Folk med proteser falder sjældnere for kendt optisk illusion
23 januar 2018

Mennesker med arm- eller håndproteser har lettere ved at bedømme forholdet mellem størrelse og vægt, hvilket ellers ofte driller hos mange personer.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, publiceret i Psychonomic Bulletin and Review, ifølge University of Exeters pressemeddelelse.

98 procent lider ellers af størrelse-vægt-illusion, hvor man bedømmer en lille genstand som mere tung, end en stor, der vejer det samme.

Optisk illusion vægt veje samme proteser

De fleste bedømmer den lille håndvægt til at være tungere end den store, selvom vægtene vejer det samme. (Foto: Lauren Jennings)

Forskere fra blandt andet University of Exeter og University of Strathclyde sammenlignede vægtopfattelsen hos 20 personer med proteser med en kontrolgruppe på 20 personer uden proteser.

De var overraskede over resultatet;

»Denne uventede opdagelse, peger på, at det påvirker vores opfattelse af verden fundamentalt, når vi bruger en protese,« siger Gavin Buckingham, der forsker på Institut for sport og sundhedsvidenskab på University of Exeter i pressemeddelelsen.

protese

Forskerne sammenlignede graden af vægt-illusion hos personer med og uden proteser ved at bede dem om at vurdere, hvad forskellige objekter vejer. (Foto: Fra studiet)

Data fra undersøgelsen viste, at mennesker med proteser er dobbelt så gode til at bedømme vægten på objekter som dem uden.

Dog ved forskerne endnu ikke, hvorfor vores opfattelser er forskellige, forklarer Gavin Buckingham videre;

»Årsagen er lidt mystisk. Det kan måske have noget at gøre med de manglende sensoriske følelser i en håndprotese, eller også afhænger det af, hvordan protesen sidder fast på stumpen,« siger han.

ie

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.