Hvis et barn tidligt begynder at spise fast føde, har det øget risiko for at komme til at lide af overvægt senere i livet.

Det antyder en dansk undersøgelse, der bliver offentliggjort i martsudgaven af det anerkendte tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition.

De danske forskere har taget udgangspunkt i et studie af 9.000 danskere, som er blevet fulgt regelmæssigt lige siden deres fødsel i årene 1959-1961.

»Vi har kigget på, om der er noget ved den tidlige kost, der hænger sammen med, hvor tykke de er, når de er 42 år gamle,« fortæller professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Vi fandt ud af, at det betød noget, hvornår de begyndte at få skemad. Jo senere de begyndte, des mindre var risikoen for at være overvægtig som 42-årig,« siger han.

Høj BMI hang sammen med tidlig fast føde

Det 50 år gamle studie afslører, hvornår spædbørnene gik væk fra udelukkende at blive ammet eller få modermælkserstatning til at spise skemad, grøntsager, kød eller anden fast føde. Disse informationer har forskerne sat op imod personernes BMI senere i livet.

»Fælles for en række af de der spørgsmål var, at for hver måned man ventede i 3-6-månedsalderen, faldt risikoen med 5-10 procent,« forklarer Kim Fleischer Michaelsen, som har ledet forskningen.

Vent med at give fast føde til babyer, indtil de er omkring seks måneder gamle. Så falder risikoen for, at de får tykke maver senere i livet, antyder danske forskere. (Foto: Colourbox)

Med i forskergruppen er også den tidligere ph.d.-studerende ved Institut for Human Ernæring Lene Schack-Nielsen samt Thorkild I.A. Sørensen og Erik Lykke Mortensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Årsagen er ukendt

Selvom tallene viser, at spædbørn, der eksempelvis blev madet med grøntsager en måned før gennemsnittet, har været 10 procent mere tilbøjelige til at ende som fede voksne, kender forskerne ikke mekanismerne bag.

»Man kan jo formode, at de forældre, der gav fast føde senere, også har været anderledes på en række andre punkter. Men der er mange studier, der tyder på, at både ernæringen og væksten i de tidlige leveår spiller ind i forhold til livstilssygdomme senere hen,« siger Kim Fleischer Michaelsen.

Han nævner som eventuel årsag, at sen introduktion til fast føde kan have givet en lidt langsommere vækst i begyndelsen af livet, hvilket kan have programmeret børnene på en måde, så de blev beskyttet mod livstilssygdomme som fedme senere i livet.

Vent med skeen i seks måneder

»Der er en række undersøgelser, der tyder på, at amningen har en effekt. Nu tyder det her også på, at det betyder noget, hvornår man starter med fast føde,« siger Kim Fleischer Michaelsen og giver en forsigtig anbefaling med på vejen:

»Jeg synes, det er en brik i et puslespil, der trækker over imod, at det er en god idé at vente med fast føde til omkring 6-månedsalderen,« siger professoren.

Han støtter dermed Sundhedsstyrelsen, der også anbefaler, at man ammer børn fuldt ud, indtil de er et halvt år gamle, hvorefter man bør begynde med overgangskost.