Det bliver mere og mere almindeligt, at sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen og humøret lige får et nøk opad med et par piller.
Det fortæller professor Claus Møldrup, der i dag holder tiltrædelsesforelæsning om fænomenet livsstilmedicin ved Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Københavns Universitet.
Claus Møldrup, der forsker i fremtidens medicinforbrug, forklarer, at mens doping tidligere kun var for elitesportsfolk, så er der i dag flere og flere intellektuelle og kunstnere, der tager lægemidler for at optimere deres intellektuelle ydeevne.
»Sporten har taget klar stilling ved at forbyde doping, men på andre samfundsområder flyder det mere – eksempelvis i kunstens verden. Hvis musikere i et symfoniorkester eller rockstjerner eksempelvis bruger beta-blokkere til at dæmpe lampefeber og præstationsangst, er det på en eller anden måde mere acceptabelt,« udtaler han i en pressemeddelelse.
Kognitiv kosmetik er en ny form for doping
Professor Claus Møldrup forsker i hvordan fremtidens medicinforbrug udvikler det sig, og hvordan vi skal håndtere det faktum, at flere og flere raske mennesker benytter sig af lægemidler, der er udviklet til behandling af sygdomme.
Han kalder det kognitiv kosmetik eller intellektuel doping, når medicin bruges til at forbedre hjernens kapacitet.
»Den kognitive kosmetik har en bred appel i befolkningen, fordi der i modsætning til bloddoping og plastickirurgi er tale om et rationelt formål – at forbedre den mentale ydeevne, som har værdi for vidensamfundet i modsætning til sport og silikonebryster, der først og fremmest har underholdningsværdi,« forklarer Claus Møldrup.
Den kognitive kosmetik har en bred appel i befolkningen, fordi der i modsætning til bloddoping og plastickirurgi er tale om et rationelt formål
Claus Møldrup
Som eksempel på kognitiv kosmetik nævner han undervisere og studerende på amerikanske universiteter, der i stigende grad benytter sig af præstationsfremmende lægemidler.
Kognitiv kosmetik som ‘vaccine’ på arbejdspladsen
Claus Møldrup peger derfor på, at kognitiv kosmetik adskiller sig fra sportsdoping ved at have en hel anden positiv klang i befolkningen.
»I modsætning til i sportens verden så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes med det. Det er blevet samfundsmæssigt acceptabelt at forebygge og forbedre i stedet for udelukkende at fokusere på helbredelse og lindring,« siger han
Det åbner op for en lang række af mulige fremtidsperspektiver.
Ifølge professoren er der for eksempel ikke langt fra et influenza-vaccinationsprogram til et hukommelsesfremmende program, der på samme måde som vaccinationerne vil blive finansieret af arbejdsgivere eller sundhedspolitikere.