Fare for farvede forskningsresultater
Når forskning støttes af industrien, er der fare for en skævvridning af resultaterne til fordel for sponsorerne, viser såkaldte cochrane-studier.

Selv om forskningsresultater er blevet blåstemplede, så kan de godt være farvede af, hvem der sponsorerer studiet, viser flere undersøgelser. (Foto:Colourbox)

Selv om forskningsresultater er blevet blåstemplede, så kan de godt være farvede af, hvem der sponsorerer studiet, viser flere undersøgelser. (Foto:Colourbox)

 

'Myndigheder og universitetsforskere er i lommen på industrien.'

Den forestilling er blevet meget udbredt de seneste år, fordi en stor del af den forskning, der foregår på universiteterne, i mere eller mindre grad sponseres af danske virksomheder.

Mange frygter, at det får forskere til at fordreje deres forskningsresultater, så det får sponsorerne til at fremstå i et godt lys. Også myndighederne mistænkes for at ligger under for industrien, på grund af de mange penge, der er på spil.

Den mistanke spiller fx en markant rolle i debatten omkring mælks effekter på helbredet og kommer senest til udtryk i en ny bog 'Mælk og sundhed - hvad er det, du drikker?', der har været i vælten på videnskab.dk den seneste uges tid.

Her anklages forskere og myndigheder for ikke at fortælle sandheden om mælkens effekter.

I bogen skriver forfatterne Troels V. Østergaard, Ane Bodil Søgaard og Karen Østergaard:

'Landbruget og mejerierne, der har stærke forbindelser til myndighederne, gør, hvad de kan for, at mælkeforbruget ikke skal gå ned'. 'Det er ikke ukendt, at en industri kan forplumre den offentlige debat med egne forskningsresultater. Der er mange måder at fifle med videnskabelige undersøgelser på, så de kommer til at vise det, man ønsker'. 'Mejerierne og landbruget har meget stor magt i det politiske system og skal nok vide at hindre f.eks. Sundhedsstyrelsen i at ændre sine anbefalinger i mælkefri retning'.

Skævvridning af forskningsresultater

At den slags kan finde sted, bekræfter ph.d.-studerende Anders W. Jørgensen fra The Nordic Cochrane Centre på Rigshospitalet.

Han studerer ikke mælkeforskning specifikt, men forsker i pålideligheden af medicinsk forskning, bl.a. betydningen af medicinalindustriens støtte til forskningen.

Hans forskning er baseret på såkaldte cochrane-oversigter, der opsummerer forskningsresultater inden for udvalgte områder. Helt konkret har han sammenlignet cochrane-oversigter, hvor forskningen er uafhængig, med oversigter støttet af medicinalvirksomheder.

»Konklusionerne fra den forskning, der er støttet af Lægemiddelindustrien, er ofte til fordel for virksomhedernes produkter. Det viser, at der er et stort problem, når der er interessekonflikter, og der er nogen, der har økonomisk interesse i en bestemt konklusion,« siger han. Fænomenet kaldes for 'bias' og opstår, fordi resultater overfortolkes i forhold til det statistiske grundlag i forskningsstudier. Det giver forskere, myndigheder og virksomheder en udfordring i forhold til at kunne udpege og frasortere de farvede forskningsresultater.

'Vi er ikke i lommen på nogen'

I Sundhedsstyrelsen er det overlæge Christine Brot, der har det overordnede ansvar for de kostråd, som myndigheden formidler ud til offentligheden, og hun afviser kritikken.

Ikke alle forskere følger den plan, som de på forhånd har bestemt sig at forfølge, når et studium går i gang. Det kan have konsekvenser for udfaldet, viser cochrane-studier. (Foto: Colourbox)

»Hvordan skulle vi være i lommen på nogen? Hvis mælk virkelig var sundhedsfarligt, kan vi jo ikke have siddende på os at lade befolkningen blive ved med at drikke det. Folkesundheden er alt det, som vores virksomhed drejer sig om, og vores mål er at forbedre folkesundheden,« siger hun.

Hun afviser, at Sundhedsstyrelsen lefler for mejerierne, og påpeger, at rådgivningen alene sker for at fremme befolkningens sundhed.

»Medarbejderne er ikke lønnede af industrien. Vi er meget opmærksomme på habilitetsproblemer, og vores aktiviteter er ikke finansieret af virksomheder,« siger hun.

 

Op til forskernes hæderlighed

Sundhedsstyrelsen baserer bl.a. sine udtalelser på baggrund af indspark fra forskere, og på spædbørnsområdet rådgives myndigheden af professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring fra Københavns Universitet.

Hans forskningsgruppe har mange projekter med ekstern finansiering, hvoraf størstedelen kommer fra forskningsrådene og private fonde.

Men enkelte er finansieret i et samarbejde med industrivirksomheder.

Fakta

 

LÆS OGSÅ

Følg med på videnskab.dk's blog om videnskabsteori

Bag Om Videnskaben

 

Således har hans gruppe bl.a. fået forskningsmidler fra mejeriernes forskningsfond i en såkaldt 50-50 finansiering, hvor halvdelen bliver betalt af forskningsrådene, mens den anden halvdel kommer fra fonden.

»Der kan opstå interessekonflikter, og det er man opmærksom på,« påpeger han.

»Men vi går ikke ind i den slags samarbejde, hvis det ikke er et emne, som vi synes er videnskabeligt relevant.«

»Det er klart, at mejeriernes forskningsfond vil være mere tilbageholdene med at støtte forskning, som er meget kritisk over for mejeriprodukter. De har primært interesse i positive effekter,« siger han og fortsætter:

»Men går et universitet ind i det, så laver man en kontrakt, og så har vi som forskere pligt til at offentliggøre resultaterne, og vi kan ikke holde dem tilbage - og industripartneren kan ikke påvirke, hvordan vi offentliggør resultaterne, uanset udfaldet,« siger han.

En vigtig parameter i denne sammenhæng er forskernes videnskabelige hæderlighed.

»Vi kan ikke være hæderlige forskere, hvis ikke vi publicerer de resultater, vi har. Vi er interesseret i at få sandheden frem,« pointerer Kim Fleischer Michaelsen.

 

Der skal to til tango

Han forklarer, at alle forsøg, hvor man giver et produkt til forsøgspersoner, skal anmeldes til et internationalt register over forskningsforsøg ind det påbegyndes i såkaldte protokoller. Her forpligter forskerne sig til at offentliggøre resultaterne.

»Og registret holder øje med, at forskerne rent faktisk holder, hvad de lover,« siger han. Men forsøgsregistrering er ingen garanti for korrekt og ufarvet rapportering, fortæller ph.d.-studerende Anders W. Jørgensen fra The Nordic Cochrane Centre på Rigshospitalet.

Kravet gælder nemlig kun fra såkaldte klinisk randomiserede forsøg, hvor flere større tidsskrifter har den betingelse, at projektet skal det være registreret i f.eks. 'http://clinicaltrials.gov', hvis resultaterne skal publiceres. Det gælder imidlertid ikke for epidemiologisk forskning, som en del af ernæringsforskningen er.

Registrene skal først og fremmest sikre, at forskerne offentliggør deres resultater i overensstemmelse med det, der som udgangspunkt var beskrevet i protokollerne.

 

Forskerne ikke tro mod egne planer

Men der eksisterer ingen kontrolinstanser, der overvåger om protokollerne også offentliggøres. Forskere kan altså stadigvæk undlade at offentliggøre forskningsresultater i de store tidsskrifter samt undlade at registrere protokollen og så vælge at gå ud med det i et mindre anerkendt tidsskrift.

Konklusionerne fra den forskning, der er støttet af lægemiddelindustrien, er ofte til fordel for virksomhedernes produkter

Anders W. Jørgensen

Det har den konsekvens, at nogle forskere ikke følger den protokol, der blev formuleret, inden forskningsprojektet blev skudt i gang, så studiets mål bliver uklart.

Undersøger forskeren fx ti forskellige sammenhænge, men finder kun én, kommer vedkommende nemt til at hive den ene kobling frem og glemme resten. På den måde kan et underordnet resultat få tillagt for stor betydning.

Som et eksempel henviser Anders W. Jørgensen til et studie, der gik ud på at sammenligne forskeres og firmaers indrapporteringer om kommende forskningsprojekter med de resultater, der siden blev offentliggjort. Studiet havde kigget på de 10 største videnskabelige tidsskrifter inden for hjerte-, bindevævs- og mavetarmsygdomme.

Kun i 46 procent af tilfældene var forsøget registreret korrekt, dvs. forsøgsmålet var klart specificeret og registreret, inden forsøget blev igangsat. Derudover var der 27 procent af studierne, der ikke var registreret, mens 13,9 procent først blev registreret efter, at forsøget var færdigt.

Det er kritisabelt, siger Anders W. Jørgensen.

»Det giver mulighed for at være selektiv med, hvilke forskningsresultater man offentliggør, og man kan let komme til kun at fremhæve de positive effekter, så nogle resultater kommer til at fremstå bedre, end de er. Man laver altså en skævvridning,« siger han.

Fakta

Skævvridning kan være svært at opdage for menigmand, da det kræver, at man kender forskningsprojektets oprindelige plan og har et indblik i den kontrakt, som forskere og virksomheder har lavet.

Der er eksempler på kontrakter, hvor der står, at forskerne ikke må offentliggøre forskningsresultater, før sponsoren har godkendt det, fortæller han. De seneste år er universiteterne dog blevet mere opmærksomme på, at sponsoren ikke skal have indflydelse på resultatet og konklusionerne og heller ikke på publikationen. (Se boks om Dandy).

 

Arla ønsker objektivitet

Mejeriselskabet Arla er en af de virksomheder, der investerer i forskning, både hos sig selv såvel som ude på universiteterne. Og spørger man forskningschef Henrik J. Andersen, så gør virksomheden meget for at undgå bias.

Han understreger, at selskabet kun er interesseret i at få sandheden frem. »Vi styrer ikke forskningen. Vi ønsker fuld objektivitet,« siger han. Han henviser til, at Arla og andre mejerier er gået sammen om at oprette Mejeribrugets Forskningsfond, der stiller forskningsmidler til rådighed, hvor forskere kan søge om støtte til forskning i mælk. Fonden har en bestyrelse, der er sammensat af få mejerirepræsentanter, og derudover er der udvalgte repræsentanter fra universiteterne samt en person udpeget af et forskningsråd.

»Vi har altså en bestyrelse på linje med alle andre, der behandler de indkomne forskningsansøgninger. Så sikrer vi, at det, der kommer ind, alene bliver vurderet ud fra det faglige indhold,« siger han.

Et af de forskningsområder, som Arla og de andre mejerier i Danmark lægger vægt på at støtte, er den kritiske forskning. Fx har Mejeribrugets Forskningsfond støttet en del forskning omkring mættet fedt. »Det eneste, vi ikke er interesseret i, er at skjule noget. Vi vil have fakta på bordet, hvis vi finder ud af, at der er noget, der er kritisk, så gælder det om at tilpasse vores produkter,« siger han.

 

Bruger kun blåstemplede resultater

Vi kan ikke være hæderlige forskere, hvis ikke vi publicerer de resultater, vi har. Vi er interesseret i at få sandheden frem

Kim Fleischer Michaelsen

Han fortæller, at de som virksomhed gerne vil rette ind, hvis der skulle vise sig at være noget at pege fingre ad.

»Forskning bliver altid nødt til at ske på en fuldstændig objektiv måde. Det ville ikke være troværdigt, hvis vi direkte gik ud og finansierede den kritiske forskning selv, men vi kan tillade os at gøre det via forskningsfonden,« siger han.

På ernæringsområdet kunne der opstå situationer, der måske ikke er 100 procent optimale for mejeriindustrien, erkender han, men for at undgå interessekonflikter har Arla i sin ernæringspolitik indført, at virksomheden alene bygger sin kommunikation på objektive og videnskabeligt baserede data, dvs. at de både skal have været gennem en review-proces og være publiceret.

Han henviser til, at politikken i Europa på det sundhedsvidenskabelige område er hængt op i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, hvor der også sker en uvildig granskning af de data, som Arla og universitetsforskerne har opnået.

»Summa summarum, så mener jeg, vi gør stort set, hvad der er muligt for at sikre uvildigheden i samspillet med universiteterne og samtidigt sikre, at resultater ikke betyder noget for om, hvorvidt et samarbejde fortsætter eller ej,« siger han.

Små studier har stor magt

De videnskabelige tidsskrifter bærer et stort ansvar, når de optager en artikel i deres tidsskrift. 

I deres udvælgelsesproces er der også en tendens til en skævvridning af resultaterne. Således er der noget, der tyder på, at jo mindre studiet er, des flere af dem viser en effekt, og jo lettere er det at få dem optaget i videnskabelige tidsskrifter.

Det er sværere at få optaget et stort og stærkt studium, der ikke viser en effekt, fortæller professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. 

»Af den grund er det særdeles vigtigt, at man løbende laver store systematiske metaanalyser, hvor man kigger på al forskning inden for et område og prøver at opsummere det. Så ser man på, hvad evidensen er for de enkelte påstande,« siger han. 

Finder et forskningsprojekt fx en kobling mellem mælk og en bestemt sygdom, så er det vigtigt at sammenligne det med, hvad andre tilsvarende forskningsprojekter finder, og så må man vægte dem i forhold til hinanden på baggrund af størrelsen og metoden.

Ph.d.-studerende Anders W. Jørgensen bekræfter, at det er vigtigt at lave store review-analyser.

»Man kan falde over en sammenhæng uden at der nødvendigvis er en. Det er ligesom at slå med en terning, plat eller krone. Nogle gange vil du få lige mange plat og kroner, andre gange flere plat end krone og omvendt. Resultatet kommer ud ved en tilfældighed. Her er det nødvendigt at kigge alle forsøg - også de upublicerede - og primært fokusere på de veltilrettelagte og ikke kun på dem der f.eks. har fundet flere plat end krone,« siger han.

Dandy-skandale skyldtes interessekonflikt

Kontrakter mellem universiteter og virksomheder blev tillagt større vægt efter den såkaldte Dandy-skandale i 1999, hvor to forskere fra Aarhus Universitet med rektors godkendelse fik tilbageholdt forskningsresultater, der kunne skade tyggegummigiganten Dandy. Det skete, efter at forskernes resultater tilsyneladende viste, at V6-tyggegummiet ikke gav 'dobbelt beskyttelse mod huller i tænderne', hvilket ellers påstået på det tidspunkt i Dandys reklamer. Sagen fik flere politikere til at tage kontrakterne mellem universitetet og virksomheder op til revision, og de krævede klare retningslinjer for og sikring af, at 'forskerne altid klart beholder retten til at offentliggøre resultaterne af deres forskning'.

»Universiteterne er meget opmærksomme på at få lavet nogle gode kontrakter. Især efter Dandy-sagen. Men det er ikke alle, der får lavet lige gode kontrakter. Seneste danske eksempel kan man læse om i den seneste udgave af Ugeskriftet for Læger,« siger Anders W. Jørgensen og henviser til artiklen 'Abdominal fedme og fedmerelaterede sygdomme hos patienter i almen praksis.' skrevet af Haugan K, Rost D, Knudsen N, Breum L.

I det specifikke tilfælde nægtede undersøgelsens sponsor forfatterne adgang til data. Sanofi-Aventis havde valgt at nedprioritere adgangen til den samlede database, efter at firmaets lægemiddel mod fedme, rimonabant (Acomplia), blev trukket tilbage fra markedet i 2009 pga. psykiatriske skadevirkninger.  

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.