Fodboldlandsholdets læge: Sådan træner du smertefrit på kunstgræs
Overgangen fra naturgræs til kunstgræs gør ondt i stængerne på mange fodboldspillere. Et enkelt trick fjerner dog smerterne helt, viser ny dansk forskning.

Hvis du har problemer med fodtøjet, når du skifter fra at spille på græs til at spille på kunstgræs, kan du med fordel smide en anden sål i dine fordboldstøvler. Det viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Hvis du har problemer med fodtøjet, når du skifter fra at spille på græs til at spille på kunstgræs, kan du med fordel smide en anden sål i dine fordboldstøvler. Det viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

 

Flere hundredetusinde danske fodboldspillere går i øjeblikket i gang med vintertræningen.

Det betyder, at det efterhånden slidte græsunderlag bliver skiftet ud med et kunstunderlag af gummi og syntetiske fibre.

Overgangen fra naturgræs til kunstgræs er dog ikke helt gnidningsfri, og mange fodboldspillere får ondt i fødderne, benene og ryggen, når de render rundt efter bolden på de kunstige baner.

En gammel korsbåndsskade eller meniskskade kan også gøre mere opmærksom på sig selv end normalt.

For professionelle fodboldspillere, der træner hver dag, kan det også gå ud over motivationen og kvaliteten i træningen.

Men der er gode nyheder på vej. Ny dansk forskning viser nemlig, at der er en helt enkelt løsning til at få fodboldspillerne smertefrit ind i vintertræningen.

Det fortæller fodboldslandsholdets læge Søren Kaalund, der også er læge for fodboldklubben AaB.

»Fodboldstøvler er lavet af plastik, så de er bestemt ikke særligt stødabsorberende. Men hvis spillerne skifter deres fodboldstøvlers papsål ud med en let stødabsorberende sål, vil de slet ikke mærke overgangen fra græs til kunstgræs. Det har vi praktiseret længe i AaB, og nu har vi også vist det videnskabeligt,« fortæller Søren Kaalund, der ud over fodboldlægegerningen også har sin egen ortopædkirurgiske klinik i Aalborg.

Resultatet af forskningen, der er blevet til i et samarbejde mellem AaB, Søren Kaalund og professor Pascal Madeleine fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, er offentliggjort i de videnskabelige tidsskrifter Journal of the American Podiatric Medical Association og Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy

Femdobling i antallet af kunstbaner

Fakta

Farum Park er det eneste stadion i Superligaen, hvor græstæppet er kunstigt. Det er dog langt fra alle fodboldspillere, der er begejstrede for det kunstige underlag, da bolden ruller meget hurtigere på det kunstige græs i forhold til rigtigt græs. En glidende tackling på kunstgræs kan også give modbydelige brandmærker. Peter Krustrups forskning viser, at fodboldspillet ændrer karakter på kunstbaner, så der er langt flere korte, flade afleveringer og langt færre glidende tacklinger end på naturgræs. I 2014 kårede Spillerforeningen Farum Parks ’græstæppe’ til at være Superligaens dårligste.

Professor Peter Krustrup fra Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet bekræfter, at det for elitespillere med mange ugentlige træningspas kan være en smertefuld omgang at gå fra at spille på naturgræs til at spille på kunstgræs.

Peter Krustrup har selv forsket i forskellen på at spille på de to typer underlag, og han synes, at det nye studie fra Aalborg Universitet er meget relevant og aktuelt.

»Over de seneste seks år er vi i Danmark gået fra 45 kunstgræsbaner til 210. Det kommer over hundredetusinde til gavn hver vinter. I elitemiljøerne er det dog en særlig udfordring at gå fra den ene type underlag til den anden, da der kan være gener forbundet med det, og derfor er det rigtigt godt at undersøge, hvad man kan gøre for at mindske de smerter, der opstår ved skiftet,« siger Peter Krustrup.

Kunstgræs gør spillere mindre oplagte 

Det er ikke kun forskere og læger, der gerne vil undgå, at spillerne render rundt på banen med smerter i ben og ryg. Det vil trænerne også.

De oplever, at spillerne ikke kan yde 100 procent under træningen, hvis muskler og led brokker sig for meget.

For nogle år siden henvendte nogle af AaB's trænere sig derfor til Søren Kaalund for at få løst problemet, så spillerne kunne få det maksimale udbytte ud af træningen gennem vinterhalvåret.

Søren Kaalund henvendte sig til Pascal Madeleine fra Aalborg Universitet, og så blev et forskningssamarbejde etableret.

»Når man skifter fra at spille på naturgræs til at spille på kunstgræs, er det et helt andet spil, og det skal kroppen vænne sig til. Spillestilen ændrer sig også en smule, da banen bliver hurtigere. Det er ikke i sig selv kunstgræssets skyld, at spillerne får de her smerter, men det sker i samspillet mellem spiller og græs, og vi ville gerne finde ud af, om vi videnskabeligt kunne dokumentere, at indlægssåler gør en forskel,« siger Pascal Madeleine.

Såler fjernede smerter fuldstændigt

I deres undersøgelser inddrog forskerne 75 spillere fra AaBs ungdomsrækker.

Fakta

Kunstige græstæpper bliver konstant udviklet, så de føles mere og mere som ægte græs. Langt de fleste kunstgræsbaner i Danmark er nye såkaldte 3. generationsbaner. Det er specielt på ældre kunstige græstæpper, at fodboldspillere får smerter ved at løbe rundt efter bolden.

Spillerne blev delt op i to grupper, hvor den ene gruppe fik indlægssåler i støvlerne, mens den anden gruppe fortsatte med at træne i de samme fodboldstøvler som på naturgræsset.

Over de næste tre uger undersøgte forskerne spillernes komfort gennem spørgeskemaundersøgelser og smertetærskel gennem fysiske undersøgelser, hvor de trykkede spillerne på fodsålerne, skinnebensmusklen og på lænden.

Resultatet af undersøgelsen viste, at:

  • Spillerne, der havde fået indlægssåler, ikke følte mere smerte efter træning i forhold til at spille på naturgræs, mens
     
  • spillerne, der ikke fik såler, fik flere smerter efter skiftet fra den ene type underlag til den anden.

»Det er en forholdsvis billig og simpel ergonomisk intervention. Man kan på den måde undgå smerterne,« konstaterer Pascal Madeleine.

Peter Krustrup fra Københavns Universitet er enig, men han mener, at det er for tidligt at anbefale stødabsorberende såler til kunstgræsfodbold for alle og enhver.

»Selvom studiet viser mindre smerte og uforandret komfort ved brug af stødabsorberende såler, viser det imidlertid også, at mange spillere kun havde få smerter i fødder, underben, knæ, lår, hofte og ryg, uanset hvilken sål de brugte. Der var også flere spillere, der ikke gennemførte studiet, fordi de ikke brød sig om at have de stødabsorberende såler i skoene. Men alt i alt er det nogle spændende resultater, der bestemt er værd at følge op med supplerende forskning,« siger Peter Krustrup.

Smerter giver ikke skader

Søren Kaalund og Pascal Madeleine slår desuden fast, at smerterne ikke er andet end ubehag, og det ikke øger risikoen for at få skader at spille på kunstgræs.

Derfor ser de heller ingen grund til at lave generelle anbefalinger om at bruge såler i fodboldstøvlerne.

»Det er en mulighed for de spillere, som netop oplever, at skiftet til træning på kunstgræs er en tand mere smertefuld, end de bryder sig om. De kan lægge såler i skoene og på den måde slippe for smerterne,« siger Søren Kaalund.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.