Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning
Nogle af de største cykelstjerner træner i mudder og på marker om vinteren. Og det er der god grund til.
19 etape tour de france cykelcross

Cykelcross har ligheder med både mountainbiking og landevejscykling og køres på kortere ruter, der tager cirka en time at gennemføre. (Foto: Shutterstock)

Cykelcross har ligheder med både mountainbiking og landevejscykling og køres på kortere ruter, der tager cirka en time at gennemføre. (Foto: Shutterstock)

Den tidligere succesfulde Tour-rytter Claudio Chiappucci, som sluttede på podiet i Paris flere gange i starten af 90’erne, gjorde det.

De nuværende stjerner Zdenek Stybar, Wout van Aert og Mahieu van der Poel gør det også. Og de to sidstnævnte er for tiden endda blandt verdens bedste til det. 

Fællesnævneren her er deltagelsen i cykelcross om vinteren. 

Træning, der batter, i sand, marker og mudder

Cykelcross er en intensiv off-road disciplin, som afvikles over cirka en times varighed. Et cykelcross køres på en cirka tre kilometer lang rute, som gennemkøres et antal gange.

Undervejs skal rytterne eksempelvis forcere stejle skrænter, passager i løst sand og marker med klæbende mudder. 

Og hvad kan man så bruge det til som rytter i Tour de France? 

Jo, teknisk set er cykelcross en meget effektiv træningsform. Som cykelcross-rytter lærer man at håndtere udfordrende betingelser, som eksempelvis kan dukke op på bumpede brostensetaper i Touren, eller når regnvejr gør en nedkørsel glat som sæbe. 

Fysisk er cykelcross også meget effektiv træning. Den gennemsnitlige effekt, man træder med i crossløb, er over 300 watt. Men mere afgørende er, at effekten varierer meget mere end i et landevejsløb. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Benhårde intervaller

Cykelcross er simpelthen benhård naturlig intervaltræning, som kræver relativt korte sammenhængende cykelsekvenser af højst ca. 70 sekunders varighed – og mere typisk af 5-25 sekunders varighed. 

Cykelsekvenserne er afbrudt af korte pauser, hvor der ikke trædes i pedalerne. Det kan for eksempel være på nedkørsler eller gennem sving.

Den relativt korte varighed af de sammenhængende cykelsekvenser, kombineret med hyppige korte pauser, betyder, at der virkelig trædes til i hver cykelsekvens. 

Det er ikke usædvanligt, at der trædes omkring 1.000 watt adskillige gange i løbet af et cykelcross. Samtidig varierer arbejdsbelastningen af benmusklerne enormt, mens belastningen af hjertekredsløbssystemet er mere konstant. 

Hjertefrekvensen ligger nemlig relativt konstant på omkring 91 procent af den maksimale hjertefrekvens, hvilket jeg var med til at beskrive tilbage i 1996-1997.

LÆS OGSÅ: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

LÆS OGSÅ: Virker højdetræning overhovedet?

 

19. etape - 26. juli – bjerge

Under den 19. etape møder vi Tourens højdepunkt for i år, når rytterne skal over Col de l’Iseran (2.770 meter) for kun ottende gang i Tourens historie. Det bliver en sej bjergetape på 126,5 kilometer.

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.