Fødder sladrer om fosterets alder
Længden af fødderne hos et meget tidligt foster kan røbe, hvor gammelt fosteret er, viser ny dansk forskning.

Længden af fødderne kan afsløre unge fostres alder. Her er det et 10 uger gammelt foster (Carnegie stadie 23)

Længden af fødderne kan afsløre unge fostres alder. Her er det et 10 uger gammelt foster (Carnegie stadie 23)

»Du blev lavet i pausen til finalen mellem Danmark og Tyskland i 1992«

Mange forældre kobler ofte mere eller mindre romantiske oplevelser til den dag, hvor de er sikre på, at den lykkelige begivenhed indtraf, og kimen til deres barn blev lagt.

Det kan forældre sagtens komme og sige. For i dag er det ikke muligt at aldersbestemme fostre helt præcist og dermed give den rigtige dato for, hvornår undfangelsen er sket. Men nu er danske forskere kommet det et skridt nærmere.

De har fundet ud af, at der mellem fem til ti uger efter befrugtningen er en sammenhæng mellem længden af fostrenes fødder og deres alder.

Lille skonummer afslører alder

Fødder er måske så meget sagt. For i de første fem til seks uger efter befrugtningen er foden kun en lille knopskydning på mellem en til to millimeter. Og det er først fra syvende uge, at fosterets fod begynder at ligne en rigtig fod. Med et meget lille skonummer, som fra hæl til tå måler ca. 2.5 mm.

»Selvom fodstørrelserne er små, så observerede vi, at der er en klar sammenhæng mellem føddernes størrelse og fosterets alder. Det er ikke første gang, at man ser en sådan forbindelse hos fostre, men det er første gang, at man viser en sammenhæng ved målinger af den tidlige fod, fodknopstadiet, og fosteralder,« siger læge og ph.d.-studerende Melissa Lutterodt fra Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Melissa Lutterodt har stået i spidsen for undersøgelsen, som blev udført ved at mikroskopere væv fra 102 aborter. Kvinderne, som havde aborteret, vidste godt, at de deltog i en undersøgelse og havde i forvejen givet deres accept til forskningen. De Videnskabsetiske komitéer havde også sagt god for forskningen.

Den ny viden kan være et skridt på vejen til en mere præcis aldersbestemmelse.

Det kan især blive vigtigt, når man transplanterer fostervæv i behandling af visse neurologiske sygdomme. Her er det vigtigt med en præcis aldersbestemmelse, da vævet fungerer bedst inden for et bestemt tidsvindue.

Ti tæer vigtigere end fods længde

Når vordende forældre i fremtiden skal have aldersbestemt deres kommende barn ved en ultralydsskanning, skal de dog ikke forvente, at sygeplejersken vil gøre ekstra holdt ved fødderne, når den obligatoriske tælling af tæer er overstået.

Vi så ikke nogen tendens til, at rygning og alkohol kunne påvirke føddernes vækst i den første tredjedel af graviditeten

Melissa Lutterodt, Rigshospitalet

For man vil stadig holde sig til den nuværende metode, hvor man aldersbestemmer ved at måle fosteret fra hoved til numse, den såkaldte 'krone-til-rumpe-undersøgelse'.

»Det vil kræve et ultralydsapparat med en større opløsning end dem, der typisk er tilgængelig på hospitalerne i dag, hvis man skulle gennemføre en måling af fosterets fødder. Men bestemmelsen af fosterets alder via fødderne kan blive et supplement i fremtiden,« siger Melissa Lutterodt.

Rygning påvirker ikke føddernes tidlig vækst

Forskerne gjorde en anden observation. For som et led i undersøgelsen spurgte de blandt andet ind til kvindernes ryge- og alkoholvaner, og brugte den viden til at undersøge, om rygning og alkohol havde indflydelse på størrelsen af fostrenes fødder.

»Vi så ikke nogen tendens til, at rygning og alkohol kunne påvirke føddernes vækst i den første tredjedel af graviditeten,« siger Melissa Lutterodt.

Det er almindelig kendt, at rygning kan nedsætte fødselsvægten med flere hundrede gram. Nogle studier viser, at hvis man holder op med at ryge i den sidste tredjedel af graviditeten, at man kan nå at kompensere for vægttabet og føde et barn med en normal fødselsvægt.

»Om væksten af foden er upåvirket af mors rygning under hele graviditeten eller kun i første tredjedel er fortsat uvist, siger Melissa Lutterodt.

Melissa Lutterodt understreger, at det ikke er ensbetydende med, at rygning og alkohol ikke kan skade fosteret i den første del af graviditeten.

»Det er de første tolv uger, at hovedparten af alle organer og kropsdele som hjerte, lever og øjne bliver til. Det er en meget følsom periode af et fosters liv, og derfor bør man holde sig fra rygning og alkohol i den periode og resten af graviditeten ud,« siger Melissa Lutterodt.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Human Reproduction.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk