Fed ost kan sagtens høre hjemme i en sund kost
Du behøver ikke være fedtforskrækket, når du køber ost. Fed ost ser nemlig ikke ud til at have en større effekt end mager ost på helbredet, viser nyt dansk studie.
ost_cheese_fed_kost_sund

Brie, gouda, cheddar, parmasan, Gamle Ole. Ifølge et nyt studie gør det ikke den store forskel for helbredet, hvilken type ost du foretrækker. (Foto: Shutterstock)

Vi har længe fået at vide, at fede oste er noget, vi bør holde os fra, og Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger oste med højst 17 procent fedt.

Men resultatet af et nyt dansk studie tyder på, at det faktisk ikke gør nogen forskel for helbredet, om man smider mager eller fed ost i indkøbskurven.

Det får forskerne bag studiet til at konkludere, at fed ost godt kan indgå som en del af en sund kost.

»Det her er første gang, man sammenligner fuldfed ost med fedtfattig ost, og derfor er resultatet ret spændende, men det overrasker mig faktisk ikke, at der ingen forskel er,« siger studiets hovedforfatter Farinaz Raziani, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring.

Studiet er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition.

LÆS OGSÅ: Fedt fra ost er sundere end smør

Ost påvirker ikke kolesteroltallet

Farinaz Razianis manglende overraskelse kommer sig af, at det ikke er første gang, at ost viser sig at opføre sig anderledes end andre fødevarer, der indeholder mættede fedtsyrer. (Se faktaboks)

Mættet fedt

Mættet fedt er den slags fedt, der findes i for eksempel mejeriprodukter som smør og ost.

For meget af den mættede fedt kan give højt kolesteroltal og føre til livsstilssygdomme.

Flere studier har for eksempel vist, at ost har en neutral effekt på kolesteroltallet, mens smør har en negativ effekt.

Men nu er det altså første gang, at man har sammenlignet oste med forskelligt fedtindhold for at finde ud af, hvordan de påvirker kolesteroltallet og andre indikatorer som eksempelvis kropsvægt, fedtmængde, insulinresistens og blodtryk.

Forsøget foregik ved, at én gruppe forsøgspersoner fik besked på at spise en stor mængde mager ost hver dag i 12 uger, mens en anden gruppe fik besked på at spise en tilsvarende mængde fed ost i den samme periode.

Ved forsøgets afslutning viste det sig, at der ikke var nogen forskel på, hvordan fed og mager ost påvirkede deltagernes helbred (studiets metode er beskrevet i faktaboks 2).

LÆS OGSÅ: Forskere: Det gode kolesterol er slet ikke godt

Calcium kan være forklaringen

»Der er noget med ost, som gør, at det ikke er så skidt for kroppen, som man ellers kunne tro,« siger Farinaz Raziani.

Og der findes en teori om, hvad det skyldes.

Meget peger på, at det er det høje calciumindhold i ost, der gør forskellen. Studier indikerer nemlig, at et øget calciumindtag medfører en øget udskillelse af fedt i afføringen.

»Teorien er, at det høje calciumindhold i ost kan påvirke i hvor høj grad det mættede fedt bliver optaget, da calcium kan binde sig til de langkædede mættede fedtsyrer i tarmene og delvis forhindre fedtsyrernes optagelse i kroppen. Derfor vil effekten af det mættede fedt på kolesteroltallet være mindre,« forklarer Farinaz Raziani, der dog understreger, at det endnu blot er et bud på en forklaring på ostens særlige opførsel.

LÆS OGSÅ: Holder ost hjertekarsygdomme væk?

Sådan gjorde forskerne
  • Formålet med studiet var at undersøge, hvordan forsøgspersonernes kolesteroltal og risikofaktorer som eksempelvis blodtryk, insulinresistens og fedtprocent blev påvirket af at spise henholdsvis fed og mager ost.

  • Forsøgspersonerne blev inddelt i grupper og bedt om i to uger at undgå enhver form for mælkeprodukter. Derefter skulle de spise enten fed eller mager ost i en periode på 12 uger.

  • Det daglige indtag i de 12 uger var mellem 64 til 112 gram ost alt efter forsøgspersonernes energibehov. Det er en del over gennemsnittet, der ifølge DTU’s rapport ’Danskernes Kostvaner 2011-2013’ ligger på 44 gram om dagen for voksne mellem 18 og 75 år.

  • De fede oste var Danbo med 25 procent fedt og cheddar med 32 procent fedt. De magre oste var Danbo med 13 procent fedt og cheddar med 16 procent fedt.

  • Ved forsøgets afslutning blev forsøgspersonerne målt, vejet og undersøgt, og tallene viste ingen forskel på, om personerne havde spist fed eller mager ost i de 12 uger, forsøget stod på.

Fødevarestyrelsen bør ikke ændre anbefalingerne endnu

Studiets resultater er spændende, mener Sara Elisabeth Eriksen, adjunkt og cand.scient i Human Ernæring på Professionshøjskolen Metropol.

»Det er et spændende studie, som bekræfter hypotesen om, at ost har nogle særlige egenskaber, der betyder, at vi ikke optager det mættede fedt på samme måde som med andre fødevarer. På baggrund af artiklens resultater er jeg derfor enig i påstanden om, at det er forsvarligt at inkludere fed ost som en del af kosten i en sund livsstil,« siger Sara Elisabeth Eriksen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Udmelding om mættet fedt er alt for unuanceret

Angående spørgsmålet om, hvorvidt Fødevarestyrelsen bør fjerne advarslen om at spise fed ost, er hun dog tilbageholdende.

»Det her er et af det første studier, hvor man sammenligner oste på baggrund af deres fedtindhold, og jeg mener, at der skal flere til,« siger Sara Elisabeth Eriksen.

Det samme mener Farinaz Raziani.

»Kostrådene er altid udformet lidt konservativt, fordi man vil være på den sikre side. Det, synes jeg, er helt fint. Selvom det tyder på, at det ikke gør nogen forskel at vælge fed ost frem for mager ost, har vi stadig brug for mere forskning, før vi kan slå det fast,« siger hun.

Risiko for fejlrapportering hos forsøgspersonerne

Studiet er lavet med et såkaldt parallelt design, hvilket betyder, at det er to forskellige grupper af personer, der har spist henholdsvis fed og mager ost.

Det betyder, at der potentielt er en del såkaldt interindividuel variation mellem forsøgspersonerne, da de lever og spiser forskelligt. Måske spiser personerne i den ene gruppe betydeligt anderledes end i den anden gruppe, hvilket kan have stor betydning for forsøgets resultater.

LÆS OGSÅ: Brændt midtjysk ost kan rumme 3.000 år gammelt familiedrama

Forskerne har bedt deltagerne om at rapportere deres samlede kost, velvidende at der  vil være risiko for fejl, når rapporteringen foretages af deltagerne selv.

»For at reducere variationen, kunne man lave et såkaldt overkrydsningsforøg, hvor hver forsøgsperson fungerer som sin egen kontrol,« forklarer Farinaz Raziani og fortsætter:

»Konkret betyder det, at man lader alle forsøgspersoner spise den fede ost i en periode, hvorefter de skifter til en periode med fedtreducerede udgave. Det mindsker den interindividuelle variation, fordi det er de samme personer, der udsættes for begge typer ost.«

ost cheddar

Cheddar med en fedtprocent på 32 var en af de fede oste i forsøget. Selvom den ingen negative konsekvenser har for helbredet, betyder det ikke nødvendigvis, at den er sund. (Foto: Shutterstock)

Livsstilsfaktorer kan også spille ind

Ud over kostdelen kan andre faktorer også spille ind på forsøgspersonernes kolesteroltal og generelle sundhed.

Livsstilsfaktorer som fysisk aktivitet, rygning og alkoholforbrug kan alle have indflydelse, og studiet har ikke kontrolleret for de faktorer.

»I fremtidige studier er det oplagt at sammenligne forsøgspersoner på baggrund af livsstil. Studiet her er baseret på kost, og det er fint, men kost og fysisk aktivitet hænger uløseligt sammen, når det handler om sundhed,« siger Sara Elisabeth Eriksen.

»Derfor kunne det være interessant at vide, hvilken effekt livsstilsfaktorerne har i sammenspil med kosten,« tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Mad påvirker os vidt forskelligt

Ost er ikke nødvendigvis sundt

Selvom det tyder på, at fed ost ikke er værre for kroppen end mager ost, og selvom fremtidige studier eventuelt måtte slå det fast med syvtommersøm, er det dog ifølge Sara Elisabeth Eriksen ikke ensbetydende med, at vi bare kan gå uhæmmet osteamok.

»Det er vigtigt at understrege, at studiet kun indikerer, at ost hverken har en positiv eller en negativ effekt på helbredet. Ost skal derfor ikke betragtes som en slags superfood, der bidrager med en masse helbredsmæssige fordele,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Smør eller margarine - hvad er mest usundt?

Det samme understreger Farinaz Raziani.

»Man kan ikke konkludere, at fed ost isoleret set har en positiv effekt på sundheden. Det afhænger fuldstændig af, hvad alternativet er. Hvis man i stedet for fed ost ville spise mere smør eller forarbejdet kød, er ost nok et bedre valg, men naturligvis findes der sundere alternativer til fed ost,« siger hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.