Forsker tager kampen op mod influenza
Selv om du er vaccineret, risikerer du stadig at få influenza. Og når du er blevet smittet, kan ingen medicin gøre dig rask. Dansk forsker tager kampen op mod den modstandsdygtige virus.

Influenza sender hvert år hver femte dansker hjem under dynen. Efterår og vinter er højsæsoner for den smitsomme sygdom. Foto: Colourbox

Influenza sender hvert år hver femte dansker hjem under dynen. Efterår og vinter er højsæsoner for den smitsomme sygdom. Foto: Colourbox

Host. Kroppen er slap, du er træt, og der er ingen medicin, som virker. Du har influenza.

Efteråret er over danskerne, og det samme er genstridige influenzaepidemier, som hvert år slår hver femte af os hjem under dynen.

Den smitsomme sygdom er skyld i over 1000 dødsfald om året, og man risikerer at blive ramt, selv om man er blevet vaccineret mod den.

»Influenzavirusset er en simpel organisme, men den er også en af de farligste, fordi den hele tiden kan ændre sit genom. Det vil sige, at den kan mutere sig og snyde vores immunforsvar.«

»Det er derfor, vi kan blive ved med at få influenza, selv om vi har haft det mange gang før,« siger lektor Kresten Lindorff-Larsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Når influenzavirusset ændrer sig fra år til år, kan forskerne ikke være sikre på, at den vaccine de udviklede sidste år, virker mod den type influenza, der kommer i år, forklarer han.

Derfor har Kresten Lindorff-Larsen taget kampen op: Han har netop fået penge fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program (se faktaboks) til at forske i, hvordan man fremover kan udvikle medicin, der kan blive ved med at slå smitsomme sygdomme som influenza og HIV ihjel, selv om sygdommenes vira muterer.

Vira udvikler resistens

Engang kunne man slå et influenzaangreb ned med medicin, men i takt med at virusset har muteret, er sygdommen blevet modstandsdygtig overfor medicinen. 

»Oprindeligt brugte man to slags lægemidler til at bekæmpe influenza. Det ene bruger man ikke længere, fordi alle de vira, som er i omløb, er blevet resistente overfor det. Det andet middel Tamiflu er man meget varsom med at bruge, fordi man er bange for, at influenzavirusset også udvikler resistens overfor det. Derfor gemmer man Tamiflu til store influenza-pandemier,« siger Kresten Lindorff-Larsen.

Fakta

Eliten indenfor dansk forskning har netop modtaget i alt 210 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråds (DFF) Sapere Aude-program.

I alt 27 forskere har fået penge.

Formålet med DFF's Sapere Aude-program er at give talentfulde danske forskere økonomisk overskud og tid til at fordybe sig i deres originale forsknings-idéer.

Sapere Aude betyder "vov at vinde" på latin.

De forskere, der får penge, er delt ind i to grupper: Forskningsledere og topforskere.

Se hvilke forskningsledere, der har fået penge fra Sapere Aude på DFF's hjemmeside

Se hvilke topforskere, der har fået penge fra Sapere Aude

Indtil videre har lægemiddelindustrien altså tabt kampen mod influenza, men Kresten Lindorff-Larsen håber, at de nye metoder, han vil udvikle, kan hjælpe industrien med at udvikle præparater, som har en langtidsvirkning over for influenza og andre smitsomme sygdomme.

Computer forudsiger om medicin virker

Medicin er dyrt, og det tager lang tid at udvikle det. Alligevel har man indtil nu først fundet ud af, om forskellige typer medicin virker på lang sigt, når sygdomme som influenza er blevet resistente overfor dem. 

Med en ny metode vil Kresten Lindorff-Larsen og hans kolleger forsøge at forebygge, at lægemidler mister deres effekt.

I stedet for at lave forsøg på mennesker eller dyr, laver de forsøg i bakterier, som de kombinerer med computermodeller, der viser, hvordan vira og lægemidler interagerer.

»Vi bruger computermodeller til at undersøge, hvordan medicin påvirker et virus. Modellerne kan blandt andet bruges til at beregne og forudsige, hvilke mutationer, der giver resistens,« siger Kresten Lindorff-Larsen.

»Vi håber, at vi kan udvikle en metode, som lægemiddelindustrien kan bruge til at designe præparater, som der ikke udvikles resistens imod. Hvis det ikke er muligt, vil vi i det mindste gerne være med til at forsinke processen lidt, så medicinen virker længere, før viraene udvikler resistens,« siger Kresten Lindorff-Larsen. 

Metode kan bruges mod flere sygdomme

Influenza er ikke den eneste sygdom, som Kresten Lindorff-Larsen håber på, at han kan være med til at bekæmpe. Meningen er, at hans nye metode også skal kunne udvikle medicin, som har en langtidsvirkning overfor andre smitsomme sygdomme.

HIV er for eksempel også god til at mutere og udvikle resistens, forklarer Kresten Lindorff-Larsen. Han håber, at den metode, han er i gang med at udvikle, også kan være med til at udvikle medicin, som HIV-vira ikke bliver resistente overfor.  

Udover Kresten Lindorff-Larsen har 26 forskere netop fået økonomiske bevillinger fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program (læs mere i faktaboksen til højre).

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk