Følelser fra klitoris kan komme fra 10.000 nervefibre

På billedet ses et tværsnit af en nerve som løber langs en kvindes klitorisskaft, og som rummer flere tusind nervefibre. (Foto: Oregon Health and Science University)

På billedet ses et tværsnit af en nerve som løber langs en kvindes klitorisskaft, og som rummer flere tusind nervefibre. (Foto: Oregon Health and Science University)

Kilde: 
02 november 2022

Den vilde følelse fra klitoris, som mange kvinder jager, kommer muligvis fra omtrent 10.000 små nervefibre, hvilket er mange flere, end man hidtil har troet. 

Det fortæller nyhedsmediet Live Science.

I mange år har man formodet, at de to nerver, som løber på hver sin side af klitorisskaftet og som sender følelser af berøring, tryk og smerte fra klitoris til hjernen, har indeholdt omtrent 8.000 nervefibre. Men det er aldrig blevet videnskabeligt undersøgt før nu, på trods af at den slags viden kan gavne ved for eksempel behandling af nerveskader eller i forbindelse med kirurgi forneden. 

I det nye studie, der endnu ikke er blevet peer-reviewed, har forskere undersøgt mængden af nervefibre i de to dorsale klitoris-nerver fra syv transpersoner, som har doneret prøver af deres klitorisvæv. 

Klitorisvævet er blevet konserveret, farvet blåt og forstørret 1.000 gange under et mikroskop. Derfra har et analyseprogram optalt alle nervefibrene. 

Resultaterne fra vævet peger på, at de to særlige klitoris-nerver tilsammen rummer omtrent 10.280 nervefibre, altså 2.000 flere end hidtil antaget, og at alle nervefibrene er omkring klitoris glans, altså den synlige del af klitoris. 

Illustrationen viser en kvindes underliv. Her kan man blandt andet se klitoris glans som en lille hvid prik, samt klitorisskaftet, som går ned til klitoris glans, men også deler sig i to og ligner et omvendt V. (Foto: Shutterstock)

Hvis du sammenligner overfladearealet af klitoris glans med din hånds, som får det meste af sin følelse gennem medianusnerven med 18.000 nervefibre, »er de 10.000 sammenlignet med de 18.000 chokerende højt,« siger studiets hovedforfatter, Blair Peters, assisterende professor i kirurgi ved Oregon Health and Science University, USA, i nyheden fra Live Science. 

Den nye forskning viser, hvor lidt vi egentlig ved om klitorissens anatomi og funktion, påpeger forskerne. Ifølge dem kan den her slags viden - hvis den viser sig at klare hele turen gennem peer-review - muligvis hjælpe med at diagnosticere og behandle nerveskader, og hjælpe kirurger, når de opererer ved kønsorganer.  

De peger dog også på, at der er brug for yderligere forskning, hvor klitorisvæv fra cis-kønnede kvinder, der ikke har fået testosteronbehandling, undersøges.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.