Fem vaner hænger ifølge et nyt studie fra Harvard University sammen med flere leveår:
- Ingen rygning
- Små mængder alkohol
- Motion
- Lav kropsvægt
- Sund kost
Folk med disse vaner lever gennemsnitligt hele 12 år mere viser studiet, ifølge theguardian.com.
I forsøg med mere end 120.000 mennesker i USA opdagede forskerne, ifølge theguardian.com, at de, der fulgte rådene, levede mere end et årti længere end dem, der ikke gjorde. De nedsatte også deres risiko for at få hjertesygdomme, skriver theguardian.com.
Mere konkret betyder rådene i studiet nul rygning, et BMI på mellem 18,5 og 25, en halv times motion om dagen, højst ét glas vin om dagen og så masser af grøntsager og frugt.
Der kan dog være usikkerheder ift. korrelation (sammenhæng) og kausalitet (årsagssammenhæng).
Der er med andre ord ikke nogen garanti for, at de fem vaner giver et længere liv, da der også kan være flere andre ting, som spiller ind, men som forskerne ikke har taget højde for i studiet.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Circulation.
\ Læs mere
agr