Folk, der drikker sodavand – både light og almindelige – lever kortere
Nyt studie kobler indtag af sodavand med tidligere død, men det kan ikke fastslå, om det er den søde drik i sig selv, der er synderen.
Både almindelig sodavand og lightsodavand dødelighed sundhed

Forskere har indsamlet data fra sodavandsdrikkere i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien Grækenland, Holland, Norge, Spanien, Sverige og Storbritannien. (Foto: Shutterstock)

Forskere har indsamlet data fra sodavandsdrikkere i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien Grækenland, Holland, Norge, Spanien, Sverige og Storbritannien. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Studiet finder en korrelation mellem sodavand og øget dødelighed. Ikke en kausalitet.

Forskellen mellem de to begreber er vigtig at skelne imellem.

  • Korrelation betyder at der er en statistisk sammenhæng mellem to størrelser. Det vil sige, når en faktor for eksempel stiger, gør den anden også. Men det kan være helt tilfældigt.
  • En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse forårsager den anden.

Læs mere i artiklen: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Forskerne kan derfor ikke sige, at det med sikkerhed er selve indtaget af sodavand, der forårsager en øget dødelighed. Men de kan se, at der er en statistisk kobling mellem indtag af sodavand og øget dødelighed.

Forskerne har justeret resultatet for fejlkilder, såsom at deres fund ikke skyldes overvægt. Men i princippet kan det godt være, at den øgede dødelighed også hænger sammen med andre faktorer end sodavand i sig selv.

Undersøgelsens resultater flugter dog med resultater fra lignende studier i USA.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Sodavand kobles til øget risiko for at dø tidligere. Det er konklusionen i et stort europæisk forskningsprojekt med mere end 450.000 mennesker.

I forskningsarbejdet har forskere fulgt forsøgspersonerne over 16 år, og i løbet af den periode havde de personer, som drak mere end 2 glas sodavand om dagen, 17 procent højere risiko for at være døde efter 16 år sammenlignet med personer, som drak under ét glas sodavand om måneden.

Forskningsresultatet viser også, at både det at drikke almindelige sodavand såvel som light-sodavand kobles til et kortere liv.

»Det mest skræmmende er, at de her forsøgspersoner blev spurgt ind til deres indtag af sodavand i 1990erne, og der var de fleste af dem midaldrende og havde formentlig ikke drukket sodavand hele livet, og alligevel så vi en klar tendens. Kigger vi længere frem, kan tingene se endnu værre ud, eftersom unge mennesker i dag drikker markant mere sodavand, end midaldrende personer formentlig gjorde i 1990’erne,« siger en af forskerne bag det nye studie, overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse.

Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Internal Medicine.

Det er i øvrigt vigtigt at pointere, at studiet er et korrelationsstudie, hvor forskerne ser en statistisk sammenhæng mellem indtag af sodavand og dødelighed.

Sodavandsdrikkere lever ifølge studiet kortere, men denne type studie kan ikke fastslå, om det er sodavand i sig selv, der er årsag til hele denne tilsyneladende sammenhæng - for andre faktorer, sodavandsdrikkere har tilfælles, kan også spille ind. (Læs mere under 'Særlige bemærkninger' i Evidensbarometeret øverst i artiklen.)

Særlige bemærkninger til Evidensbarometeret

Videnskab.dk har for nyligt lanceret et barometer til sundhedsnyheder, der visuelt angiver, hvor meget evidens der er bag den forskning, historien handler om. Du kan se barometeret i brug øverst i artiklen her.

Evidensbarometeret er dog under udvikling. Du skal derfor være opmærksom på de særlige bemærkninger, der knytter sig til barometerets udregninger vedrørende studiet, som denne artikel handler om.

Fold Evidensbarometeret i toppen af artiklen ud, og klik på feltet 'Særlige bemærkninger' for at se dem.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Specielt børn og unge skal reducere deres indtag af sodavand

Samlet set styrker studiet bevisbyrden for de sundhedsmæssige konsekvenser ved højt indtag af søde drikke.

Sådan skriver Anne Dahl Lassen, der er seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), i en skriftlig kommentar til det nye studie, som hun ikke selv har deltaget i.

Anne Dahl Lassen forsker i ernæring og arbejder blandt andet på projektet ’Er du for sød’, som netop handler om at sætte fokus på at skabe en ny hyggekultur med indtag af færre søde sager og søde drikke.

»Udover koblingen til højere risiko for at dø øger indtag af sødede sodavand også risikoen for overvægt, dårlig tandsundhed samt næringsstoffortyndning af kosten, så man ikke får den fulde mængde næringsstoffer. Dette peger på, at der er behov for indsatser, som begrænser indtaget af søde drikke, særligt blandt børn og unge, som har det højeste indtag. Desuden skal man fremme sundere alternativer som vand og mælk,« skriver Anne Dahl Lassen i en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker?

Danskeres forbrug af sodavand

Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet drikker børn i alderen 4-14 år gennemsnitligt 230 milliliter saft eller sodavand om dagen. Det svarer til indtag af 11 sukkerknalder om dagen. Voksne (over 15 år) er mere mådeholdende og indtager gennemsnitligt 150 milliliter om dagen

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

56.000 danskere har deltaget i undersøgelse

I undersøgelsen i JAMA Internal Medicine har forskere i 1990’erne fået 452.000 europæere fra 10 lande til at udfylde spørgeskemaer angående blandt andet deres indtag af sodavand, almindelig såvel som light.

56.000 danskere har været med i undersøgelsen, og disse var mellem 50 og 64 år gamle. I andre lande har nogle af forsøgsdeltagerne været yngre, men langt de fleste har været midaldrende. Gennemsnitsalderen på tværs af landene var 50 år.

I løbet af de efterfølgende 16 år døde 41.693 af forsøgsdeltagerne (15.000 i Danmark), og efter at have justeret for fejlkilder kunne forskerne undersøge, om det at være glad for sodavand i store mængder øgede risikoen for at være død 16 år senere.

Resultatet af undersøgelsen viser, at:

  • 9,3 procent af de forsøgsdeltagere, som drak mindre end ét glas sodavand (almindelig eller light) om måneden (21.032 ud af 225.543 personer), var døde 16 år senere.
  • Tallet var 11,5 procent for de forsøgsdeltagere (831 ud af 7.402 personer), som drak mere end 2 glas (almindelig eller light) á 250 milliliter om dagen.

Forskellen mellem grupperne modsvarer en forøget risiko på 17 procent.

»Man kan måske argumentere for, om 17 procent forøget risiko for dødsfald er meget eller lidt, men det er signifikant. Og så skal man huske på, at vi her har justeret for overvægt, hvilket betyder, at selv blandt de forsøgsdeltagere, som ikke tog på i vægt på grund af indtaget af sodavand, var risikoen også forøget,« forklarer Anne Tjønneland.

Sodavand sukker almindelig og light dødelighed juice

Indholdet af fruktose i almindelige sodavand kædes sammen med reduceret insulinfølsomhed i kroppen, hvilket kan lede til forskellige hjertekarsygdomme, uafhængigt af overvægt. Forskning har tidligere også set de samme sammenhænge for indtag af juice. (Foto: Shutterstock)

Matcher studier fra USA

Undersøgelsens resultater flugter ifølge Anne Tjønneland med resultater fra lignende studier i USA. Også på den anden side af Atlanterhavet har forskere fundet en sammenhæng mellem indtag af både almindelige og kunstigt sødede sodavand og risiko for at dø tidligt.

Da forskerne bag det nye studie kiggede specifikt på dødsårsager, fandt de, at folk, som drak kunstigt sødede sodavand, i højere grad døde af hjertekarsygdomme, mens personer, der drak almindeligt sødede sodavand, i højere grad døde af sygdomme i fordøjelsessystemet.

Forskerne fandt også en kobling med indtag af sodavand og forøget risiko for at udvikle Parkinsons.

LÆS OGSÅ: Er light-sodavand farligt?

Kunstige sødemidler ændrer på tarmbakteriernes sammensætning

Hvis Anne Tjønneland skal pege på årsagssammenhænge mellem indtag af sodavand og risikoen for forskellige sygdomme og dødsfald, er indholdet af fruktose i almindelige sodavand en mulig kandidat.

Ifølge forskeren er fruktose kædet sammen med reduceret insulinfølsomhed i kroppen, og reduceret insulinfølsomhed kan lede til forskellige hjertekarsygdomme uafhængigt af overvægt.

»Der er også lavet nogle studier, hvor man ser de samme sammenhænge for indtag af juice, så det gælder ikke bare for sodavand,« siger Anne Tjønneland.

For de kunstigt sødede sodavand kan en mulig forklaring på den forøgede risiko for dødsfald være koblingen mellem kunstige sødemidler og ændringer i tarmbakteriernes sammensætning.

Tarmbakterier har en enorm stor indflydelse på helbredet, og ændringer i kroppens naturlige tarmbakteriesammensætning kan have uheldige helbredsmæssige konsekvenser og lede til blandt andet overvægt, inflammatoriske sygdomme såsom sklerose, hjertekarsygdomme og psykiske sygdomme.

LÆS OGSÅ: Skelsættende nyt om sødestoffer: Kan øge risiko for fedme

Drik vand

Til sidst peger Anne Tjønneland på, at stort indtag af sodavand formentlig også er en markør for noget andet.

Det er med andre ord en bestemt gruppe mennesker, som drikker mere end to glas sodavand om dagen, og denne gruppe har måske tilbøjelighed til også at indtage andre usunde ting, ryge og måske være mindre tilbøjelige til at motionere.

Det specifikke problem med sodavand er ifølge Anne Tjønneland dog, at det indebærer indtag af enorme mængder sukker eller kunstige sødemidler på meget kort tid. Den samme mængde sukker er svært at indtage, hvis man skal spise det som slik.

»Sodavand er ikke noget, man skal drikke til dagligt. Vi kan nøjes med at tale om fedme og sige, at det er nok årsag til, at folk skal holde sig fra sodavand. Derudover øger sodavand også risikoen for hjertekarsygdomme, tarmkræft og andre sygdomme i mavetarmkanalen, og det gør, at det i det hele taget er en dårlig idé at drikke det i hverdagen. Der skal der drikkes vand,« siger Anne Tjønneland.

LÆS OGSÅ: Er der noget sundt ved at drikke cola?

LÆS OGSÅ: Bliver min hjerne skarpere af slik under eksamen?

LÆS OGSÅ: Er cola godt mod dårlig mave?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.