Nikotintyggegummi, nikotinplaster, næsespray og sugetabletter.
Det bugner med lugtfrie alternativer med eller uden smag for de rygere, som vil kvitte røgen.
Inhalatorer, som gør det muligt at inhalere nikotin, når trangen bliver for stor, er også et alternativ.
Alle deltagerne var over 18 år gamle og røg mindst ni cigaretter om dagen, da forsøget startede. Forskerne instruerede dem i at forsøge at reducere rygningen og helst helt at holde op før den fjerde uges udgang.
Alle fik lov at bruge nikotinplastre de første fem måneder.
Forskerne delte deltagerne tilfældigt i to grupper.
Hverken forskerne eller deltagerne vidste hvem, der fik de nikotin-indholdige inhalatorer.
Hele forsøget stod på i seks måneder, og der blev fulgt op på deltagerne efter syv måneder. Kun de, som overhovedet ikke røg længere, blev betraget som forhenværende rygere.
Men hjælper de?
Forskerne har foretaget et forsøg med 502 rygere. Alle deltagerne var motiverede for at stoppe og gjorde brug af nikotin-inhalatorer mod trangen til at ryge i seks måneder.
Undersøgelsen viser, at rygerne kan øge chancen for at stoppe, hvis de inhalerer nikotin, mener forskerne bag studiet, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet Nicotine & Tobacco Research.
»Mange, som ønsker at holde op med at ryge, bruger nikotinplastre. Dette studie viser, at chancen bliver fordoblet, hvis du også bruger en nikotin-inhalator,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor Julian Crane fra Otago University i Wellington, i en pressemeddelse fra universitetet.
Næsten dobbelt så mange kvittede cigaretterne
I studiet formåede 33 procent at lægge cigaretterne på hylden, når de brugte en nikotin-inhalator.
Det er næsten dobbelt så mange som i kontrolgruppen, hvor kun 18 procent var i stand til at stoppe.
Hver gang de fik trang til at ryge, tog de et anstændigt sug af den inhalator, de havde fået udleveret. Men kun én gruppe fik nikotinindholdende ampuller. Efter syv måneder fulgte forskerne op på dem.
»Studiet ser solidt ud og er gennemført efter standardiserede procedurer og publiceret i et velrenommeret tidsskrift. Resultatet er godt i forhold til, hvad vi normalt opnår i lignende studier med andre typer af nikotin-erstatninger,« udtaler Karl Erik Lund fra Folkehelseinstituttet (FHI) til forskning.no.
Han er forskningsleder for tobak ved afdelingen for rusmidler ved FHI.
Ligner en astma-inhalator
Det er vigtigt, at være bevidst om, at nikotin-inhalatoren ikke kan sammenlignes med e-cigaretter.

Hjælpemidler som nikotin-inhalatorer kan øge chancen for for at rygestoppet lykkes. Her viser forskning.no-journalist, Bård Amundsen, hvordan man bruger en inhalator. I studiet rapporterede forsøgsdeltagerne om bivirkninger som en let hoste, men den aftog ved regelmæssig brug. (Foto: Anne Lise Stranden, forskning.no)
»Den ligner en astma-inhalator, og i modsætning til e-cigaretterne afgiver den lidt aerosol til omgivelserne,« understreger Karl Erik Lund fra Folkehelseinstituttet.
Inhalatorer med forstøvet medicin er i årtier blevet brugt i behandlingen af astma.
Forskerne bag studiet er fra et velkendt og solidt miljø, der hovedsaglig har beskæftiget sig med astma og indeklima. De har også tidligere udført et studie om brugen af nikotininhalatorer i ryge-afvænningen, fortæller Lund.
Han mener, at der kan være aspekter, som taler både for og imod brugen af inhalatorer som et hjælpemiddel til afvænning.
Godt alternativ til e-cigaretter?
»For at et lægemiddel skal have effekt i rygeafvænningen på befolkningsniveau, kræver man, at effekten skal være skal være rimelig god - som i dette tilfælde - men ikke mindst, at produktet har brugerappel og kan konkurrere med cigaretter på nikotin-markedet,« fortæller Lund.
Han mener dog, at det er tvivlsomt, om inhalatoren har de samme symbolske og sensoriske funktioner som e-cigaretterne, og at den derfor vil appelere mindre til rygerne.

E-cigaretter med og uden nikotin er blevet populære, men studierne af e-cigaretter springer i alle retninger. Nogle tyder på, at dampen kan indeholde giftstoffer, og at de stoffer, man inhalerer, kan skade lungerne. Flere forskere anbefaler derfor, at det er bedre at bruge andre hjælpemidler såsom plastre og nikotin tyggegummi. (Foto: Shutterstock)
E-cigaretter med og uden nikotin er blevet populære, men studierne af e-cigaretter springer i alle retninger. Nogle tyder på, at dampen kan indeholde giftstoffer, og at de stoffer, man inhalerer, kan skade lungerne. Andre forskere kritiserer disse studier for at mangle perspektiv.
En britisk forsker mener dog, at e-cigaretter er langt fra nær så farlige som cigaretter. Det samme har Karl Erik Lund tidligere udtalt til NRK.
Et stort metastudie konkluderede derimod for nyligt, at e-cigaretter næppe reducerer nikotinafhængigheden. Forskerne mener, det er bedre at bruge andre hjælpemidler såsom plastre og nikotin tyggegummi.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark