Flersprogede børn kan have en bedre korttidshukommelse
Børn, der jonglerer med flere sprog, lader til at have nogle kognitive fordele, mener forskere bag nyt studie.
Pige læser bog

Sprogbrug aktiverer et væld af funktioner og regioner i hjernen, men hvordan flersprogethed påvirker forbindelser mellem flere hjerneregioner er stadig ukendt terræn - især hos børn. (Foto: Jonathan Borba/Unsplash)

Sprogbrug aktiverer et væld af funktioner og regioner i hjernen, men hvordan flersprogethed påvirker forbindelser mellem flere hjerneregioner er stadig ukendt terræn - især hos børn. (Foto: Jonathan Borba/Unsplash)

»Mor, er jeg klogere, fordi jeg kan tale flere sprog?«

Det er der måske nogle flersprogede børn, der har spurgt deres forældre om. Og selvom det ikke handler om intelligens, tyder et nyt studie faktisk på, at der er forskel på et- og flersprogede børns hjerner.

»Vi vurderer, at flersprogethed kan accelerere hjernens udvikling og resultere i, at flersprogede børns funktionelle organisation i hjernen minder mere om en voksens,« siger Young Hye Kwon, som er professor ved Department of Psychology på Yale University.

Hun er førsteforfatter på det nye studie i det videnskabelige tidsskrift PNAS, som viser, at flersprogede børn ikke bare har anderledes hjerneforbindelser, men også klarer sig bedre i opgaver, der tester deres arbejdshukommelse, som også kaldes korttidshukommelsen.

Børns sprogbrug kan aflæses i hjernen

Det nye studie understøtter den kendsgerning, at hjernen er dynamisk og kan formes alt efter, hvordan vi bruger den, mener forskerne, der står bag.

I studiet har de analyseret hjerneskanningsdata fra 335 børn mellem ni og ti år. Her viser det sig, at flersprogede børn har flere forbindelser mellem nakkelappen, den bagerste del af storhjernen, og pandelappen, som sidder forrest i hver hjernehalvdel.

Det er områder, som er involveret i hjernens bearbejdning af sprog, og som er tæt forbundet med arbejdshukommelsen, forklarer Young Hye Kwon.

Ud fra disse hjerneskanningsdata har en maskinlærings-algoritme - et computerprogram, der behandler store mængder data og grupperer dem i systemer - trænet i at genkende funktionelle forbindelser i hele hjernen, sorteret flersprogede og et-sprogede børn med 81 procents nøjagtighed. 

»Hvert menneskes hjerneforbindelser lader til at udgøre et unikt mønster ligesom et fingeraftryk. Algoritmens evne til at adskille de to sproggrupper peger på, at hver gruppe udover deres unikke træk også har et fælles mønster, der afspejler deres sprogbrug i hverdagen,« siger Young Hye Kwon.

Adfærdsopgaverne
  • Forskerne analyserede data fra børn, hvis forældre havde angivet i et spørgeskema, hvor mange sprog børnene talte. 
  • Dataen viser ikke, om børnene er opfostret med flere sprog eller har lært dem i skolen.
  • I adfærdsopgaverne skulle børnene lave en opgave, der tester arbejdshukommelsen. Her skulle de svare på, om ord, de læste, var de samme, som var blevet vist for et antal gange siden.
  • I den anden opgave skulle de trykke på en bestemt knap, hver gang der blev vist et lys i en bestemt farve. Det skulle teste deres responstid.

Kilder: Mikkel Wallentin og ´Predicting multilingual effects on executive function and individual connectomes in children: An ABCD study´ PNAS (2021)

Kan have en bedre korttidshukommelse

Én ting er, at flersprogethed kan aflæses i de lysende mønstre i en hjerneskanner, men der er muligvis også en mere brugbar gevinst ved at mestre flere end et sprog som barn, mener forskerne bag det nye studie. 

Udover hjerneskanningerne har forskerne nemlig set på data fra 1.075 et- eller flersprogede børn, som skulle løse opgaver, der sætter arbejdshukommelsen på prøve. 

Arbejdshukommelsen eller korttidshukommelsen er den hukommelse, der gør det muligt for os at fastholde forskellige indtryk som ord og tal i længere tid. I den type opgaver klarede de flersprogede børn sig bedre end de etsprogede.

Det tyder på, at flersprogede børn kan have en bedre arbejdshukommelse, mener forskerne. Især set i lyset af hjerneskannings-resultaterne

»Det præfrontale cortex og occipitallappen spiller begge en rolle i sprogprocessering, men det præfrontale cortex spiller også en afgørende rolle i kognitive funktioner såsom arbejdshukommelsen. Derfor støtter de øgede hjerneforbindelser i de områder teorien om, at flersprogede børn har forbedrede kognitive funktioner,« siger Young Hye Kwon.

Opbakning i andre studier

Det nye studie ligger fint i tråd med tidligere forskning i de kognitive gevinster ved at kunne tale flere sprog hos voksne, lyder det fra Ocke-Schwen Bohn, der forsker i tosproget sprogbrug.

Andre studier peger på, at flersprogethed påvirker arbejdshukommelsen positivt, så det er ikke så fjernt at forestille sig, at børn skulle have lignende gavn af at kunne flere sprog, vurderer han.

»Det mest interessante ved resultaterne er, at disse effekter nu også er påvist hos yngre flersprogede, og at forskerne kan vise, at der er et sammenfald mellem forbedret arbejdshukommelse og kommunikationsbanerne i forskellige områder af hjernen hos yngre flersprogede,« skriver Ocke-Schwen Bohn, som er professor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, i en mail til Brainstorm.

Hjerneskanningerne


Forskerne har undersøgt data, hvor børnene enten har ligget stille, eller lavet en af de to opgaver, der tester arbejdshukommelse eller responstid, imens de har ligget i en MR-skanner.

Den funktionelle MR-skanning foregår ved, at man tager mange billeder af hjernen efter hinanden, som viser forbindelsen mellem hjerneområder. 

Kilder: Mikkel Wallentin og ´Predicting multilingual effects on executive function and individual connectomes in children: An ABCD study´ PNAS (2021)

Den underliggende teori er, at dine kognitive færdigheder skærpes, når du skal beherske to sprog, og at de skærpede kognitive færdigheder påvirker arbejdshukommelsen.

Der er dog også studier, der ikke finder en sammenhæng mellem forbedret arbejdshukommelse og flersprogethed, så selvom meget tyder på en sammenhæng, rummer forskningen ikke et entydigt svar.

Gevinster ved flersprogethed

Flersprogethed kan rumme flere fordele end den åbenlyse, fortæller Rawand Samal Jalal, der forsker i indlæring og flersprogethed.

Flere internationale studier peger på, at flersprogede lader til har en mindsket risiko for demens. Muligvis fordi den mentale fleksibilitet, der skal til for at tale to sprog, holder hjernen robust. 

Det konstante skifte mellem flere sprog kan desuden give mere kognitiv kontrol.

Det betyder, at flersprogede har mere kontrol over deres tanker og typisk er bedre til at se sager fra flere perspektiver. Det kan du læse mere om i artiklen: Gavner det hjernen at være tosproget?

Forskningen i den danske folkeskole har imidlertid vist, at flersprogede børn klarer sig fagligt dårligere end børn, der kun taler dansk, hvilket i nogle kredse har ført til den misforståelse, at flersprogethed skader indlæringen. Derfor er studier, der hjerneskanner flersprogede meget vigtige i en dansk kontekst, mener Rawand Samal Jalal.

»Det nye studie gør mig virkelig glad, for meget af forskningen i flersprogethed bliver lavet efter tests, hvor et hjerneskanningsstudie giver en anden form for evidens for, at flersprogede har nogle særlige kompetencer,« siger Rawand Samal Jalal, som er adjunktvikar på Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. 

Forklaringen på, at flersprogede i den danske folkeskole klarer sig dårligere i en del af skolens fag, herunder især i engelsk, skyldes snarere, at de ikke har solide kompetencer i deres modersmål samt den pædagogiske praksis, som de flersprogede er en del af. Ikke deres flersprogethed, mener hun.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' -Videnskab.dk's projekt om hjernen.


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Skærper flersprogethed virkelig arbejdshukommelsen? 

Sprogforsker Mikkel Wallentin er enig i, at der ikke er nogle ulemper ved at kunne tale flere sprog. Han stiller sig dog kritisk overfor idéen om, at flersprogede børn skulle have en bedre arbejdshukommelse.

»Jeg tænker i virkeligheden, at børn, der kan flere sprog, er bedre til sprogopgaver, for de arbejdshukommelses-opgaver, de bliver sat til i studiet, er at huske ord,« siger Mikkel Wallentin, som er professor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. 

Den kommentar bringer Brainstorm videre til forskerne bag studiet. 

-Kan det være, at flersprogede børn klarer sig bedre i arbejdshukommelses-opgaverne, fordi det er sprog-opgaver, og at flersprogethed ikke påvirker arbejdshukommelsen, men bare gør dig bedre til sprog?

»Vi var også bevidste om den mulighed, og undersøgte derfor de et- og flersprogede børns sprogevner ved hjælp af et spørgeskema og en opgave i engelsk-færdigheder,« siger Young Hye Kwon. Hun fortsætter:

»De tests bekræftede, at grupperne var på samme niveau, når det gjaldt sprogfærdigheder. Derfor konkluderede vi, at der er mindre sandsynligt, at de adfærdsmæssige forskelle kan forklares ud fra bedre sprogkundskaber.«

Feltet skal undersøges nærmere

Selvom meget tyder på, at der er visse fordele ved at være flersproget, er forskningen tvetydig, når det gælder flersprogedes hjerneforbindelser.

»Nogle tidligere studier (her og her, red.) har fundet, at flersprogede har mere bilateral aktivitet, hvor begge sider af hjernen er aktiveret, end et-sprogede, men sådan et mønster fandt vi ikke. Et andet nyt studie i voksne viser en forbindelse mellem de occipitale områder hos et-sprogede, der er i overensstemmelse med vores resultater,« fortæller Young Hye Kwon.

De blandede resultater kan skyldes, at der er brugt forskellige metoder i studierne, hvor nogle måler hjerneaktivitet, andre - som i det nye studie - hjerneforbindelser, og at deltagerne er i forskellige aldersgrupper.

Men samtidig afspejler resultaterne et behov for mere forskning i, hvordan flersprogethed kommer til udtryk i hjernen, mener Young Hye Kwon.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk