Er lidt fedt virkelig en fordel?
En amerikansk undersøgelse tyder på, at personer med lidt ekstra sul på kroppen lever længere. Men kan det overhovedet passe?

Lidt deller kan have en fordel, hvis man gerne vil leve længere. Men placeringen af håndtagene er ikke ubetydelig. De skal helst sidde på bagdelen, lårene og hofterne - ikke maven. (Foto: Colourbox)

Lidt deller kan have en fordel, hvis man gerne vil leve længere. Men placeringen af håndtagene er ikke ubetydelig. De skal helst sidde på bagdelen, lårene og hofterne - ikke maven. (Foto: Colourbox)

Fedme er i sig selv usundt, og det øger risikoen for at udvikle sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk.

Men lidt ekstra sul på kroppen forlænger faktisk levetiden i forhold til dem med normal vægt.

Det er konklusionen af en stor amerikansk undersøgelse bragt i Journal of American Medical Association, som har kigget på dødeligheden blandt personer med forskelligt Body Mass Index (BMI) – det vil sige forholdet mellem højde og vægt.

Sammenlignet med de personer, undersøgelsen kategoriserer som normalvægtige (BMI 18,5-25) har:

  • Personer i kategorien overvægt (BMI 25-30) seks procents lavere risiko for at dø i en given periode
  • Personer i kategorien fedme (BMI 30-35) fem procents lavere risiko for at dø i en given periode
  • Personer i kategorien svær fedme (BMI +35) 29 procents højere risiko for at dø i en given periode

At det kan have sine sundhedsmæssige fordele at være lidt rund, har vi tidligere skrevet om her på siden.

Men kan det overhovedet passe, eller er undersøgelser som denne fejlbehæftede?

Faren ved overvægt er overvurderet

Fakta

Kurven for et sundt BMI er u-formet. Dem, der har et højt BMI-tal, har en øget risiko for at dø tidligere, men det har dem med lavt BMI også. Gruppen i midten har den laveste risiko.

Læge og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet på Forskningsenheden for Almen Praksis Rasmus Køster-Rasmussen er et stykke hen ad vejen enig i undersøgelsens konklusion.

»Det her er på mange måder et stort og flot studie, og resultaterne tyder på, at risikoen ved at være overvægtig i forhold til normalvægtig, tidligere er blevet overvurderet. Man skal dog tage det forbehold, at de BMI-bestemte kategorier ’normalvægt’, ’overvægt’ og ’fedme’ er temmeligt grove, og efter min mening er det tvivlsomt, om man ved at sammenligne folk i disse kategorier, kan sige noget meningsfuldt om den generelle sundhed og gennemsnitslevealderen,« siger han.

Hvorfor overvægt og fedme tilsyneladende kan have sine fordele i forhold til levetid, kan denne type studie dog ikke sige noget om.

Undersøgelsen er en såkaldt metaanalyse af 97 befolkningssundersøgelser fra forskellige lande over hele verden – dog primært Europa og USA.

Undersøgelsen har fejlkilder

Men selvom Rasmus Køster-Rasmussen mener, at undersøgelsen som udgangspunkt har ret i sine konklusioner, så er der forbehold og fejlkilder, man skal tage med i sine overvejelser, når man vurderer undersøgelsen.

Særligt skærer det Rasmus Køster-Rasmussen i øjnene, at den gruppe, man i undersøgelsen har kaldt normalvægtige, ikke er den sundest mulige gruppe.

I stedet for at fokusere entydigt på et vægttab, som er umådeligt svært at opnå og holde, skal fokus rettes mod en sundere livsstil, mener Rasmus Køster-Rasmussen. (Foto: Colourbox)

»Man har brugt WHOs klassifikation, som fastsætter normalvægt som værende BMI fra 18,5 til 25, men tidligere studier på området viser, at det er dem med et BMI på 22-25 har den laveste risiko for at dø,«siger han.

Så reelt sammenligner man ikke de overvægtige med dem, man på forhånd må antage har den bedste prognose. Et lavt BMI er nemlig også forbundet med øget risiko for at dø. For eksempel vil folk som er meget alvorligt syge ofte tabe sig og derefter dø.  På den måde kommer de overvægtiges risiko til at se bedre ud, end den ellers ville.

Rasmus Køster-Rasmussen sætter også en finger på, at fedmeepidemien først for alvor gjorde sit indtog hos folk født  i 1970 og senere. De årgange er kun i starten af fyrrerne nu, og er altså ikke begyndt at dø endnu. Måske er der forskel på de unge og de gamle fede.

Desuden er man også i de sidste 10-15 år i meget højere grad begyndt at behandle følgetilstande af fedme, såsom diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk. På den måde får de fede mere behandling. Men du kan snildt være normalvægtig og have højt kolesterol – chancen er bare mindre for at sundhedspersonalet opdager det og sætter dig i behandling for det.

Hvad kan undersøgelsen bruges til?

Selvom en undersøgelse rummer fejl, kan man godt bruge resultaterne, mener Rasmus Køster-Rasmussen.

»Formålet med undersøgelsen var jo at sammenligne kategorierne ’overvægt’ og ’fedme’ med ’normalvægt’. konklusionen er, at de overvægtige lever længere end de normalvægtige. Inden for de præmisser og med de nævnte fejlkilder in mente kan man godt konkludere, som man gør,« siger han.

Fakta

Undersøgelsen er en såkaldt metaanalyse af 97 sundhedsundersøgelser fra hele verden. De rummer tilsammen oplysninger om 2,8 millioner mennesker. Mens undersøgelsen har stået på, er godt 270.000 døde.

Der er dog et stort men:

»Man kan dog ikke konkludere, at overvægt er den sundeste vægt. Sammenholdt med den viden man har på området i forvejen, ville det nok have været mere rimeligt at konkludere at et BMI i den lave ende af normalområdet, er forbundet med en dårligere prognose end det at være overvægtig« siger han.

Med baggrund i den nye undersøgelse og anden viden på området argumenterer Rasmus Køster-Rasmussen derfor for, at man ændrer den generelle forebyggelsesstrategi fra at fokusere på at opspore og forebygge fedme.

»De fleste undersøgelser peger på, at stofskiftet bliver programmeret tidligt i livet, måske endda allerede på fosterstadiet. Så mere og mere tyder på, at kontrol med vægten kun i ringe grad er inden for viljens kontrol. For langt de fleste mennesker er det næsten umuligt at vedligeholde vægttab, så jeg synes, man spilder tid og menneskelige ressourser ved at fokusere blindt på vægttab.«

Man kan nemlig godt være lidt overvægtig, men stadigvæk sund, som undersøgelsen også viser.

»Jeg mener, man burde råde overvægtige til ikke at tage mere på snarere end at råde dem til at tabe sig. Og så i stedet fokusere på det, vi ved, er sundt: Motion og sund livsstil. Mantraet hedder tæl kilometer og ikke kilo,« siger han.

Håndtag og fyldig bagdel får dig til at leve længere

Selvom undersøgelsen viser, at det kan være godt for levealderen at have lidt ekstra sul på kroppen, så er det ikke ligegyldigt, hvor på kroppen sulet sidder.

»Man ved for eksempel, at fedt på hoften, bagdel og lår har en beskyttende virkning mod hjerte-kar-sygdom. Omvendt øger fedt på maven risikoen,« forklarer Rasmus Køster-Rasmussen.

Det kan umiddelbart lyde utroligt, men ifølge Rasmus Køster-Rasmussen er der meget, der tyder på det. Nogen endegyldig forklaring på hvorfor det forholder sig sådan, kan han dog ikke give.

»Det fedt, der sidder på maven og mellem organerne, er den skadeligste form for fedt. Det er veldokumenteret, men den præcise årsag til hvorfor, det er sådan, er man ikke sikker på« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk