Forsker: Hyppige mareridt kan være tegn på demens

Ifølge et nyt studie har personer, der har hyppige mareridt øget riskiko for at udvikle demens. (Foto: Shutterstock)

Ifølge et nyt studie har personer, der har hyppige mareridt øget riskiko for at udvikle demens. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
26 september 2022

Man vågner med et sæt, åndedrættet galoperer, sveden løber som tårer ned ad ansigtet, og ens øjne er på et splitsekund gået fra at være helt lukkede til at være helt åbne.

»Puha. Det var bare et et mareridt,« konstaterer man taknemmeligt. 

Et mareridt kan være slemt nok i selv, men nu er det måske også en indikator på, at man er ved at udvikle demens, hvis man har hyppige mareridt og er i en bestemt aldersgruppe. 

Det skriver Abidemi Otaiku, der er stipendiat i neurologi ved Birmingham Universitet i England, i The Conversation. 

Otaiku har gennem et nyt studie påvist, at hyppige mareridt ser ud til at være knyttet til risikoen for at udvikle demens. I studiet er indgår der data fra 600 personer mellem 35 og 64 år og 2.600 personer, som er over 79 år. 

Ingen af deltagerne havde tegn på demens ved studiets begyndelse. Personerne i gruppen mellem 35 og 64 år blev fulgt i ni år, og gruppen over 79 år blev fulgt i fem år. Deltagerne besvarede et spørgeskema om, hvor ofte de havde mareridt. 

Resultaterne viser, at de personer i mellemgruppen, som har mareridt en gang om ugen, er fire gange så tilbøjelige til at udvikle demens, som dem, der sjældent har mareridt. Samtidig har de mareridts-forfulgte personer i gruppen over 79 år dobbelt så høj mulighed for at udvikle demens, som dem, der sjældent døjer med problemet. De konkrete tal fremgår ikke i Otaikus artikel. 

»Hyppige mareridt kan være et af de tidligste tegn på demens,« skriver Abidemi Otaiku i The Conversation. 

Ifølge studiet kan selve mareridtene måske også være en årsag til udviklingen af demens. Dog kan forskeren ikke konkludere, hvilken af disse to teorier der er mest valid. Samtidig er det også svært at fastslå, om der er en direkte årsagssammenhæng mellem hyppige mareridt og fremkomsten af demens, men som studiet viser, kan der være en sammenhæng. 

Forskningen kan bruges som et afsæt til at være ekstra opmærksom på de to aldersgruppers forekomst af mareridt, så man kan sætte tidligere ind i behandlingen af demens. 

Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. 

 


 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.