Føler komapatienter smerte og nydelse ligesom os andre?
Fremspirende evidens indikerer, at der er mindre forskel på at være ved bevidsthed og være bevidstløs, end vi hidtil har troet. Hvad betyder det for medicinsk etik og for måden, vi opfatter os selv som mennesker?
Koma bevidstløshed bevidsthed patienter hjerneskade vegetativ tilstand kognitionsforskning fMRI-scanning neurovidenskab neuroteknologi apallisk syndrom

Ny forskning viser, at den bevidstløse hjerne er i stand til at udføre næsten alle aktiviteter, som, vi tror, er enestående for mennesker, der er ved bevidsthed. (Foto: Shutterstock)

En ung kvinde - lad os kalde hende Jane - overlever et trafikuheld.

Hendes kvæstelser er så alvorlige, at hun bliver diagnosticeret som 'i vegetativ tilstand', eller på fagsprog 'postkomatøs mangel på bevidsthed'.

Men hjerneskanningerne afslører, at Janes hjerne reagerer på lyden af stemmer.

Er Jane ved bevidsthed, eller er hun bevidstløs?

Svaret er, at der er meget mindre forskel på at være ved bevidsthed og være bevidstløs, end vi tror.

Bevidstløse individer er kognitivt aktive

Nylige fremskridt indenfor kognitionsforskning leverer empirisk evidens på, at den bevidstløse hjerne er i stand til at udføre næsten alle aktiviteter, som, vi (med urette) tror, er enestående for mennesker, der er ved bevidsthed.

Det betyder ikke alene, at bevidstløse individer er kognitivt aktive, men også at de muligvis oplever følelser - både positive og negative.

Selve forestillingen om, at bevidsthed ikke er påkrævet for at opleve følelser, åbner et minefelt af spørgsmål om, hvordan vi bedst behandler bevidstløse patienter som Jane, der, på trods af den bevidstløse tilstand, muligvis stadigvæk føler nydelse og smerte.

Vi skal tydeligvis undersøge de etiske implikationer af dette nye billede af den menneskelige bevidsthed, og hvad det betyder for vores identitet som mennesker.

Forskning og teorien om bevidsthed og bevidstløshed

Siden 1970'erne er der sket imponerende fremskridt i den videnskabelige udforskning af bevidstheden.

Særligt hjerneafbildningsteknikker, som har gjort os i stand til at se direkte ind i den levende hjerne, har leveret nye redskaber, som vi kan benytte til at granske bevidsthed.

Det har også haft en effekt på studiet af de såkaldte 'bevidsthedsforstyrrelser' som koma, såkaldt postkomatøs mangel på bevidsthed og forstyrrelser kendt som minimal bevidsthedstilstand.

Komapatienter er kendetegnede ved fuldstændigt fravær af vågenhed og bevidsthed, hvilket betyder, at de mangler både årvågenhed og evne til bevidst af bearbejde information.

Patienter med postkomatøs mangel på bevidsthed (tidligere: apallisk syndrom, red.) har bevaret søvn-vågenheds cyklus uden bevidsthed.

Patienter i minimal bevidsthedstilstand er kendetegnede ved at have inkonsekvente, men tydelige adfærdsmæssige tegn på bevidsthed.

Voksende kendskab har haft positive effekter

I dag ved vi mere om, hvad der sker i hjernen på patienter med disse forstyrrelser.

Vores voksende kendskab har haft mindst to meget positive effekter:

  • Forbedring af terapeutiske protokoller
  • Forbedring af beskrivelserne af, hvad bevidsthed egentlig er

De eksisterende protokoller er begrænsede, fordi de fokuserer på den tilbageværende bevidsthed, mens de ignorerer tilbageværende bevidstløse evner.

Det betyder, at lægerne almindeligvis tester patienterne for at undersøge, om de er i stand til bevidst at opfatte et eller andet, alt imens evnen til ubevidst at bearbejde information bliver totalt ignoreret.

Vi skal lære at kommunikere med bevidstløse patienter

Et emblematisk (symbolsk) tilfælde er udviklingen af nye redskaber, som potentielt kan kommunikere med patienter, der lider af bevidsthedsforstyrrelser.

Tag for eksempel vores tidligere tilfælde Jane. For at afdække, hvad der foregår i Janes hjerne, forsøger forskerne sig med et eksperiment.

De beder Jane om at udføre to forskellige mentale opgave: Hun skal forestille sig, at hun spiller tennis, og hun skal forestille sig, at hun bevæger sig rundt i sit hjem.

Forskerne overvåger Janes hjernerespons ved hjælp af fMRI-skanning.

Janes hjerneaktivitet minder meget om den hjerneaktivitet, forskerne kan se blandt patienter i kontrolgruppen.

Derfor kan forskerne implementere en meget enkel ja/nej-kommunikation med hende:

Hun forestiler sig, at hun spiller tennis, når hun svarer 'ja', og når hun svarer 'nej', forestiller hun sig, at hun bevæger sig rundt i sit hjem.

Er Jane bevidstløs eller ej?

Om Jane er bevidstløs eller ej er et vigtigt spørgsmål - og det er stadig åbent.

Uanset hvad åbner den nuværende neurovidenskab og neuroteknologi tilsyneladende et nyt vindue mod hjerneskadede patienters tilbageværende mentale liv, samt hvad en meget beskadiget hjerne stadig er i stand til.

Resultatet er, at ét af de mest intime fænomener - bevidstheden - bogstavelig talt eksternaliseres; bevidstheden bliver synliggjort for andre personer omkring patienten.

Det betyder, at nye måder at kommunikere med denne patientgruppe muligvis vil blive udviklet, hvilket vil få afgørende kliniske og etiske konsekvenser.

Bør vi eksempelvis sikre os kvalificeret samtykke direkte fra patienten i stedet for at spørge patientens juridiske værge?

En ny bevidsthedsmodel: Hverken tændt eller slukket

Nye bevidsthedsmodeller er på nuværende tidspunkt under udvikling.

En model er eksempelvis Intrinsic Consciousness Theory, som indeholder elementer fra både filosofien og neurovidenskaben, og som beskriver bevidstheden som et kontinuum (ubrudt rækkefølge, hvor overgangen fra et element til det næste er næsten umærkbar, mens yderpunkterne er klart forskellige, red.).

Med denne model er det svært at trække en skarp definition mellem et sind, der er ved bevidsthed, og et bevidstløst sind.

Det er i overensstemmelse med nylig videnskabelig evidens og en relateret teori om bevidstløshed; ikke som noget passivt, fladt og ens for alle, men som en aktiv og subjektiv hjernedimension, som i en vis grad er unik, fordi den stammer fra tidligere livserfaringer. 

Desuden er bevidstløse personer ikke frakoblet bevidsthed; bevistløsheden bidrager i stort omfang til at forme vores bevidste liv.

Nylig forskning viser, at bevidstløse personer er i stand til at sammenkæde information, associere mening, ræsonnere og konkludere hurtigt, udføre komplekse udregninger, selektivt fokusere på information og foretage komplekse følgeslutninger.

De kan træffe handlingsbeslutninger ud fra informationer fra deres omgivelser samt evaluere erfaringer og demonstrere målrettet adfærd.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Den bevidstløse patient skal ikke behandles anderledes

Selvom bevidsthed almindeligvis bliver defineret som det modsatte af bevidstløshed, indikerer nylig forskning, at denne fortolkning er for enkel og bør opdateres.

Bevidstløshed som koncept får i stigende grad videnskabelig forståelse.

Bare fordi en patient ikke viser synlige tegn på bevidsthed, betyder det ikke, at de ikke er bevidste. 

På samme måde er manglen på synlige følelser ikke tilstrækkeligt evidens på manglende følelser indeni; der kan godt være et indre følelsesliv, som vi bare ikke ser.

Hvis Janes bevidstløse hjerne kan udføre de samme opgaver som en patient ved bevidsthed, så er de to sammenlignelige. 

Jane bør derfor behandles og konsulteres på samme måde som den bevidste patient gennem stimulering og smertelindring.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.