vibe Fersum.

»Med det mener vi, at vi ikke er designet fra evolutionens side til at være i én stilling i otte timer eller til at være meget fastlåste i, hvordan vi sidder eller står. Vi er designet til at bevæge os.«

Nogle af os kan have gavn af for eksempel at begynde dagen med at stå, hvis vi har et hæve-sænke-bord.

»Der er mange forskellige måder at sidde på. De kan alle have deres ret i løbet af en dag,« siger Kjartan Vibe Fersum.

Forsøger du at sidde med ret ryg og tilbagestrakte skuldre, vil du hurtigt mærke, at det bliver anstrengende.

»Det virker ikke energiøkonomisk fornuftigt. Lige så lidt som hvis man skal skrive noget, så knytter man jo ikke næven for at holde pennen. Man finder en mere tilpasset aktivitet i underarm og skulder.«

Farligt at løfte med bøjet ryg?

Peter O'Sullivan og hans kolleger mener heller ikke, at der er god evidens for, at det er bedre at 'løfte med lårene' end med ryggen.

En almindelig anbefaling til tunge løft er at bøje knæene, holde ryggen ret og løfte med lårene - altså i stedet for at løfte med en fremadbøjet og afrundet ryg.

Men forskerne har ikke fundet noget, der understøtter, at løft på den ene eller anden måde fører til flere rygsmerter.

I et opsummeringsstudie i Journal of Orthopedic & Sports Physical Therapy fandt de ingen sammenhæng mellem løft med rund ryg og rygsmerter.

I et andet studie i tidsskriftet PLOS One fandt de, at personer, der havde oplevet rygsmerter, løftede langsommere og mere 'squat'-agtigt end dem, der ikke havde haft rygsmerter.

Folk, der har haft ondt i ryggen, begyndte derfor at følge de gængse råd om at løfte på en god måde.

kropsholdning ryg smerter diskusprolaps sidde løfte kropsstilling bevægelse aktivitet

Sådan illustreres den 'korrekte' måde at løfte ofte. Men forskerne har ikke fundet noget, der understøtter, at løft på den ene eller anden måde fører til flere rygsmerter. (Illustration: Shutterstock)

Ikke sikkert at det er bedst at løfte med ret ryg

»Vi ved ikke i dag, om det er klogt at løfte med bøjet eller rank ryg. Vi har ikke noget endegyldigt bevis, der siger, at løft med rank ryg er det bedste,« siger Kjartan Vibe Fersum.

Men igen, hvis en patient har smerter ved at løfte, vil Kjartan Vibe Fersum se på stillingen sammen med patienten. Så kan de udforske, hvad der føles godt, og hvad der ikke gør.

- Hvornår går det galt, når man løfter?

»Det kan være, hvis man løfter tungt i dét, man kalder en yderstilling. Det betyder, at man kombinerer for eksempel en bøjet ryg med en roteret ryg, eller man får flere kraftvektorer på samme tid.«

Der er også forskel på, hvor tungt man løfter. Kroppen bør tilpasses den belastning, den bliver udsat for.

»Det kan være, at du har løftet over din kapacitet. Hvis du ikke har løftet 200 kilo før, er det måske ikke en god idé at gøre det første gang.«

Lidt som at vrikke om

Akutte rygsmerter kan for eksempel skyldes et stræk af rygmusklerne i den ene side, som minder lidt om at vrikke om, siger Kjartan Vibe Fersum.

»Du har ikke brækket noget, men du har på en måde strakt sener og muskler, som gør, at kroppen har brug for tid til at genoptage sin naturlige funktion.«

Andre gange kan man ikke finde en hændelse, der udløste rygsmerterne. De kan være kommet over tid og være langvarige.

Visse faktorer har også vist sig at være relateret til rygsmerter.

»Det er komplekst, hvis man er udmattet, fordi man har arbejdet meget, ikke har sovet godt, måske ikke har spist ordentligt, så er man mere tilbøjelig til at belaste ryggen,« siger Kjartan Vibe Fersum.

Psykologiske og sociale faktorer kan også spille en rolle ved rygsmerter.

Oftest ikke noget galt med ryggen

Hvis du får smerter i ryggen, er det godt at vide, at det i langt de fleste tilfælde ikke skyldes noget farligt. Hos 90 til 95 procent findes ikke en såkaldt patologisk årsag til smerterne. Så kaldes det uspecifikke rygsmerter.

De sidste procent er dem, der har neurosmerter med stråling under knæet på grund af diskusprolaps eller en smal nerverodkanal. Nogle få har også gigtsygdom, brud, kræft eller infektion.

For at slippe af med uspecifikke rygsmerter er det bedst at udøve så normal og varieret aktivitet som muligt, fremgår det af et informationshæfte fra Formi – Forsknings- og kommunikationsenheden for muskel- og skeletlidelser på Oslo Universitetshospital.

Bange for at bruge ryggen

På klinikken hjælper Kjartan Vibe Fersum patienter med rygsmerter med at finde en belastning, der er god for ryggen og til at blive trygge i egen krop.

»Det, der sker fra tid til anden, er, at kroppen ikke er i stand til at komme ud af en 'beskyttelsestilstand'. Man vil være tilbøjelig til at forsøge at beskytte musklerne meget. I så fald skal man forsøge sig med belastning for at få gang i musklerne igen.«

»Vi har en tendens til at være mere bange for at bruge ryggen end andre kropsdele,« siger Kjartan Vibe Fersum.

»Der er opstået en myte, som skræmmer folk lidt, at det er så farligt at bruge ryggen, og at vi hele tiden skal se på den. Så ender det ofte med, at folk bevæger sig meget beskyttende og er bange for deres ryg.«

Det kan gøre ondt værre.

Større problem at sidde stille end overbelastning

»De fleste forskere er nu enige om, at ryggen nok er ét af de stærkeste områder, vi har i kroppen,« siger Kjartan Vibe Fersum.

Det er et større problem i dag, at vi sidder for meget stille, end at vi overbelaster os selv, mener forskeren.

Han anbefaler regelmæssig og varieret aktivitet for at forebygge rygsmerter. Det samme kommer frem i en tidligere artikel på forskning.no.

Der er ikke noget, der hedder forkert brug af ryggen. Bortset fra ikke at bruge den, siger læge og ryg-forsker Aage Indahl til forskning.no.

»Vi har lært at tro, at ryggen er svag, og at skiverne er sårbare. Vi har også lært, at det er rigtigt at passe på, at belastningerne ikke bliver for store, og at vi ikke må løfte forkert. Jeg indså tidligt, at det ikke kunne være sandt og begyndte at interessere mig for kernemuskulaturen,« siger Aage Indahl.

»Ryggen er robust. Du kan løfte og sidde præcis, som du vil. Livslang tung belastning forårsager ikke mere slid. Og du får ikke diskusprolaps  af at belaste ryggen. Der er ingen fag, hvor der er flere diskusprolapser end i andre,« siger han.

Det farligste, vi gør, er at være forsigtige, konkluderer ryg-forskeren.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk