Fire år er gået: Bliver vi tykke af CO2?
Bliver mennesker og dyr på Jorden tykkere og tykkere, fordi luften bliver mere og mere forurenet af CO2? Forskere opstillede hypotesen i 2012. Læs her, hvad de har fundet ud af siden da.
CO2, forurening, fedme, tykke, kuldioxid

I takt med, at mennesket har udledt mere og mere CO2 i atmosfæren, er vi kun blevet federe. Danske forskere tænkte, at der kunne være en direkte sammenhæng mellem de to forøgelser. (Foto: Shutterstock)

I takt med, at mennesket har udledt mere og mere CO2 i atmosfæren, er vi kun blevet federe. Danske forskere tænkte, at der kunne være en direkte sammenhæng mellem de to forøgelser. (Foto: Shutterstock)

Videnskab.dk fortalte i 2012 om en opsigtsvækkende ny hypotese: Mennesker bliver fede, fordi vi indånder mere og mere CO2.

Hypotesen kunne forklare, hvorfor:

  • både tynde og tykke gennem tiderne har taget mere på,
  • folk på østkysten af USA er blevet hurtigst tykke i de områder med størst koncentrationer af CO2
  • otte forskellige arter af dyr kunne tage på i forsøgslokaler, selvom alle dyrene levede under kontrollerede forhold

Tanken var, at CO2 måske gør vores blod mere surt. Det påvirker muligvis vores hjerner, så vi får lyst til at spise mere.

Hypotese om CO2 gik verden rundt

Hvad skete der?

Den ene dag en mulig revolution, den næste dag glemt.

Videnskab.dk kaster sig over en sjælden disciplin i journalistik og vender tilbage til forskningsprojekter, som vakte stor opsigt, da vi fortalte om dem. Hvad er der sket siden da?

Denne artikel er den første i rækken.

Et lille pilotforsøg på seks personer i klimakamre med og uden CO2 – hvor alle havde adgang til mad ad libitum – viste oven i købet, at folk i kamre med ekstra CO2 spiste mere end de andre.

Hypotesen vakte stor opsigt og blev spredt til det meste af verden via Videnskab.dk's engelsksprogede ScienceNordic.com

Artiklen fik blandt andet amerikansk tv til at hive fat i én af forskerne bag, professor Arne Astrup fra Københavns Universitet. Og forskerne selv havde store planer om at finde ud af, om der var hold i tankerne.

Forskerne fandt ingen effekt på rotter

Siden da har ingen medier – heller ikke Videnskab.dk – fulgt op på historien for at høre, hvad der er sket. Derfor har vi hevet fat i førsteforfatter på den videnskabelige artikel om hypotesen, Lars Georg-Hersoug.

CO2 har næppe ansvaret for vores overvægt. Så de bedste chancer for vægttab er desværre nok stadig at forsøge sig med et nytårsforsæt om at spise mindre og røre sig mere. (Foto: Shutterstock)

Han slår fast, at det her fire år senere er tvivlsomt, både at der er kød på hypotesen (se bl.a. et amerikansk studie fra 2014) – og om vi nogensinde får det præcise svar på, om der er noget at komme efter.

»Vi forsøgte i et lille pilotforsøg med rotter at se, om vi kunne se en effekt af svagt forhøjet CO2, men vi fandt ikke nogen signifikant effekt på rotterne.«

»Resultatet var dog ikke konklusivt, da det enten kunne skyldes, at der vitterligt ikke var nogen effekt, eller at forsøget var for lille,« skriver Lars Georg-Hersoug i en mail til Videnskab.dk.

Ingen støtte til CO2-projekt

»Desværre er vi ikke nået længere af den vej. Vi søgte om finansiering af projektet fra flere fonde uden at få bevilling. Projektet blev endda rost af Forskningsrådets ekspertudvalg, men rådet selv bevilgede ikke penge.«

»Siden er meget sket i fedmeforskningen, specielt inden for forskning i mikrobiomets påvirkning af og vekselvirkning med kroppen, så det er nok mere ad den vej, vi skal finde nogen af løsningerne på fedmeproblemerne,« vurderer Lars Georg-Hersoug, der stadig forsker i fedme, i dag som postdoc på Afdeling for Miljø og Sundhed ved Københavns Universitet.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk