Forsker leder efter svar i Einsteins hjerne
Et nyt amerikansk studie af Albert Einsteins hjerne antyder, at den havde nogle særegenheder.

Einsteins hjerne. Havde den træk som kan forklare hans genialitet? (Foto: Dean Falk/S. Witelson et al., The Lancet, 353, 19 June 1999)

Einsteins hjerne. Havde den træk som kan forklare hans genialitet? (Foto: Dean Falk/S. Witelson et al., The Lancet, 353, 19 June 1999)

Da Albert Einstein døde på Princeton Hospitalet, stod forskerne med en uimodståelig fristelse i deres hænder.

Hvis de undersøgte hjernen fra det afdøde geni - ville de da kunne afdække hvor hans geniale ræsonnementer kom fra?

Patolog Thomas Harvey tog sig den frihed at udtage Einsteins hjerne, han tog billeder af den fra alle vinkler, før han delte den op i 240 stykker som han anbragte i mikroskopglas.

I årenes løb har flere forsøgt at gennemtrawle denne dokumentation for at lede efter genitræk i det, som en gang befandt sig mellem ørene på den legendariske fysiker.

En undersøgelse af disse fra 1999 hævdede, at isselappen hos Einstein var 15 procent rumligere end normalt, noget som kan have haft en indvirkning på hans matematiske evner.

»Vi har imidlertid fundet nye træk, som man ikke før har opdaget,« hævder antropolog Dean Falk - den seneste der har ledt efter særegenheder i Einsteins hjerne.

Violinspor fra barndommen

Falk, som til dagligt arbejder ved Florida State University, sammenlignede de billeder Harvey tog i 1955 med et sæt kontrolhjerner.

Ud fra dette mener hun at kunne skelne mærkelige mønstre af render og riller i isseområderne på begge sider af hjernen.

Albert Einstein. (Kilde: Wikimedia Commons)

»Kan dette mønster være knyttet til Einsteins overlegne evne til at se fysiske problemer tydelig?« spekulerer Falk.

»Han hævdede livet igennem, at han tænkte i billeder og fornemmelser, snarere end i ord. Einsteins talent for en sådan syntetisk tænking kan være opstået i den usædvanlige anatomi i denne del af hjernen,« siger Falk i sin artikel i tidsskriftet 'Frontiers in Evolutionary Neuroscience'.

Hun mener også at kunne se, at Einsteins hjerne havde nogle knoplignende strukturer på de dele af hjernebarken, som styrer den venstre hånd. I tidligere undersøgelser har dette fænomen været knyttet til hans musikalske evne.

Den store fysiker havde været en ivrig violinspiller helt fra barndommen af.

Bliver gætværk

Andre forskere har nu udtrykt deres skepsis over, hvad det er mulig at læse ud af informationen om den geniale hjerne, som døde for 54 år siden.

»Det er yderst spekulativt, men det er det, vi har at arbejde ud fra, når man ser på de data, som er tilgængelige for os - nogle gamle fotografier,« siger Marc Bangert fra 'Max Planck Institute for Human Cognitive and Brain Science' i Leipzig til 'ScienceNOW Daily News'.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk's julekalender

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker