Folk med ekstreme holdninger er mindre gode til at udføre komplekse opgaver, ifølge nyt studie

Ifølge studiet er det ikke ens demografiske tilhørsforhold, men snarere kognitive tendenser, som dikterer ens ideologi. (Foto: Shutterstock)

Ifølge studiet er det ikke ens demografiske tilhørsforhold, men snarere kognitive tendenser, som dikterer ens ideologi. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
26 februar 2021

Et studie fra Cambridge University har fundet en forbindelse mellem personers evne til at udføre komplekse opgaver og deres ideologiske attituder.

Det skriver The Guardian.

Målet med studiet var at se, hvordan menneskers kognitive evner og tilbøjeligheder påvirker deres verdenssyn.

En af studiets hovedkonklusioner var, at folk med ekstremistiske holdninger havde en tendens til at se verden i sort og hvid og havde svært ved at udføre komplekse opgaver.

»Individer eller hjerner som har svært ved at håndtere og planlægge komplekse handlingsforløb, er måske mere dragne mod ekstreme ideologier eller autoritære ideologier, som simplificerer verden,« fortæller studiets førsteforfatter Leor Zmigrod, ifølge The Guardian.

Ifølge studiet var personerne med ekstremistiske tendenser heller ikke særligt gode til at regulere deres følelser og var derfor mere impulsive samt aktivt søgte oplevelser, som vækker stærke følelser.

»Det hjælper os med at forstå, hvilke slags individer som måske er villige til at gå ud og begå vold mod uskyldige andre,« uddyber Leor Zmigrod, ifølge The Guardian.
 
En anden af studiets observationer var, at folk med konservative holdninger var mere forsigtige i deres udførelse af opgaverne.

»Det er fascinerende, fordi konservatisme næsten er synonymt med forsigtighed. Vi ser, helt ned på det simpleste neuropsykologiske niveau, at individer, som er politisk konservative,simpelthen behandler al stimulus, de møder, med forsigtighed,« fortæller Leor Zmigrod, ifølge The Guardian.

Studiet inddrog mere end 330 amerikanske deltagere i alderen 22 til 63 år, som over en 2 uger lang periode blev udsat for en række prøver: 37 neuropsykologiske opgaver og 22 personlighedsundersøgelser.

Prøverne var designet til at være neutrale og ikke bero på følelser eller politik, men gik eksempelvis ud på at huske visuelle former. Computermodeller blev derefter brugt til at udlede information om deltagernes evner til at opfatte og lære og indgå i komplekse mentale processer.

Leor Zmigord håber, at denne nye viden i fremtiden kan bruges til at hjælpe individer, som er i risiko for at blive radikaliseret.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society B.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.