Flere børn end antaget oplever lette bivirkninger ved at tage medicin som eksempelvis Ritalin mod ADHD.
Det viser et nyt studie, hvor forskere har gennemgået 260 tidligere studier på området (læs mere i boksen under artiklen).
Tidligere antog forskere eksempelvis, at mellem 1 og 10 procent af alle børn på ADHD-medicin oplever nedsat appetit, men det nye studie viser, at tallet rent faktisk er over 30 procent, svarende til omkring 5.000 danske børn.
Desuden er flere børn end tidligere antaget triste og irritable, og flere oplever søvnbesvær, når de tager medicinen mod deres sygdom.
Alligevel vil en af forskerne bag det nye studie ikke undlade at anbefale medicin til børn med ADHD.
»Jeg er ikke som udgangspunkt imod, at man behandler børn med ADHD-medicin. Jeg arbejder selv i psykiatrien og oplever, at det virker for nogle børn. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi er ærlige omkring vores viden om medicinen,« siger Ole Jakob Storebø, der er seniorforsker ved Psykiatrien i Region Sjælland og adjungeret lektor ved Syddansk Universitet, og som står bag den nye forskningsgennemgang.
\ Historien kort:
- Bivirkninger ved ADHD-medicin rammer flere børn og unge, end forskere hidtil har troet.
- Forskere anbefaler dog stadig, at børn med ADHD tager medicinen.
- Resultatet overrasker ikke de forskere, der til dagligt arbejder med børn med ADHD.
Det nye review er netop offentliggjort på Cochrane Library. Cochrane samler videnskabelige evidens fra mange studier til ét stort studie, der dermed er mere præcist og har større gennemslagskraft.
Ny viden bør indgå i rådgivning til forældre
Ole Jakob Storebø mener, at det nye forskningsresultat bør indgå i rådgivningen af forældre til børn med ADHD.
Det er i den sammenhæng vigtigt for forældre at vide, at 31 procent af alle børn på ADHD-medicin oplever besvær med appetitten.
Risikoen for søvnbesvær er ifølge den nye gennemgang cirka 17 procent, mens risikoen for angst, tristhed og irritabilitet er 17 til 19 procent.
Alle disse bivirkninger blev tidligere vurderet til at ramme mellem 1 og 10 procent af de børn, som tog medicinen.
»Sådan noget som søvn og mad samt følelsesmæssige problemer spiller jo en rolle særligt for børns trivsel, og derfor er det vigtigt for forældrene at vide, at der er en større sandsynlighed for, at de problemer stammer fra medicinen, end vi troede,« siger Ole Jakob Storebø.
Graden af ADHD skal opvejes mod de eventuelle bivirkninger af medicinen, så børnene selvfølgelig ikke får det værre af medicinen, end de ellers ville have haft det.
\ Læs mere
Resultatet overrasker ikke
Selvom undersøgelsen viser, at flere børn og unge får bivirkninger af at tage ADHD-medicin, overrasker det ikke koordinerende klinisk lærestolsprofessor Per Hove Thomsen fra Institut for Klinisk Medicin – Børne og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov.
Han vurderer, at forskningsgennemgangen bekræfter det, som klinikerne, der dagligt arbejder med børn med ADHD, længe har vidst.
»Vi har arbejdet med de her stoffer i mere end 50 år og ved godt, at der er nogle bivirkninger. Resultaterne fra undersøgelsen passer talmæssigt meget godt med min opfattelse af antallet af børn og unge, som oplever milde bivirkninger ved at tage ADHD-medicin,« siger Per Hove Thomsen.
Alligevel er forskeren glad for, at gennemgangen er blevet lavet. Fremadrettet er han også enige med kollegaernes konklusioner.
»Jeg er enig med forfatterne i, at resultatet peger på, at vi fortsat skal blive bedre til at kunne afgøre, hvem der er i risiko for at få de her bivirkninger. Vi har heldigvis flere former for medicin at give børn og unge med ADHD, så hvis den type ADHD-medicin, som de har kigget på i den her undersøgelse, giver bivirkninger, kan man prøve en anden,« siger Per Hove Thomsen.
\ Læs mere
\ Om ADHD:
ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse.
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og ADHD påvirker i varierende grad hjernens evne til at regulere:
- Opmærksomheden
- Aktivitetsniveauet (der kan være for højt eller for lavt)
- Impulskontrollen
Forældre skal snakke med barnets psykiater
Forældre, som oplever, at deres barn får bivirkninger af ADHD-medicin skal ifølge Ole Jakob Storebø kontakte den Børne- og Ungdomspsykiatriske klinik, som de er tilknyttet, med henblik på at få dannet sig et overblik over problemet og mulige løsninger.
Måske skal barnet eller den unge på en anden form for medicin, eller der skal justeres i doseringen.
Har barnet eller den unge eksempelvis søvnbesvær, kan det også være, at han eller hun skal have noget indsovningsmedicin, eksempelvis melatonin, der gør det lettere at falde i søvn.
»Man skal huske på, at eksempelvis Ritalin er en afart af amfetamin, som jo er designet til at kvikke op. Derfor er det ikke underligt, at en bivirkning kan være, at man har svært ved at falde i søvn,« forklarer Ole Jakob Storebø.
Umiddelbart ingen forøget risiko for alvorlige bivirkninger
ADHD-medicin kan også være forbundet med nogle alvorlige bivirkninger, eksempelvis hjerteproblemer og andet, der kan lede til hospitalsindlæggelser.
Den nye gennemgang tyder dog ikke på, at der også er en forhøjet risiko for de alvorlige bivirkninger, i forhold til hvad forskere tidligere har antaget.
En dansk registerundersøgelse fra 2014 viste, at børn, der tager de mest udbredte former for ADHD-medicin, har 1 procent risiko for at få hjerteproblemer. Tallet er 0,5 procent i den generelle befolkning.
I den nye gennemgang har forskerne fundet lignende risici for hjerteproblemer og psykoser.
De videnskabelige studier, der er lavet på området, er dog ikke af så høj kvalitet, at forskerne tør konkludere for stærkt på baggrund af dem.
»Det er vigtigt at understrege, at man på ingen måde kan afvise, at medicinen kan give hjerteproblemer og andre alvorlige problemer på sigt. Vi mangler bare sikker viden på området,« siger Ole Jakob Storebø.
Forskerne kan selvfølgelig heller ikke afvise, at medicinen ikke giver øget risiko for alvorlige bivirkninger.
\ Kilder
- Ole Jakob Storebøs profil (Region Sjælland)
- Per Hove Thomsens profil (AU)
- Methylphenidate for attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) in children and adolescents – assessment of adverse events in non-randomised studies, ‘Cochrane Database og Systematic Reviews’ (2018)doi: 10.1002/14651858.CD012069.pub2
\ Sådan gjorde forskerne:
Forskerne har inddraget 260 studier med i alt 2,2 millioner børn med ADHD i deres gennemgang, og kun 11 af disse studier var ifølge forskergruppen af ’bedre kvalitet’.
Det betyder, at resultaterne fra de 11 studier bliver tillagt større vægt end de andre undersøgelser, når man populært sagt lægger resultaterne i gennemgangen sammen.
Forskergruppen har også sammenlignet resultaterne med epidemiologiske data og med andre undersøgelser for at kompensere for eksempelvis manglende kontrolgrupper i nogle studier.
Forskergruppen består foruden Ole Jakob Storebø også af en række danske og udenlandske forskere fra USA, England, Brasilien, Malta og Australien.