Er optimisme før en fedmeoperation farlig eller en forudsætning?
De fleste fedmepatienter har store forventninger om, at de er i stand til at styre madindtaget efter operationen. Men optimismen kan give bagslag, mener psykolog. En opereret kvinde, Hege Friberg, mener dog, optimismen er en forudsætning for at klare indgrebet.

Patienter, der venter på en fedmeoperation, er mere optimistiske med hensyn til udfaldet end overvægtige, der modtager traditionel livsstilsbehandling, viser et norsk studie. (Foto: Shutterstock)

Patienter, der venter på en fedmeoperation, er mere optimistiske med hensyn til udfaldet end overvægtige, der modtager traditionel livsstilsbehandling, viser et norsk studie. (Foto: Shutterstock)

 

»Jeg var fast besluttet på, at jeg skulle klare det. For mig er det sådan, at hvis jeg har positive tanker, så går det bedre,« fortæller Hege Friberg.

For syv år siden gik hun under fedmekniven i håbet om at ændre sin hverdag.

»Jeg troede, at livet ville blive helt anderledes; at jeg ville blive slank, og at alting ville blive helt fantastisk,« fortæller Friberg.

Hendes forventninger før operationen var typiske. Personer, der skal have en fedmeoperation, er mere optimistiske med hensyn til udfaldet end overvægtige, der modtager traditionel livsstilsbehandling, viser et norsk studie.

»De er ekstremt motiverede,« forklarer Ingela Lundin Kvalem, førsteamanuensis (som svarer til en dansk lektorstilling, red.) i psykologi ved Universitetet i Oslo.

Fedmeopererede tror på egne evner til at ændre livsstil

Kvalem og hendes kollegaer fulgte 301 norske fedmepatienter, som havde undergået en fedmekirurgisk operation, og sammenlignede dem med 261 overvægtige, som modtog behandling, der tog udgangspunkt i livsstilsændringer som kost og træning.

De personer, som blev opererede, var blandt andet mere sikre på, at de ville gå ned i vægt. Og ifølge Kvalem er det med god grund. Der er nemlig meget større sandsynlighed for et godt resultat med kirurgi.

Men de fedmeopererede havde også stor tro på deres egne evner til at ændre livsstil efter operationen. Og det punkt kan godt vise sig at være sværere, end de havde forstillet sig.

»Operationen giver dem en fantastisk start, men så er de nødt til at overtage styringen selv. Efter et par år kan de gamle vaner komme snigende tilbage. Operationen betyder ikke, at du kan undlade at motionere og spise sundt,« forklarer Kvalem.

Skuffelsen kan blive for stor

»Det er vigtigt at have realistiske forventninger,« siger psykologen.

Men forskerne er uenige om, hvor godt det er med en stor tro på, at livet vil blive bedre efter operationen. Stor stædighed er afgørende for den nødvendige ekstra indsats i bekæmpelsen af gamle vaner, samtidigt med at man skal magte en hård hverdag med bivirkninger efter operationen.

På den anden side kan modgangen vise sig at være langt større, end de opererede havde forestillet sig.

»Jeg frygter, at skuffelsen er så stor for nogle, at de mister motivationen for at forbedre deres livsstil,« siger Kvalem.

For den fedmeopererede Hege Friberg blev mødet med den nye hverdag meget hårdere, end hun var forberedt på.

»Jeg havde ikke troet, at jeg skulle have et så anstrengt forhold til mad så længe efter. Jeg træner meget og har lagt mit liv helt om.«

Bange for at spise for meget

»Jeg troede, at livet ville blive helt anderledes; at jeg ville blive slank og at alting ville blive helt fantastisk,« fortæller Hege Friberg. Hendes forventninger før operationen var typiske. (Foto: Privat/forskning.no.)

I dag, syv år senere, vejer hun 74 kilo. Men hun kan mærke, at kroppen søger mod den vægt, hun havde før operationen.

»Når jeg er skadet og ikke kan træne, er jeg dødsensangst for at spise for meget. Jeg ved, at det er nemt at tage på igen,« siger hun til forskning.no.

Selvom hun vidste, at hun skulle passe på, hvad hun spiste, var Friberg ikke lige så godt forberedt, som patienterne er i dag. Hun var kun på kursus i én enkelt weekend, før hun skulle under kniven.

Men hun har ikke fortrudt. Hun havde ingen komplikationer efter operationen og mener, at det er værd at følge en streng kostplan resten af livet.

Friberg tror, at de personer, som skal opereres, er mere optimistiske end andre i fedmebehandling, fordi de ved, at de får meget hjælp i den første periode. Men kirurgi ordner ikke alt.

»Det er benhårdt arbejde,« fortæller hun.

Men Friberg er alligevel ikke enig med Kvalem i, at optimismen kan blive for meget.

»Jeg tror, at man har brug for al den optimisme, man kan skrabe sammen, når man skal igennem så stort et indgreb - både kirurgisk og i livet i almindelighed.«

De, der skal opereres har positive forventninger

Det er ikke helt enkelt at sammenligne de to grupper i studiet. De personer, der skal opereres, har nemlig allerede gennemgået et kursusforløb om livsstilsændring. Det er kravet for at få bevilliget en slankeoperation.

De er derfor formentlig bedre informeret end den gruppe, der tager fat på den første dag i livsstilsbehandlingen uden at skulle opereres.

De personer, der skal opereres, er i gennemsnit yngre, mere overvægtige og oftere kvinder. Men selv efter, at forskerne har taget højde for dette, har de, som skal opereres:

  • Større tro på at de kommer til at mestre ændringerne
  • Mere positive forventninger til vægttabet
  • Klarere planer for et ændret spisemønster - hvor og hvornår de skal spise, og hvad de gør, hvis det går galt.

Vanen er svær at bryde

Men de, der skal opereres, har samtidigt haft flere usunde spisevaner end de personer, som skal på livsstilsbehandlingskursus. De har:

  • Drukket mere sodavand
  • Forsøgt sig med flere usunde slankevaner som at springe måltider over og bruge afføringsmidler

Til gengæld har de ikke lidt mere af overspisning end andre; faktisk lidt mindre, ifølge spørgeundersøgelsen.

Selvom de, der skal opereres, er mere optimistiske med hensyn til at omlægge kosten, antyder anden norsk forskning, at de fedmeopererede spiser mindre sundt, end overvægtige i livsstilsbehandling gør.

»De har et langt liv med usunde vaner bag sig, og det kræver meget at følge anbefalingerne om, hvad de bør spise,« fortæller Kvalem.

Kan risikere at spise sig tykke igen

Forskerne er uenige om, hvor godt det er med en stor tro på, at livet vil blive bedre efter operationen. Stor stædighed er afgørende for den nødvendige ekstra indsats i bekæmpelsen af gamle vaner, samtidigt med at man skal magte en hård hverdag med bivirkninger efter operationen. På den anden side kan modgangen vise sig at være langt større, end de opererede havde forestillet sig. (Foto: Shutterstock)

Per Møller Axelsen fra Oslo Universitetssygehus forklarer, at nogle fedmepatienter begynder at spise meget igen efter et stykke tid. Han udtaler:

»En mand fortalte, at han syv år efter operationen kunne spise lige så meget som før. Hvis han ikke er bevidst om det, kan han tage på igen.«

Det er derfor vigtigt, at patienterne hører sådanne historier for at få et realistisk billede af, hvad de kan forvente sig, mener Per Møller Axelsen.

I rollen som erfaringskonsulent ved sundhedsinformationscenteret på Akerhus sygehus arbejder han med ekstremt overvægtige fra hele Norge både før og efter operationen. Det er også her, spørgeundersøgelsens deltagere kommer fra.

Kurset afliver myter

Kurset er obligatorisk for alle, som skal opereres. Deltagerne får blandt andet besøg af mennesker, som er blevet opereret for nogle år siden. De fortæller om livet efter operationen.

»Mange har nok for høje forventninger til, hvad operationen kan gøre for dem. Nogle af kursusdeltagerne siger, at de ikke tror, at de kommer til at kunne spise så meget efter operationen. Og det er sådanne myter, vi afliver på kurset,« fortæller Per Møller Axelsen.

Når de har fået indprentet alt, som kan gå galt, tror han, at patienter har et meget realistisk billede - også selvom de efterfølgende siger, at det var vanskeligt at forestille sig, hvordan livet efter operationen ville blive.

Men betyder patienternes høje forventninger, at kurset, hvor der orienteres om, hvad der i virkeligheden sker, ikke virker?

»Undersøgelsen viser foreløbig ikke, hvordan det kommer til at gå dem på længere sigt. Men jeg tror, at høje forventninger om at regulere indtaget af mad betyder, at de har indset, hvor meget de selv er nødt til at gøre, for at vægttabet skal vare ved. Ikke mindst har de lært at lave en plan for, hvordan det skal lykkedes.«

Axelsen samler erfaringer fra patienterne og formidler dem videre til sundhedspersonalet og nye patienter. Langt de fleste får det bedre efter operationen.

»Men det er klart, at det er vanskeligt for nogle patienter at gennemføre ændringerne, « fortæller han.

Forventninger om mere selvtillid og bedre sexliv

Også når det gælder andre psykiske faktorer, er der forskel på de to grupper: De, som skal opereres, er:

  • Mere deprimerede
  • Mindre motiverede for at ændre deres fysiske aktivitetsniveau

Men forskelllene grupperne imellem er små; især ift. hvor motiverede deltagerne er for motion. Træning og motion hjælper ikke så meget med selve det at bringe vægten ned, men er vigtige faktorer, når det kommer til at holde vægten nede.

Personerne i begge grupper har meget høje forventninger til livet efter behandlingen - lige fra, at de vil få mere selvtillid til et bedre sexliv.

Ifølge flere undersøgelser er de fedmeopererede da også generelt tilfredse med resultatet. Og de er også mindre deprimerede, når de vejer mindre.

Patienterne skal have mere støtte efter operationen

20 til 30 procent af de fedmeopererede tager på igen efter operationen. Enkelte ender på den samme vægt som tidligere. Spørgsmålet er, om disse patienter kan blive bedre forberedt og ikke mindst blive fulgt tættere i tiden efter operationen. (Foto: Shutterstock)

Men det er ikke alle, det går lige godt for. 20 til 30 procent tager på igen efter operationen. Enkelte ender på den samme vægt som tidligere.

Kvalem vil gerne finde ud af, om der er noget særligt ved disse patienter, så sundhedsvæsenet bedre kan hjælpe dem.

Spørgsmålet er, om patienterne kan blive bedre forberedt og ikke mindst blive fulgt tættere i tiden efter operationen. For nogle af de opererede savnede psykolog-opfølgning, viser forskning fra Universitetet i Oslo.

»Det er meget vigtigt også at støtte de mennesker efterfølgende, så de får det bedst mulige resultat,« fortæller Kvalem, som tilføjer:

»Det er ærgerligt at undergå et så stort indgreb, uden at det virker i længden.«

Det tager tid, før budskabet synker ind

En anden undersøgelse antyder, at psykologhjælp før operationen med henblik på at ændre adfærd ikke hjælper særligt meget det første år efter indgrebet.

Måske bør sundhedsvæsenet vente med lignende tiltag, til der er gået et stykke tid, og hverdagens udfordringer igen banker på, spekulerer både forskerne bag undersøgelsen og Ingela Kvalem fra universitetet i Oslo.

Per Møller Axelsen mener derimod, at patienterne kan drage nytte af det kursus, de får før operationen, flere år efter.

Han var selv ekstremt overvægtig og fik hjælp af det, han lærte på kurset, længe efter, at han for 13 år siden gennemgik et livsstilsforløb for at gå ned i vægt.

»Det kan godt tage tid, før budskabet synker ind. Jeg havde kæmpestore og meget urealistiske forventninger. Jeg troede bare, det handlede om at spise rigtigt og om at træne, men efter kurset stødte jeg på muren,« beretter Axelsen.

»Hvis du har den viden i baghovedet, er det lettere at hente den frem, når du har brug for den, genkender symptomer og problemstillinger og derfor lettere eventuelt at kontakte sundhedsvæsenet.«

Tjekker om forventningerne stemmer

Forskerne bag undersøgelsen af de ekstremt overvægtige i behandling skal følge patienterne over flere år. Det er ikke sikkert, at deltagerne i de forskellige grupper ender i den gruppe, de først tilhørte.

16 af dem, som var blevet bevilget fedmeoperation, ombestemte sig og blev ikke opererede. Enkelte i gruppen af livsstilsændringer undergik senere fedmeoperation.

Det bliver ikke taget op i den første spørgeundersøgelse, men det er noget, forskerne ser på undervejs.

Med tiden vil de også undersøge, om det gik de fedmeopererede, som de havde forventet.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.