Sponseret af Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Fødevarer med fiskeolie er på vej
Produkter, der er beriget med fiskeolie, kan måske give mere intelligente børn, men berigelsen stiller store tekniske krav og møder modstand fra forbrugere.

En müslibar med fiskeolie er et af de produkter, forskerne har arbejdet med i løbet af SEAFOODPlus-projektet. (Foto: DTU FOOD)

En müslibar med fiskeolie er et af de produkter, forskerne har arbejdet med i løbet af SEAFOODPlus-projektet. (Foto: DTU FOOD)

Forskning viser, at børn, der spiser fisk, ser bedre og udvikler sig bedre intelligensmæssigt end børn, der ikke spiser fisk regelmæssigt. Det samme gælder børn, hvis mødre har spist fisk under graviditeten.

Man mener, det er fiskenes indhold af de flerumættede omega 3-fedtsyrer, der er årsagen til den positive effekt. De færreste spiser så meget fisk som nødvendigt, og man forsker derfor i at berige fødevarer med fiskeolie.

Store teknologiske udfordringer

På et møde, arrangeret i samarbejde med det nordiske forskningsprojekt MARIFUNC, Øresund Food Network og DTU Aquas projekt Seafood Circle, kunne Charlotte Jacobsen fra DTU Aqua sidst i marts præsentere de nyeste forskningsresultater inden for området.

Charlotte Jacobsen har især haft fokus på de teknologiske udfordringer.

»Fordi den er flerumættet, oxiderer olien meget let og bliver harsk,« fortæller hun. »Oxideringen sker, når olien bliver udsat for lys, luft, varme eller metalioner, men da det er svært at undgå disse ting i fødevareproduktionen, er vi nødt til at finde metoder til at undgå harskningen,« siger hun.

Olien raffineres

Olien bliver således raffineret før brug - man fjerner eventuelle spormetaller i olien samt de frie fedtsyrer, der er med til at give olien den karakteristiske lugt.

»I den proces fjerner man også nogle af de naturlige antioxidanter i fiskeolien,« forklarer Charlotte Jacobsen.

»Derfor er vi nødt til at tilsætte antioxidanter - så produkterne kan emballeres i lystæt eller UV-absorberende emballage og i modificeret atmosfære for at undgå harskning.«

Rent teknisk er der mange udfordringer i produktionen af de berigede fødevarer, understreger Charlotte Jacobsen:

»Vi kan tilsætte antioxidanter til fødevarerne for at hæmme harskningen, men de opfører sig forskelligt fra fødevare til fødevare og reagerer med de øvrige stoffer i fødevarerne, så hvis vi skal udvikle fødevarer, der har tilstrækkelig lang holdbarhed, skal vi især studere hvordan antioxidanterne reagerer med hinanden og med andre komponenter i fødevarerne og udvikle matematiske modeller for oxidationen.«

Fremtiden for omega 3-berigede fødevarer

De største udfordringer ligger måske i markedsføringen. Det er nemlig stadig usikkert, om der vil være efterspørgsel efter produkterne. Tidsskriftet New Nutrition Business mener for eksempel, at omega 3-berigede produkter er et nichemarked, blandt andet med baggrund i at der ud af de mere end 700 nye, omega 3-berigede produkter, der blev lanceret i Europa i 2007, kun er et fåtal, der stadig er på markedet. Herhjemme så vi for eksempel, at Kohberg måtte trække et fiskeolie-beriget brød af markedet efter at have ofret mellem syv og ti millioner kroner på forskning og udvikling.

Forbrugerne fravælger produkterne

I regi af SCANOMEGA-projektet, har forskere fra MAPP Centret ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, derfor foretaget en række forbrugerundersøgelser, som viser, at der er forskel på hvilke produkter, forbrugere mener, omega 3-fedtsyrer kan tilsættes. Desuden er det de samme forbrugere, der spiser fisk, fiskeolieberigede fødevarer og kosttilskud - men af forskellige årsager. Analysefirmaer som Frost & Sullivan fastholder, at der er et vækstmarked, og at der er behov for mere forskning og nye måder at anvende fiskeolie.

Der kan være mange grunde til at forbrugerne fravælger de berigede produkter, mener Charlotte Jacobsen:

»De kommer hurtigt til at smage harsk, virksomhederne prissætter måske produkterne for højt eller de har ikke et tilstrækkeligt stort distributionsnetværk.« Charlotte Jacobsen er dog fortrøstningsfuld:

»Det tager altid tid, før nye markeder vokser sig store, og vi er efter min overbevisning stadig kun i den indledende fase, hvor der vil være mange produkter, der ikke overlever,« siger hun og fortsætter:

»Det er ikke ualmindeligt, at en stor del af nylancerede produkter trækkes tilbage indenfor de første to år. I detailhandlen gælder således generelt at ca. 80 procent af de nylancerede produkter trækkes tilbage indenfor to år.«

Så set med disse briller er jeg ikke sikker på, at omega-3 produkterne klarer sig dårligere end andre nye produkter.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.