Fitness er den nye religion
Ifølge svenske forskere opfylder samfundets fokusering på sundhed og træning alle kriterier for en religion.
religion træning fitness sundhed overvægt moralsk pligt fokusering værdier psykologi

Fitness-hypen er efterhånden blevet et så gennemtærende fænomen, at der er tale om en fitnessreligion, mener svenske forskere. (Foto: Shutterstock)

Fitness-hypen er efterhånden blevet et så gennemtærende fænomen, at der er tale om en fitnessreligion, mener svenske forskere. (Foto: Shutterstock)

I fællesskab med sine svenske forskerkollegaer har Britta Pelters sammenlignet samfundets og mediernes fokus på sundhed og træning med de ti egenskaber, der ifølge religionssociologen Harold Vanderpools karakteriserer en religion.

Vanderpools 10 religionskriterier

Ifølge religionssociologen Harold Vanderpool skal en religion opfylde 10 kriterier:

  1. Hellighed
  2. Et omfattende verdensbillede
  3. Moralske værdier
  4. En følelse af beskyttelse
  5. Frelse eller befrielse
  6. Symboler
  7. Ritualer
  8. Sindstemning og følelser
  9. Overbevisning om en unik sandhed
  10. Fællesskab

Kilde: The Religious Features of Scientific Medicine. 

Britta Pelters er universitetslektor i sundhedspædagogik ved Högskolan i Halmstad.

Hun mener, at nutidens fitness-fokus opfylder alle Harold Vanderpools ti egenskaber.

Med dette fund håber hun på, at hun kan bidrage til mere kritisk tænkning omkring nye trends og et sundere syn på træning og sundhed.

LÆS OGSÅ: Derfor er CrossFit en slags kult

Perfekt sundhedsbillede er et guddommeligt princip

Ifølge Vanderpool-definitionen skal en religion indebære noget helligt og meningsfyldt.

Som et eksempel fremhæver de svenske forskere Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition på sundhed: »en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære«.

»Denne definition beskriver det perfekte sundhedsbillede, og det kan ses som et guddommeligt princip. Gennem sundhed opnår vi kontrol over noget; det vil sige, det tror vi, at vi gør. På denne måde lever sundheden op til tryghedsbehovet på samme måde, som en guddommelig kraft kan gøre det,« forklarer Britta Pelters til Samspel, som er Högskolan i Halmstads forskningsformidlingsmagasin.

Forskeren mener, at dette guddommelige ideal også kan føre til skam og skuffelse, hvis man for eksempel bliver ramt af sygdom, selv om man har trænet ihærdigt og spist og sovet rigtigt.

LÆS OGSÅ: Sygdom afgør, hvordan du skal træne

Ritualer, templer og prædikanter

Fitness-bloggere og andre, som rundhåndet deler ud af råd og meninger ud om sundhed, kost og livsstil er fitness-religionens prædikanter, mener Britta Pelters.

»Måske har man ikke et ønske om at blive opfattet som 'sundheds-prædikant', men rollen kan let blive tildelt én,« fortæller Britta Pelters.

Hun mener, at den vestlige sundhedskulturs fokusering på gener og et langt sundt liv kan kategoriseres som et omfattende verdensbillede. 

Det bliver betragtet som en moralsk pligt, at man holder sig i form.

LÆS OGSÅ: Halvér din træning og kom i bedre form

Fitnesscenteret er vores tempel

Fitnessreligionens ritualer er ifølge Pelters særligt centrale i fitnesscenteret – eller 'templet'.

En træningssession kan bestå af mange ritualer, for eksempel at indtage specielle mad- og drikkevarer før og efter træning eller at følge et strengt træningsregime.

Det er også i templet, at fællesskabet og folks fælles værdier ligger.

Britta Pelters tror, at fitnessreligionen er særligt udbredt blandt middelklassen, fordi netop denne gruppe ønsker at fremstå som nyttige og succesfulde i samfundet.

»Men når sundheden også bliver et klassespørgsmål, indebærer det en risiko for dem, som ikke passer ind i den sunde skabelon. De bliver diskrimineret i et 'sundhedsreligionssamfund', og deres personlighed bliver bedømt ud fra deres vægt,« forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Disse to sportsgrene er de eneste, der med garanti gør dig sundere

religion træning fitness sundhed overvægt moralsk pligt fokusering værdier psykologi

Når man taler om fitness som en religion, er fitnessinstruktørerne og -bloggerne prædikanter – om de vil det eller ej. (Foto: Shutterstock)

Skeptisk over for religionsbegrebet

Mari Kristin Sisjord, professor i idrætssociologi ved Norges Idrætshøjskole, stiller sig skeptisk over for at definere det store fokus på træning og fitness som en religion.

»Som jeg ser det, indebærer en religion også troen på et liv efter døden og kontakt med en højere magt. Det tror jeg ikke, at træning og kost helt kan erstatte. Når vi siger 'min krop er et tempel', begynder vi at nærme os religionsmetaforen, men jeg tror, at det handler mere om dyrkelsen af et uopnåeligt kropsideal og perfektion end om religion,« siger hun.

Selv om Mari Kristin Sisjord ikke er enig med de svenske forskere i brugen af religionsbegrebet, anerkender hun flere af de svenske forskeres argumenter.

LÆS OGSÅ: Er naturvidenskab en religion?

Fokuseringen på sundhed er usund

Mari Kristin Sisjord tror også, at samfundets enorme fokus på sundhed og træning er ved at blive usund.

»Jeg er enig i, at der er et stort fokus på krop og træning. Det kan have alvorlige konsekvenser, som blandt andet spiseforstyrrelser. Det er vigtigt, at vi er kristiske over for den enorme informationsoverflod, vi møder. Mange såkaldte eksperter slipper afsted med at give råd gennem internettet og de sociale medier; råd, som hverken er rigtige eller gode,« siger hun.

Idrætssociologen mener, at publiceret forskning og officielle råd er de bedste kilder for personer, som ønsker information om sundhed og ernæring.

Hun tror, at overvægtige og andre, som ikke er 'sunde nok', kan føle sig stigmatiserede, men at det også kan være positivt for dem, at der er et øget fokus på sund livsstil i samfundet.

Hun er også enig i, at idealet om en sund og rask krop kan føre til skam og påtvunget selvdisciplin. Og det er ifølge Mari Kristin Sisjord faresignaler om, at man er for optaget af at være sund.

»At føle, at man skal træne, så det tager fokus fra andre vigtige ting i livet, er et tegn på, at sundheden er på vej til at blive usund. Det er bekymrende, hvis man udelukkende træner for nytteværdi – og ikke for egenværdi,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Mere motion er ikke nødvendigvis bedre 

©forskning.no
Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk