Folk med sød tand-gen har mindre risiko for fedme
»Folk med denne genvariant spiser rigtigt nok mere sukker, men det ser ud, som om de godt kan tåle det,« siger forsker.
genetik genvariant sukker fedme

Mennesker med variationen i FGF-21-genet spiser mere sukker. Måske fordi deres hjerne ikke får besked om at stoppe med at indtage sukker. (Foto: Shutterstock)

Mennesker med variationen i FGF-21-genet spiser mere sukker. Måske fordi deres hjerne ikke får besked om at stoppe med at indtage sukker. (Foto: Shutterstock)

Nogle mennesker er i højere grad end andre styret af deres søde tand. Det får dem til at spise mere sukker.

Den ekstra søde tand skyldes blandt andet en variation i et bestemt gen. Nu har en gruppe forskere undersøgt, om genvariationen har indvirkning på andet end lysten til at spise sukker.

Giver den større risiko for at udvikle type 2-diabetes? Større risiko for overvægt? Højere BMI? Eller højere fedtprocent?

Nej. Tilsyneladende ikke.

»Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om det er sundt eller usundt at have denne her genvariant,« siger lektor Niels Grarup fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Han er medforfatter på en artikel om resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports.

Lever styrer den søde tand

Tidligere forskning har vist, at mennesker med en særlig variation af ’sukker-genet’ indtager mere sukker.

20 procent er genetisk disponeret for sød tand
  • FGF-21 står for Fibroblast Growth Factor 21 og produceres i leveren. Hormonet sender blandt andet signal til hjernen og påvirker sandsynligvis på den måde ens trang til at spise mere sukker.
  • Når hormonet skal laves i leveren, gøres det ud fra en opskrift – et gen, som koder for FGF21, og på den måde fortæller leveren, hvordan hormonet skal se ud. En særlig variation i det gen lader til at gøre, at man spiser mere sukker.
  • Omkring 20 procent af den europæiske befolkning har to kopier af den særlige variation i FGF-21-genet og er dermed disponeret for at have en sød tand.

Det kan du læse om i denne artikel: Den søde tand sidder i leveren.

’Sukker-genvariationen’ koder for et hormon ved navn FGF 21, der produceres i leveren.

Museforsøg har vist, at når mus får indsprøjtet FGF21-hormon, spiser de mindre sukker. Og at fjernelse af det gen, som styrer FGF21-hormonet, får musene til at spise mere sukker.

Det samme gælder tilsyneladende mennesker. Men skal man tro den nye forskning, gør det hverken folk mere fede eller øger deres risiko for type 2-diabetes.

De, der har genvariationen, har ovenikøbet lavere fedtprocent end dem uden.

»Folk med denne genvariant spiser rigtigt nok mere sukker, men det ser ud, som om de godt kan tåle det,« siger professor Niels Jessen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han har ikke været med til at lave det nye studie.

Tvivlsomt som fedmebehandling

Ifølge Niels Grarup kan de nye resultater tyde på, at FGF21-hormonbehandling ikke vil have den store effekt på hverken fedme eller type 2-diabetes.

»Det, vi ser på, er meget små variationer. Når vi siger, at fedtprocenten er lavere med genvariationen, så svarer det måske i gennemsnit til 20 gram fedt på en almindelig person. Men de her små variationer kan bruges til at sige noget om, hvordan lægemidler, som rammer de her gener, ville virke,« siger han.

Og her tyder det altså ikke på, at det vil have effekt på nogen af de interessante parametre – type 2-diabetes og overvægt.

Det er Niels Jessen enig i:

»Det er rigtig godt, at de går videre og undersøger det i mennesker. Det med, at man kan se på mus, at hvis man giver dem det her hormon, så spiser de mindre sukker, det skal man være forsigtig med bare at tro også vil gælde i mennesker,« siger han.

genetik genvariant sukker fedme

Stopper du først med at putte i hovedet, når slikskålen er helt tom? Så er du måske genetisk disponeret for at indtage meget sukker. (Foto: Shutterstock)

Mangler kobling

En svaghed ved studiet er i øvrigt, at forskerne ikke kan se en sammenhæng mellem den særlige variant af FGF21-genet og leverens produktion af FGF21-hormon. Med andre ord: Genvarianten gør, at man spiser mere sukker, men påvirker tilsyneladende ikke mængden af FGF21-hormon.

»Vi mangler et link i kæden, og det har vi endnu ikke undersøgt i detaljer. Hvordan er genet udtrykt i leveren? Vi mangler koblingen mellem genvarianten og hormonet. Kan vi overhovedet være sikre på, at det netop er FGF21, der giver effekten?« siger Niels Grarup.

Ifølge Niels Jessen kan det være noget andet i genvariationen, som giver effekten på sukkerindtaget.

»Vi kan se, at folk med denne genvariant har en anderledes adfærd – de spiser mere sukker. Vi mangler at finde ud af, hvad variationen gør ved hormonet,« siger han.

Måske ændrer genvarianten ikke mængden af hormon, men i stedet følsomheden for de receptorer, som opfanger hormonet. På den måde påvirkes virkningen af hormonet, selv om der er samme mængde hormon.

Sund kost er ikke universel

Perspektiverne i det nye resultat kan ifølge Niels Jessen være, at sund kost er en individuel ting.

»Der er ikke noget i det her studie, som tyder på, at de her mennesker bør ændre kost, selv om de spiser mere sukker. Der er åbenbart noget i deres gener, som gør, at de godt nok spiser mere sukker, men de kan også godt tåle det. Så måske er sund kost meget mere individuel, end vi tror,« siger han.

Han understreger, at dette studie alene ikke kan sige noget om det.

Prøver med britisk spyt, blod og tis

Forskerne har brugt den britiske biobank – UK Biobank – som indeholder biologiske prøver fra 500.000 briter. Nærmere bestemt urin, spyt og blodprøver.

Derudover har alle, som blev inkluderet i studiet – i alt 450.000 personer – fået taget deres blodtryk.

175.000 af dem har desuden besvaret detaljerede spørgeskemaer om deres føde- og alkoholindtag.

I sommer blev det genetiske materiale fra biobanken frigivet, og så kunne forskerne gå i gang med at undersøge sammenhænge mellem genvariationen sukkerindtaget og de forskellige sundhedsproblemer.

Forskerne har set på:

  • Sukkerindtag
  • Type 2-diabetes
  • Kolesterol
  • Blodtryk
  • Fedtfordeling

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk