Fodboldtræning gør utrænede langt mere smidige
Man siger, at fodboldben er stive. Men ny forskning viser faktisk, at utrænede kan forbedre deres smidighed med op til 94 procent, hvis de begynder at spille fodbold. Smidigheden er én af en række positive effekter ved fodboldtræningen.

Der er mange positive effekter ved at spille fodbold, selvom det ikke sker på højt niveau. Det viser ny forskning. Fodboldtræningen forbedrer både kondition, fedtprocent, styrke og smidighed. (Foto: Zoran Milanovic)

Der er mange positive effekter ved at spille fodbold, selvom det ikke sker på højt niveau. Det viser ny forskning. Fodboldtræningen forbedrer både kondition, fedtprocent, styrke og smidighed. (Foto: Zoran Milanovic)

Dansk forskning har tidligere vist, at fodbold egner sig fantastisk til motion for helt almindelige mennesker, selvom man ikke har talentet til alverdens store arenaer.

Det bakker et nyt, overvejende serbisk, studie op om. Studiet viser, at utrænede kan forbedre såvel kondition som fedtprocent og styrke, men studiet viser samtidig – måske lidt overraskende for nogle – at fodboldtræningen kan forbedre smidigheden markant for utrænede, der kommer i gang med at spille fodbold.

Mange har ellers sikkert hørt om 'stive fodboldben', men noget tyder altså på, at sporten slet ikke er så skidt for smidigheden.

Studiet er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.

Fodboldspillernes bevægelser og udstræk øger smidigheden

I studiet deltog 64 mænd, som inden forsøget ikke trænede. Mændene blev opdelt i tre grupper, hvor den ene altså skulle træne fodbold i én time tre gange om ugen på små baner, den anden skulle løbe lange ture af én times varighed tre gange om ugen, mens den sidste gruppe intet skulle foretage sig.

Peter Krustrup, professor (mso) ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, er medforfatter på det nye studie, og han hæfter sig ved, at fodboldtræningen giver en lang række positive effekter.

»Studiet bekræfter, at både løb og fodboldtræning er effektive måder til at tabe sig og forbedre konditallet og viser tillige, at fodboldtræning har en række positive effekter på muskelfunktionen. Vi så meget markante forbedringer på både hoppehøjde og smidighed i baglår og lænderyg hos fodbold-gruppen, og ingen ændringer for de andre grupper,« siger han og uddyber:

»Det hænger blandt andet sammen med, at man i fodbold laver mange forskelligartede bevægelser, som øger musklernes styrke og evne til at strække sig. Det kan for eksempel være spark, hop eller forsøg på at nå bolden i bestemte situationer. Man får virkelig brugt sine muskler og sine led.«

Klinisk professor hos Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet Peter Magnusson, der ikke selv har været involveret i studiet, mener, at det kan være svært at afgøre, hvilken del af træningen der giver den øgede smidighed.

Både løbegruppen og fodboldgruppen strakte nemlig ud i forbindelse med træningen, men fodboldgruppen har som en naturlig del af træningen strakt mere ud end løbegruppen – for eksempel i pauserne eller efter endt træning.

I studiet spillede de serbiske mænd på små baner. Det giver store fremskridt og få skader. (Foto: Zoran Milanovic)

»Det står ikke klart, hvor meget af forbedringen af smidigheden der er resultat af fodboldtræningen, og hvor meget der er resultat af udstrækningen,« siger Peter Magnusson.

»Men det kan godt tænkes, at de bevægelser, man laver, når man spiller fodbold, er med til at øge smidigheden. Det kunne for eksempel være de mange spark,« siger han.

Spil på små områder giver store fremskridt og få skader

I studiet spillede deltagerne fodbold på mindre områder og med 10-14 spillere på banen ad gangen. Der er altså ikke tale om de sædvandlige 11 mod 11 på en bane, hvor der skal løbes mange meter.

»De sprinter, man laver ved denne form for fodbold, er korte og intense. De er stadig gode nok til at få den fulde effekt på muskelfunktionen og på smidigheden, men man når ikke topfart – der skal man løbe 30 meter eller mere,« siger Peter Krustrup.

At sprinterne er kortere gør, at risikoen for skader er mindre. Samtidig var der ikke tale om deciderede kampe, men om træning.

»Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et studie af fodboldtræning og ikke af fodboldkampe. Det er en vigtig skelnen, for der er mange videnskabelige studier, som viser, at skaderisikoen ved at spille kamp er op til 10 gange større end ved træning,« siger Peter Krustrup.

Danmark er foregangsland

Helt tilbage i 2007 viste dansk forskning med Peter Krustrup i spidsen, at fodbold virker aldeles godt på utrænede, som vil forbedre deres kondition og tabe kropsfedt. Ud fra de studier er begrebet 'Fodbold Fitness' opstået.

Siden er der i Danmark blevet arbejdet hårdt på at få flere til at spille fodbold for motionens skyld og ikke nødvendigvis med konkurrencen for øje.

»I DBU (Dansk Boldspil-Union, red.) er der ansat Fodbold Fitness-konsulenter, som arbejder med facilitering af den her form for fodbold i de danske fodboldklubber. Og der er efterhånden mere en 200 klubber, som udbyder Fodbold Fitness,« siger Peter Krustrup.

»Rigtig tit, når utrænede tænker på at skulle i form, så tænker de på fitnesscentre og løbeture. Men de her studier viser jo, at der er åbenlyse fordele ved at tage de store boldspil med i anbefalingerne, når man laver træning til utrænede voksne,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: