Folk der snorker koster samfundet dyrt
Patienter, der lider af voldsom snorken, søvnapnø eller har svært ved at trække vejret på grund af fedme, koster samfundet mange penge. Det viser et stort studie fra Københavns Universitet og Dansk Sundhedsinstitut. (Bragt i samarbejde med Københavns Universitet).

Mange går rundt og er frygtelig trætte om dagen, fordi deres nattesøvn bliver forstyrret af søvnlidelser som søvnapnø. Så det er vigtigt at komme i kontakt med behandlingssystemet - der de senere år blevet meget bedre til at behandle sygdomme som netop søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær. (arkivfoto: Colourbox.)

Mange går rundt og er frygtelig trætte om dagen, fordi deres nattesøvn bliver forstyrret af søvnlidelser som søvnapnø. Så det er vigtigt at komme i kontakt med behandlingssystemet - der de senere år blevet meget bedre til at behandle sygdomme som netop søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær. (arkivfoto: Colourbox.)

Hver person, der snorker voldsomt, koster årligt samfundet 5.250 kr. For søvnapnø er prisen 28.760 kr., mens patienter med fedmerelateret åndedrætsbesvær årligt koster 84.340 kr.

Det viser et studie med over 32.000 patienter som søvnforskere fra Københavns Universitet og Dansk Sundhedsinstitut har udført.

Disse socioøkonomiske konsekvenser er til stede op til otte år før diagnosen bliver stillet for patienter med søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær.

Tallene dækker både over direkte omkostninger som hyppigere lægebesøg, hospitalsindlæggelse eller medicinbrug, og indirekte omkostninger i form af tabt arbejdskraft, lavere lønindkomst og større arbejdsløshed.

Fakta

SØVNLIDELSER

Søvnapnø:
Søvnapnø er en tilstand der karakteriseres ved tillukning af den øvre luftvej og som medfører afbrudt søvn og betydelige hjertekarlidelser.

Fedmerelateret åndedrætsbesvær:
Fedmerelateret åndedrætsbesvær skyldes vejrtrækningsproblemer ved udtalt overvægt.

»Snorken, søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær er ret almindelige lidelser som påvirker en stor del af befolkningen,« siger professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Poul Jennum leder Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, som hvert år behandler patienter fra hele landet.

Søvnsyge er oftere på hospital og hos lægen

I undersøgelsen kunne forskerne samtidig se, at patienterne oftere tog medicin med offentlige tilskud og oftere var på overførselsindkomst end raske.

Patienter med snorken, søvnapnø eller fedmerelateret åndedrætsbesvær modtog årligt gennemsnitligt ekstra overførselsindkomster på 1.100 kr., 7.290 kr. og 24.310 kr.

Fakta

LÆS OGSÅ

Videnskab.dks TEMA: Søvn

»Vores studie er det første, der ser på de faktiske socioøkonomiske omkostninger ved disse tre søvnlidelser,« fortæller Poul Jennum, som de sidste par år har udført adskillige studier af de socioøkonomiske omkostninger ved søvnlidelser, som f.eks. narkolepsi.

I sidstnævnte tilfælde fandt forskerne højere medicinforbrug, flere hospitalsindlæggelser, og 30 procent højere arbejdsløshed, når sygdommen var udiagnosticeret og ubehandlet.

Der er således et stort potentiale for bedring af tidligere intervention, diagnostik og behandling.

Søvnlidelser påvirker livskvalitet, helbred, job, og indkomst

»Tidligere studier har vist, at disse sygdomme i høj grad påvirker folks livskvalitet. Vores nye undersøgelse afslører, at folk som f.eks. snorker voldsomt, men især dem, der lider af søvnapnø, og fedmerelateret åndedrætsbesvær oftere er i kontakt med sundhedsvæsnet, de bruger mere medicin, er oftere arbejdsløse og har lavere gennemsnitsindkomst end raske. Jo alvorligere disse lidelser, jo højere bliver de socioøkonomiske omkostninger,« uddyber Poul Jennum.

Patienter med søvnapnø eller fedmerelateret åndedrætsbesvær har medicin- og hospitalsomkostninger, der er 2-3 gange højere end raske kontrolpersoners totale sundhedsomkostninger og 30 procent højere arbejdsløshed.

Patienter, der led af fedmerelateret åndedrætsbesvær havde den laveste arbejds-rate. Når patienterne var i arbejde, tjente de 30 procent mindre end raske kontrolpersoner - en indikation af dårligere uddannelsesniveau samt en effekt af sygdommens sundhedskonsekvenser.

Vigtigt at få stillet diagnosen tidligt

»Vi er i løbet af de sidste par år blevet bedre til at diagnosticere og behandle søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær. Det kan hjælpe patienterne, for vi ved, at der går rigtigt mange mennesker rundt, som er frygteligt trætte af dagen, uden at de har fået stillet en diagnose og fået afdækket, hvad årsagen er,« siger Poul Jennum og uddyber:

»Sover folk dårligt om natten i længere perioder, kan det skyldes forskellige søvnlidelser, og vi kan behandle de fleste i dag. Det er derfor vigtigt, at folk med søvnlidelser kommer i kontakt med behandlingssystemet - ellers kan søvnlidelsen påvirke deres helbred, deres uddannelse, deres arbejdsevne og dermed deres økonomiske vilkår.«

Artiklen er lavet i samarbejde med SUND, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Om projektet, bogen, undersøgelsen

  • Søvnforskerne har undersøgt data på i alt 32.238 patienter og 128.952 raske kontrolpersoner over otte år (i perioden 1998-2006).
  • Patienterne blev udvalgt fra patientregistret, omfattede både mænd og kvinder i alle aldre og fra alle egne af Danmark.
  • Studiet blev ledet af professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet KU, Center for Sund Aldring og Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital samt Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.