Slutrunde-dramaer kan føre til flere hjerteanfald, antyder nyt studie
Det kan skyldes en usund cocktail af pølser, øl og stress, mener overlæge. En anden forsker er skeptisk.

Fodbold sætter følelserne så meget i kog, at det kan øge risikoen for hjerteanfald ifølge nyt studie. Koblingen er også fundet i tidligere forskning. (Foto: Shutterstock)

Fodbold sætter følelserne så meget i kog, at det kan øge risikoen for hjerteanfald ifølge nyt studie. Koblingen er også fundet i tidligere forskning. (Foto: Shutterstock)

Hjertebanken, jubelbrøl og neglebidende straffesparkskonkurrencer.

Dramaet under store og vigtige sportsbegivenheder kan muligvis være så nervepirrende, at det ligefrem er farligt for tilskuerne, der følger med på skærmen eller fra lægterne. 

Sådan lyder hypotesen i et nyt studie, der viser, at der under VM-slutrunden i Tyskland i 2014 var ualmindelig mange indlæggelser med en blodprop i hjertet – et såkaldt hjerteanfald – på de tyske hospitaler.

»Vores resultater peger på, at den øgede mentale stress under store, populære sportsbegivenheder som VM (i fodbold, red.) kan have effekt på forekomsten af hjerteanfald,« konkluderer forskerne i studiet. 

Mens hypotesen ifølge to hjertelæger, som Videnskab.dk har talt med, er sandsynlig, skal resultatet i det nye studie også læses med et par forbehold, som du får lidt senere i artiklen.

Studiet uddybet: Det har forskerne undersøgt

Forskerne bag det nye studie er nået frem til, at der under de i alt 31 dage, som VM i 2014 varede, skete 18.479 indlæggelser efter hjerteanfald på alle tyske hospitaler. 

Antallet af indlagte med hjerteanfald under slutrunden sammenlignede de med samme periode i 2013 og 2015 og måneden efter VM i 2014. Der var altså 3 kontrolperioder.

I de i alt 4 perioder, forskerne så på, var antallet af indlagte med hjerteanfald helt tydeligt højest under slutrunden:

  • Under slutrunden var der 3,7 procent flere indlagte end i samme periode i 2015.
  • Der var 2,1 procent flere indlagte end under samme periode i 2013.
  • Og der var 5,4 procent flere indlagte end i den efterfølgende måned i 2014. 

Til gengæld var der ingen forskel på, hvor lang tid folk var indlagt, eller på hvor mange der døde som følge af hjerteanfaldet. 

Der skete altså ikke flere dødsfald under VM end i de andre perioder. Men under finale-kampen mellem Tyskland og Argentina var der flest dødsfald blandt indlagte med hjerteanfald end under alle andre dage i slutrunden. 

Kilde: Total numbers and in-hospital mortality of patients with myocardial infarction in Germany during the FIFA soccer world cup 2014 (Scientific Reports, 2021)

Overlæge: Tidligere forskning har vist det samme

Det lyder vildt, at en spændende fodboldkamp ligefrem kan være farlig for de mest engagerede fans, men andre erfaringer peger i samme retning.

Ifølge professor i kritisk sygdom og overlæge Christian Hassager fra Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme er koblingen mellem mental stress og hjerteanfald slet ikke usandsynlig. 

»Det er faktisk ikke noget nyt,« fastslår Christian Hassager over for Videnskab.dk.

»Historien om hjertestop samt blodpropper i hjertet under VM og ved naturkatastrofer er beskrevet flere gange før gennem de sidste 20 år,« tilføjer overlægen, der forsker i hjertestop. 

I et studie fra 2002 fandt britiske forskere som nogle af de første en statistisk sammenhæng mellem flere hjerteanfald i den engelske befolkning og Englands kampe under VM i 1998. 

Faktisk skete der omkring 20 flere hjerteanfald end normalt på dagen og to dage efter, at England blev slået ud af Argentina på straffespark i en dramatisk ottendedelsfinale. Dermed steg risikoen for hjerteanfald med hele 25 procent i disse dage.

Resultaterne fik forskerne til at fundere over, om hjerteanfald kan trigges af den følelsesmæssige rutsjebanetur, der forbindes med at tabe en meget vigtig fodboldkamp.    

Den idé blev der fulgt op på i 2008 med endnu et studie i det medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine, der pegede på, at der var samme spring i antallet af hjerteanfald i forbindelse med VM-slutrunden i 2006. Flere studier (her og her) har fundet en lignende kobling.

Og med hensyn til naturkatastrofer; så kunne et forskerhold i 2018 efter at have gennemtrawlet 26 studier på området, vise en klar sammenhæng mellem jordskælv, der altså ligesom fodbold kan være en ret stressende oplevelse, og øget risiko for hjerteanfald.

Stress, pølser og øl belaster hjertet

At fodboldfeberen og de store følelser, der hører til, tager overhånd og belaster hjertet, kan overlæge ved Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hanne Christensen, der forsker i blodpropper, sagtens forestille sig,

»Stress medfører, at kroppen aktiverer det fysiologiske stressrespons, der frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol og så stiger blodtryk og puls, hvilket belaster hjertet,« forklarer Hanne Christensen, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

»Samtidig forestiller jeg mig, og det er min fordom, at når man ser fodbold, så indtager man alkohol og fed føde som pølser, og nogle ryger nok også cigaretter, hvilket belaster kroppen yderligere. Lagt sammen med stress kunne det godt være en god forklaring på større risiko for hjerteanfald,« tilføjer hun. 

I det nye studie var de indlagte med hjerteanfald dog ikke sunde og raske fodboldfans, der lige pludseligt fik en pølse for meget. Gruppen af indlagte med hjerteanfald var ikke anderledes, end den almindelige højrisiko-gruppe.

Dobbelt op på øl! De mange våde varer, og det, der hører til, er ikke sundt for hjertet, der allerede kan være under pres på grund af kroppens stressrespons under en spændende fodboldkamp. (Foto: Shutterstock)

Læs med forbehold: Isoleret set kan studiet ikke bruges

Selvom hypotesen giver mening og tidligere forskning har fundet lignende sammenhænge mellem hjerteanfald og dramatiske begivenheder, skal man passe på med at konkludere for hårdt på det nye studie.

Det er nemlig også værd at nævne, at andre undersøgelser (her og her) ikke har fundet en lignende sammenhæng mellem fodbold og hjerteanfald.

Derudover har forskerne kun fundet en statistisk sammenhæng mellem hjerteanfald og VM, og det kan være meget svært at påvise en direkte kobling – en såkaldt kausalitet – mellem de to ting, påpeger Janus Christian Jakobsen, der klinisk lektor på Syddansk Universitet.

»Hvor mange, der bliver indlagt med det ene og det andet, svinger meget fra år til år, og det kan der være mange forskellige årsager til. Forklaringen kan være en økonomisk recession, en ældre generation eller noget tredje. Det behøver ikke være dramaet ved et VM eller EM,« siger han.

Læs mere om kausalitet og statistiske sammenhænge i vores artikel 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.

Ifølge Janus Christian Jakobsen, der er specialiseret i metoder og statistik i forbindelse med medicinsk forskning, står studiet også særlig svagt, fordi forskerne kun har valgt 3 kontrolperioder (de kunne sagtens have valgt 10 eller flere), og fordi forskerne ikke har lagt en såkaldt forskningsprotokol frem:

»I en protokol beskriver forskere, hvad de vil undersøge, og hvordan de vil gøre det, inden de laver undersøgelsen. Når der ikke er lavet en protokol, kan man i princippet have plukket den data, der giver det mest interessante resultat,« forklarer han og fortsætter:

»Derfor kan man isoleret set ikke bruge konklusionen til særlig meget, selvom det er et interessant spørgsmål, forskerne rejser,« siger Janus Christian Jakobsen, der er tilknyttet Copenhagen Trial Unit, som laver undersøgelser af klinisk behandling og interventioner. 

Forskerne bag: Sæt hospitalskapaciteten op under slutrunder

Vi kan altså ikke med sikkerhed vide, at det er de store slutrunde-dramaer, der har fremprovokeret de mange hjerteanfald.

Alligevel mener forskerne bag studiet, at værtsnationerne til store sportsarrangementer bør overveje at sætte kapaciteten op på hospitalerne, så der er flere sygesenge til de potentielt flere hjerteanfalds-patienter. 

»Vores data kan hjælpe til at finde bedre måder at planlægge hospitalernes kapacitet, hvilket er essentielt, når man står med en potentiel tilspidset situation,« skriver forskerne i studiet.

Janus Christian Jakobsen er enig i, at koblingen ikke er usandsynlig, og forslaget om flere sygesenge i så fald er spændende, men han efterlyser stadig god evidens for sammenhængen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.