Fed mad øger appetitten
Meget fedt i kosten kan bidrage til udvikling af øget appetit og fedme. En af årsagerne er sandsynligvis nedregulering af et hormonalt mæthedssignal i tarmene.

Hormonet oleoylethanolamid (OEA) dannes lokalt i tarmene. Studier med rotter har vist, at indgift af syntetisk OEA fører til nedsat fødeindtag. Hvis hormonet virker på samme måde hos mennesker, vil man sandsynligvis kunne udvikle et lægemiddel til behandling af fedme. (Foto: Joanna Servaes)

Hormonet oleoylethanolamid (OEA) dannes lokalt i tarmene. Studier med rotter har vist, at indgift af syntetisk OEA fører til nedsat fødeindtag. Hvis hormonet virker på samme måde hos mennesker, vil man sandsynligvis kunne udvikle et lægemiddel til behandling af fedme. (Foto: Joanna Servaes)

Fede mus og rotter skal hjælpe forskere på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet, til at blive klogere på appetitreguleringen.

Det langsigtede mål er et lægemiddel til behandling af fedme.

Et fokusområde er studier af samspillet mellem mange vigtige signalstoffer, som indgår i appetitreguleringen hos mennesker. Man forsøger bl.a. at opklare, hvilke signalstoffer der dannes hvornår, og hvad den eksakte funktion af de forskellige signaler er.

I studierne indgår anvendelsen af fede rotter og mus, hvis fedme er udviklet ved at give dem et højt indhold af fedt i foderet.

Evolutionen har betydning for fedmeepidemi

Appetitreguleringen hos mennesker har stor betydning for tendensen til, at flere bliver fede eller overvægtige i det moderne samfund - og der er tale om et særdeles kompliceret system. I forbindelse med et måltid sendes signaler fra maven, tarmen og leveren op til hjernens appetitcenter, der behandler signalerne og regulerer den hårfine balance mellem, hvor meget vi spiser, og hvor meget energi vi forbrænder.

Fakta

På verdensplan regner man med, at over en milliard mennesker er overvægtige, og mindst 300 millioner af dem er fede. I Danmark skønnes det, at ca. 13 procent af den voksne danske befolkning er fede, hvilket svarer til omkring 350.000 personer.

»Signalerne kan være flere forskellige hormonlignende stoffer, som udskilles i blodet, og derved aktiverer nervebaner i hjernens appetitcenter. Systemet er udviklet gennem evolutionen over titusinder af år - det vil sige i tider, hvor mad ikke altid var let tilgængelig, og hvor risikoen for sult altid var til stede,« fortæller Thi Ai Diep, ph.d.-studerende på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi.

Med afsæt i udviklingsteorien er der meget, der tyder på, at appetitreguleringen er optimeret til at lagre overskydende energi i form af fedt i perioder med overskud af mad og energi frem for at beskytte kroppen mod fedme.

Samtidig spiser vi i den vestlige verden mere energiholdig mad og motionerer mindre, og på den måde er den aktuelle fedmeepidemi opstået.

Hormon hæmmer fødeindtaget

Forskerne har især undersøgt signalmolekylet oleoylethanolamid (OEA), som dannes i tarmen i forbindelse med indtagelse af et måltid. OEA er et såkaldt anorektisk lipidhormon med en fedtsyrelignende struktur. Det dannes i tarmcellerne og virker lokalt ved at aktivere en nerve, som sender information fra tarmen op til hjernen.

»Forsøg med rotter - hvor vi har tilsat OEA til dyrets foder - viser, at hormonet kan hæmme fødeindtaget og dermed nedsætte vægtforøgelsen,« siger Thi Ai Diep og fortsætter:

Forsøg med rotter - hvor vi har tilsat OEA til dyrets foder - viser, at hormonet kan hæmme fødeindtaget og dermed nedsætte vægtforøgelsen.

Thi Ai Diep

»Virkningsmekanismen for OEA´s appetithæmmende effekt er, at den forlænger tidsintervallet mellem to på hinanden følgende måltider. Derfor spiser rotterne mindre, når de behandles med hormonet«.

Niveauet af hormonet i tarmen er betydeligt lavere hos de rotter, der har fået det fedeste foder. Et øget fedtindtag via kosten reducerer altså OEA-niveauet i tarmen, og i teorien vil det stimulere til at indtage mere føde.

Indledende forsøg med rotter har vist, at faldet i niveauet af OEA i tarmvævet i stigende grad sker, når fedt udgør 20-45 procent af foderets samlede energiindhold. Til sammenligning udgør fedt 30-35 procent af energien i en typisk dansk kost.

»At niveauet af hormonet i tarmen er omvendt proportionalt med mængden af fedt i kosten betyder, at selv en lille sænkning af fedtmængden i den danske kost potentielt set vil øge niveauet af OEA i tarmen og have gavnlig effekt på folkesundheden i form af nedsat fødeindtag og dertilhørende vægttab,« konkluderer Thi Ai Diep.

Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.

Om fedme

Udover at overvægt og fedme kan være et kosmetisk problem, så er fedme en del af det metaboliske syndrom (MS), som er en samling af risikofaktorer for diverse livsstilssygdomme. De vigtigste er æbleformet fedme, forhøjet blodtryk og ændringer i blodparametre såsom nedsat HDL kolesterol, forøgede mængder af triglycerid i blodet samt forhøjet blodsukker ved faste. Hvis man har udviklet æbleformet fedme og dertil har to eller flere af de øvrige risikofaktorer, løber man en stor risiko for at udvikle livsstilssygdomme som type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Alle sygdommene er forbundet med nedsat livskvalitet og en øget risiko for en tidlig død.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk