Europa er dårligt forberedt på en ny influenzapandemi
Hvis en influenzapandemi bryder ud i nærmeste fremtid, er Europa ikke ret godt forberedt, vurderer en forsker og WHO. Der er for lidt fokus på influenza i medierne, lyder det blandt andet.

Når en ny influenzapandemi rammer, så kan det være svært at forudse, hvilke dele af befolkningen der vil blive hårdest ramt. (Foto: Shutterstock)

Når en ny influenzapandemi rammer, så kan det være svært at forudse, hvilke dele af befolkningen der vil blive hårdest ramt. (Foto: Shutterstock)

Verden blev lammet, da svineinfluenzaen spredte sig i 2009.

Forskningen viser, at op mod 300.000 mennesker døde i de første 12 måneder efter udbruddet, og herhjemme tog svineinfluenzaen (H1N1) ifølge Statens Serum Institut livet af 300.

Pandemier som denne påvirker lande forskelligt, men ifølge en influenzaforsker og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er Europas nationer slet ikke rustet til at tackle en fremtidig pandemi i samme liga.

Spørgsmålet er nemlig ikke hvis, men hvornår, der kommer en pandemi.

»Der vil helt sikkert komme en influenzapandemi igen. Om vi er forberedte på sådan en, det tvivler jeg faktisk på. Det er ikke kun regeringerne i EU, der er dårligt forberedte, det er også medicinalindustrien, sundhedssektorerne og befolkningen. De er ikke lige så parate, som de var i tiden efter den seneste pandemi i 2009,« vurderer David Salisbury, der er professor i immunisering og ansvarlig for det britiske immuniseringsprogram. Han var en af talerne på Europas største influenza konference The Fifth ESWI Influenza Conference, som blev afholdt i Riga for nyligt. 

LÆS OGSÅ: Verdenskendt influenza-ekspert: Næste pandemi kan slå millioner ihjel

Influenza har tabt til ebola

Fakta

Der findes tre overordnede influenzatyper: A, B og C.

Influenza A er den mest udbredte og stammer fra vandfugle som ænder. Denne virus art kan overføres til andre arter og derved forårsage voldsomme udbrud hos husholdte fjerkræ eller mennesker.

Kilde: WHO

Hvert år rammes stort set alle europæiske lande af en større eller mindre influenzaepidemi. Men på trods af det, så er vi stadig ikke forberedt, hvis der udbryder en verdensomspændende pandemi.

Professor David Salisbury mener, at især medierne er med til at bagatellisere alvoren af influenza.

»Den dårlige forberedelse skyldes primært, at prioriteringen simpelthen er for lav alle steder. Vi hører ikke særlig meget om influenza i medierne, og almindelige mennesker kan nærmest ikke huske, at der har været en influenzapandemi. Derudover vil medicinalindustrien have svært ved at følge med efterspørgslen på vacciner og medicin i en situation med pandemi,« siger David Salisbury.

Efter at David Salisbury holdt sit oplæg på influenzakonferencen i Riga, rejste en person fra publikum sig op og sagde som en afsluttende bemærkning:

»Influenza har tabt sin position til ebola.«

Og det er ikke helt løgn. WHO medgiver også, at ebola er en langt større krise i verden lige nu, men mener, at vi skal være på vagt, når en pandemi bryder ud. For det vil ske, lyder det.

Fakta

Epidemi – Denne betegnelse bruges, hvis der er mange tilfælde af en sygdom i en bestemt befolkningsgruppe inden for en bestemt tidsperiode.

Pandemi – Er betegnelsen for en epidemisk sygdom, der breder sig over flere lande og verdensdele. Eksempler på pandemier er pest, kolera og den spanske syge, som var en variant af influenzavirussen H1N1.

Kilde: Den Store Danske

»Ebola er rigtigt nok en større krise i øjeblikket, men en influenzapandemi er noget, der vil ske igen og igen. Vi ved bare ikke, hvornår det vil ske, hvilken type influenzavirus det vil være, og hvor slemt det kan blive,« siger Caroline Brown, der er ph.d. i virologi og arbejder hos WHO, hvor hun leder programmet for influenza og andre luftvejssygdomme.

Europa kan gøre det bedre

WHO vurderer ligesom David Salisbury, at landene i Europa står svagt, når en ny pandemi bryder ud. Det skyldes blandt andet, at mange lande endnu ikke har opdateret deres pandemiplan, sådan som WHO anbefaler.

»Efter den seneste pandemi er Europa uden tvivl blevet mere forbedret på endnu en pandemi, men det er klart, at det kan gøres bedre. Vi vil rigtig gerne have, at de 53 medlemslande under WHO Europe opdaterer deres pandemiplaner. Indtil videre har kun syv lande, heriblandt Danmark, revurderet deres nationale pandemiplaner,« siger Caroline Brown.

De manglende planer gør, at det kan være sværere for de enkelte lande at håndtere en pandemi. Man kan nemlig ikke forvente, at influenzaen rammer de samme grupper af befolkningen. Derfor skal myndighederne forberede sig på forskellige scenarier.

»Under en pandemi er myndighederne nødt til lave en risikovurdering. Det er nemlig ikke sikkert, at det er de samme mennesker, der bliver syge under en pandemi, som under et almindeligt sæsonudbrud. Derfor kan man ikke gå ud fra, at det vil hjælpe at vaccinere de samme mennesker, som man plejer. Måske er det de raske personer, som er mest sårbare. Derfor skal man have en plan, der tager højde for forskellige scenarier,« siger Caroline Brown.

Konsekvenserne vil være forskellige fra land til land

De fleste lande er vant til at håndtere de almindelige sæsonudbrud af influenza. Men situationen vil være en anden, hvis en pandemi bider sig fast, og forberedelserne ikke er i orden, forklarer David Salisbury.

Fakta

Antiviral medicin: Bruges ved alle sygdomme, hvor det er en virus der er skyld i sygdomsudbruddet. Ved influenza bruger man blandt andet Tamiflu og Relenza, som de primære former for antiviralt medicin. Medicinen kan ifølge forskere på konferencen i Riga stoppe infektionsprocessen, hvis det gives inden for 48 timer.

Vaccine: Der er influenzaudbrud hvert år, men det er ofte ikke den samme virus. Derfor ændres vaccinerne fra år til år, så vaccinen kan beskytte mod den rigtige type.

Kilde: Peter Openshaw, ESWI

»Konsekvenserne af ikke at være godt nok forberedt vil variere fra land til land. Nogle vil opleve mange dødsfald, mens andre vil have en hektisk situation med hensyn til den stigende efterspørgsel på influenzamedicin og vacciner,« siger han.

WHO peger også på, at myndighederne skal forberede sig på, at der kan komme et ekstra pres på sygehusene. Det var for eksempel ved at gå galt i 2009.

»De europæiske sundhedssektorer er stærke, men de har alle en grænse. I 2009 skulle der ikke mange flere syge patienter til, før sygehuse rundt omkring i Europa blev overfyldte. Man skal prioritere de alvorlige tilfælde og have i baghovedet, hvordan kapaciteten udnyttes bedst,« siger Caroline Brown.

Hvad skal vi gøre for at være klar?

Men hvad skal vi så gøre, hvis Europas lande pludselig står i pandemi til halsen?

Forsker Chloe Sellwood, der arbejder med Englands influenzaberedskab, fortæller, at apotekerne blandt andet skal sørge for at have medicin og vacciner på lager i god tid.

»Apotekerne er nødt til at have det fornødne medicin på lager, hvis en pandemi bryder ud. På den måde kan folk med influenzasymptomer hurtigt komme i behandling, og man mindsker smittefaren,« siger Chloe Sellwood, der er adjungeret lektor på University of Nottingham og arbejder med det engelske pandemiberedskab hos National Health Service i London.

Fakta

Influenzapandemien i 2009 gav 274.000 registrerede sygdomstilfælde, 2.600 indlæggelser og 300 dødsfald i Danmark.

Oftest er det de ældre, som rammes hårdest, men i denne omgang var det børn og unge voksne, som blev mest syge.

Blandt de 5 – 14-årige var 15 procent syge, mens aldersgruppen +65 år slap med 0,5 procent syge.

Kilde: Statens Serum Institut

Desuden mener hun, at vi skal gøre brug af erfaringerne fra de sæsonrelaterede influenzaudbrud, selvom en pandemi kan udvikle sig helt anderledes.

»De erfaringer vi har fra de sæsonrelaterede influenzaudbrud, skal vi bruge, hvis der kommer en pandemi. Folk vil gøre det, de er vant til, selv under en pandemi. De vil ikke stille sig i meterlange køer foran lægen for at få udskrevet enten en vaccine eller antiviralt medicin (Se faktaboks). Det kan sprede en panikstemning, og det skal vi undgå,« siger Chloe Sellwood.

Fugleinfluenza kan skabe ny pandemi

Samlet set lyder opfordringen, at Europas nationer skal få opdateret deres pandemiplaner, så de er rustet til at håndtere forskellige scenarier. Desuden skal sundhedssektoren have i tankerne, hvordan kapaciteten udnyttes bedst, når en pandemi rammer.

Men hvilken type influenza kan stå bag en fremtidig pandemi?

»Lige nu holder man især øje med H5N1, som er en type fugleinfluenza, der har medført en lang række dødsfald blandt mennesker primært i asiatiske lande. Som det ser ud nu, så kan den kun smitte fra dyr til dyr og fra dyr til menneske. Men ikke menneske til menneske. Ifølge studier kræver det, at dens genom muterer op til fem gange,« siger Colin Russell, der forsker i virologi ved Cambridge University i England. 

Der var allerede fokus på fugleinfluenzaen H5N1 inden pandemien i 2009. Forskerne var sikre på, at den dødelige virus ville mutere og blive luftbåren mellem mennesker og skabe en pandemi. Men sådan gik det ikke.

Svineinfluenzaen H1N1 overhalede indenom, og det kan sagtens være, at den kan skabe en pandemi igen.  Men det er svært at sige præcist, hvilken type influenza der vil skabe en mulig pandemi i fremtiden. Indtil den næste pandemi kan vi derfor kun gøre vores bedste for at forberede os.           

De mest voldsomme influenza-udbrud

Under influenza A, er der nogle undertyper, som har skabt epidemier eller pandemier.
Her er listet nogle af de typer, der har vakt opsigt. 
  • H1N1 – Forårsagede influenzapandemien 'Den spanske syge' i 1918, som kostede omkring 50 millioner mennesker livet på verdensplan. Senest har H1N1 virussen været skyld i svineinfluenzapandemien i 2009.
     
  • H2N2 – Den asiatiske influenza i 1957 stammede formentlig fra vilde ænder. Influenzatypen spredte sig fra Kina videre til Singapore og USA og blev derfor kategoriseret som en pandemi.
     
  • H5N1 – Fugleinfluenzaen i 2004 blev til en pandemi, der spredte sig fra Kina til Europa og Afrika. Det medførte blandt andet, at flere millioner fjerkræ måtte aflives, men pandemien resulterede også i dødsfald hos mennesker.
Kilde: WHO og engelsk Wikipedia

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.