Der er ingen grund til bekymring. Det har du måske hørt før, og det kan da også føles nytteløst at bekymre sig. Men det er det faktisk ikke, skriver sciencedaily.com.
Ifølge et nyt studie er der flere gavnlige effekter ved bekymre sig. Studiet viser blandt andet, at bekymring kan have motiverende og beskyttende effekter.
»På trods af dens negative ry, er det ikke al bekymring, der er destruktiv eller forgæves. Den har motiverende fordele, og den virker som en følelsesmæssig beskyttelse,« siger Kate Sweeny, der er professor i psykologi ved University of California Riverside, og som står bag studiet, til sciencedaily.com.
LÆS OGSÅ: Bekymring for dårlig søvn holder os vågne
Bekymring bliver blandt andet forbundet med forberedelse og planlægning, deltagelse i aktiviteter der fremmer sundhed og forhindrer sygdom, og så forbindes bekymring også med bedring efter en traumatisk begivenhed eller en depression.
Bekymring er tidligere blevet forbundet med sundhedsbeskyttende adfærd, såsom at bruge sikkerhedssele i bilen. Og i en repræsentativ gruppe af amerikanere, viste det sig også, at forsørspersonernes bekymringer om hudkræft kunne forudsige, om de brugte solcreme.
»Interessant nok, er der eksempler på et mere nuanceret forhold mellem bekymring og præventiv opførsel. Når man sammenlignede de kvinder, der sagde, de bekymrede sig i moderate mængder, med de kvinder, der bekymrede sig i lav eller høj grad, var de bekymrede faktisk mere tilbøjelige til at blive screenet for kræft. Det virker til, at både for meget og for lidt bekymring kan påvirke motivation. Men den rette mængde kan motivere uden at paralysere,« siger Kate Sweeny til sciencedaily.com.
LÆS OGSÅ: Belønning ødelægger din motivation
I studiet kommer hun med tre forklaringer på bekymringens motiverende effekter:
- Bekymring virker som et tegn på, at situationen er alvorlig og kræver handling. Mennesker bruger deres følelser som en kilde til information, når de skal tage beslutninger.
- Bekymring fremmer handling.
- Det ubehagelige ved bekymringen motiverer mennesker til at finde måder, der reducerer deres bekymring.
Ud over at motivere, kan bekymring også virke beskyttende over for depression, ifølge forskerne. Kort sagt, glæden ved en god oplevelse kan føles større, hvis man havde forberedt sig på en negativ.
»Hvis menneskers følelser af bekymring over et fremtidigt resultat er tilstrækkeligt intense og ubehagelige, vil deres følelsesmæssige reaktion over for resultatet virke mere behagelige, når man sammenligner med deres tidligere, bekymrede situation,« siger Kate Sweeney til sciencedaily.com, før hun opsummerer studiets konklusion:
»Ekstreme niveauer af bekymring er skadelige for helbredet. Jeg vil ikke være fortaler for overdreven bekymring. I stedet håber jeg, at jeg kommer med en beroligelse til dem, der ikke kan lade være med at bekymre sig. Planlægning og forberedelse er ikke en dårlig ting – bekymring i de rette mængder er langt bedre end ingen bekymringer overhovedet.«
Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Social and Personality Psychology Compass.
LÆS OGSÅ: Traumer kan ændre hjernen
ams
