Forsker leder efter svar i Einsteins hjerne
Et nyt amerikansk studie af Albert Einsteins hjerne antyder, at den havde nogle særegenheder.

Einsteins hjerne. Havde den træk som kan forklare hans genialitet? (Foto: Dean Falk/S. Witelson et al., The Lancet, 353, 19 June 1999)

Einsteins hjerne. Havde den træk som kan forklare hans genialitet? (Foto: Dean Falk/S. Witelson et al., The Lancet, 353, 19 June 1999)

Da Albert Einstein døde på Princeton Hospitalet, stod forskerne med en uimodståelig fristelse i deres hænder.

Hvis de undersøgte hjernen fra det afdøde geni - ville de da kunne afdække hvor hans geniale ræsonnementer kom fra?

Patolog Thomas Harvey tog sig den frihed at udtage Einsteins hjerne, han tog billeder af den fra alle vinkler, før han delte den op i 240 stykker som han anbragte i mikroskopglas.

I årenes løb har flere forsøgt at gennemtrawle denne dokumentation for at lede efter genitræk i det, som en gang befandt sig mellem ørene på den legendariske fysiker.

En undersøgelse af disse fra 1999 hævdede, at isselappen hos Einstein var 15 procent rumligere end normalt, noget som kan have haft en indvirkning på hans matematiske evner.

»Vi har imidlertid fundet nye træk, som man ikke før har opdaget,« hævder antropolog Dean Falk - den seneste der har ledt efter særegenheder i Einsteins hjerne.

Violinspor fra barndommen

Falk, som til dagligt arbejder ved Florida State University, sammenlignede de billeder Harvey tog i 1955 med et sæt kontrolhjerner.

Ud fra dette mener hun at kunne skelne mærkelige mønstre af render og riller i isseområderne på begge sider af hjernen.

Albert Einstein. (Kilde: Wikimedia Commons)

»Kan dette mønster være knyttet til Einsteins overlegne evne til at se fysiske problemer tydelig?« spekulerer Falk.

»Han hævdede livet igennem, at han tænkte i billeder og fornemmelser, snarere end i ord. Einsteins talent for en sådan syntetisk tænking kan være opstået i den usædvanlige anatomi i denne del af hjernen,« siger Falk i sin artikel i tidsskriftet 'Frontiers in Evolutionary Neuroscience'.

Hun mener også at kunne se, at Einsteins hjerne havde nogle knoplignende strukturer på de dele af hjernebarken, som styrer den venstre hånd. I tidligere undersøgelser har dette fænomen været knyttet til hans musikalske evne.

Den store fysiker havde været en ivrig violinspiller helt fra barndommen af.

Bliver gætværk

Andre forskere har nu udtrykt deres skepsis over, hvad det er mulig at læse ud af informationen om den geniale hjerne, som døde for 54 år siden.

»Det er yderst spekulativt, men det er det, vi har at arbejde ud fra, når man ser på de data, som er tilgængelige for os - nogle gamle fotografier,« siger Marc Bangert fra 'Max Planck Institute for Human Cognitive and Brain Science' i Leipzig til 'ScienceNOW Daily News'.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk