Er kvinder i højere risiko for et dårligt udfald efter operation, når kirurgen er en mand?
Nyt studie peger på en sammenhæng, men det betyder ikke, at kvinder skal være nervøse for at blive opereret af en mand, understreger to forskere.
mandlig kirurg læge mand

Danske forskere mener, at man skal være varsom med fortolkningen af et studie fra Canada, der har undersøgt sammenhængen mellem kirurgers køn og risikoen for komplikationer efter operationer. (Foto: Shutterstock)

Danske forskere mener, at man skal være varsom med fortolkningen af et studie fra Canada, der har undersøgt sammenhængen mellem kirurgers køn og risikoen for komplikationer efter operationer. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Da det er et observationsstudie, kan det ikke fastslå, om der er en årsagssammenhæng - altså om årsagen til den observerede forskel skyldes kirurgens køn eller andre faktorer.

Den omtalte risiko er desuden meget lille i absolutte tal.

Bemærk derudover, at resultaterne ikke nødvendigvis kan overføres til Danmark.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Kvinder, der bliver opereret af en mandlig kirurg, er i større risiko for at dø, opleve komplikationer eller blive indlagt igen, end hvis de bliver opereret af en kvinde.

Sådan lyder det i et nyt og meget stort canadisk studie, der er publiceret i det medicinske tidsskrift JAMA Surgery, og hvis resultater har vakt opsigt i avisen The Guardian og derfra er blevet videreformidlet i danske medier.

Ifølge forfatterne har kvindelige patienter 15 procent større risiko for et dårligt udfald efter en operation, der blev foretaget af en mandlig kirurg, end når kirurgen var en kvinde.

Forskerne analyserede journalerne af 1.320.108 patienter i Ontario, Canada, som gennemgik 21 almindelige kirurgiske indgreb, der blev udført af 2.937 kirurger mellem 2007 og 2019. Alt fra hofte-, knæ- og vægttabsoperationer til fjernelse af blindtarm eller galdeblære og mere komplicerede operationer som hjertebypass og hjernekirurgi.

Kønsulighed på operationsgangene

For hver operation blev både patientens og kirurgens køn noteret. Det samme blev selve operationen.

Det viste sig, at mænd, der blev opereret, set over de mange operationer havde samme udfald, uanset om kirurgen var en kvinde eller en mand. Men det var ikke tilfældet for kvinderne. Hvis de blev opereret af en mandlig kirurg, var udfaldet dårligere, end hvis kirurgen var en kvinde.

Ifølge forskerne bag studiet er det »bekymrende«, at der er de her forskelle baseret på køn.

Men lidt mere tilbageholden er Tina Nørgaard Munch, der er klinisk lektor ved Københavns Universitet, neurokirurg og epidemiologisk forsker ved Statens Serum Institut. Hun har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»Selvom studiet er interessant, især set i lyset af samfundsdebatten om ligestilling mellem kønnene i forhold til karriereveje, som mænd traditionelt har betrådt hyppigere end kvinder, skal man være varsom med tolkningen af resultaterne,« mener hun.

»For det første beror de enten på relativt små forskelle i reel risiko, eller også har de en betydelig usikkerhedsmargen,« tilføjer hun.

Der er derfor heller ingen grund til som kvinde at være bekymret for at blive opereret af en mandlig kirurg, understreger Tina Nørgaard Munch.

Det er Martin Hylleholt Sillesen, klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet og afdelingslæge for Afdeling for organkirurgi og transplantation ved Rigshospitalet, helt enig i.

»Det er en interessant og velskrevet artikel, men jeg synes, den er problematisk på flere punkter: Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at populationen er meget stor, og effektstørrelsen er meget lille,« siger Martin Hylleholt Sillesen og uddyber:

»Hvis man arbejder med den størrelse patientkohorter, vil selv små forskelle hurtigt blive statistisk signifikante. Så selv hvis der er en effekt, er den formentlig ikke specielt stor.«

Resultaterne

Ifølge forskerne er det det første studie af sin slags, der undersøger sammenhængen mellem patientens og kirurgens køn og udfaldet af operationen. De har set på tre typer af udfald efter en operation: død, genindlæggelse og komplikationer inden for 30 dage.

Det fandt forskerne frem til
  • Kvinder, der blev opereret af mandlige kirurger, havde 15 procent større risiko for et dårligt udfald, end hvis kirurgen var en kvinde.
  • Mænd oplevede ingen forskel på, om kirurgen var kvinde eller mand.
  • Kvinder, der blev opereret af en mandlig kirurg, havde 32 procent større risiko for at dø, end når kirurgen var en kvinde.

For eksempel:

  • Hjertekirurgiske operationer: 1,4% af kvinder, som fik en hjerteoperation gennem brystkassen, udført af en mandlig kirurg, døde. Færre, 1%, døde, da kirurgen var en kvinde.
  • Hjerne- og karkirurgiske-operationer: 1,2% af kvinder, som blev opereret af en mand, døde, mens det kun var 0,9 %, da kirurgen var kvinde. Det betyder 33 % større risiko for død. 
  • I alt: Kvinder havde altså en højere risiko for at dø, blive genindlagt eller få komplikationer efter en operation, da en mandlig kirurg udførte den. 
  • 20,2 % af kvinder, der fik en hjertekirurgisk operation af en mandlig kirurg, oplevede en alvorlig reaktion. Men det var 18 %, hvis en kvindelig kirurg udførte den. Det samme mønster fandt forskerne i almen kirurgi, hjernekirurgi og ortopædisk kirurgi.
     

Men ifølge Martin Hylleholt Sillesen bør vi være kritiske over for metoderne, der er brugt i undersøgelsen.

»Mit grundproblem er egentlig, at de forsøger at hænge et problem - nemlig komplikationer efter kirurgiske indgreb - der velbeskrevet er påvirket af utroligt mange faktorer og samtidigt er notorisk vanskeligt at registrere, op på en enkelt faktor på operationstidspunktet: kønsforskelle,« siger Martin Hylleholt Sillesen.

»Der er et utal af ting, der kunne påvirke deres resultater, som de ikke tager højde for. Deres konklusion er derfor for vidtrækkende og ikke godt nok understøttet af de præsenterede data i min optik. Der skal en del flere data på bordet, før man kan tillade sig at drage en konklusion,« uddyber han.

Opfølger til studie fra 2017

I 2017 skrev Videnskab.dk artiklen Færre patienter dør, når kirurgen er kvinde, efter et canadisk studie fra det samme forskerhold blev publiceret i The BMJ.

I 2017-studiet konkluderede de, at overlevelsen var fire procent højere blandt patienter, der var blevet opereret af en kvindelig kirurg end af en mandlig. 

Og de to studier skal da også ses i sammenhæng, mener Tina Nørgaard Munch. Det er ret interessant at læse begge studier, for de er baseret på det samme materiale.

»I det nye studie undersøges det, hvorvidt de tidligere præsenterede gunstigere udfald for kvindelige kirurger kunne være afledt af patient-kirurg-kønsforskelle,« siger Tina Nørgaard Munch.

Én ting er interessant i studiet fra 2017, hvis vi skal gisne om årsag og virkning. Forfatterne fandt, at kvindelige kirurger havde bedre udfald. Men kun for de planlagte operationer. Det vil sige, hvor man har talt med lægen inden operationen om, hvorvidt en operation er den bedste løsning eller ej.

Men de fandt ikke en forskel i udfald for mandlige og kvindelige kirurger, når det handlede om akutte operationer, hvor der ikke er samme mulighed for at vælge kirurg, og valget af operation som behandlingsmulighed typisk er ret oplagt. Det forklarer Tina Nørgaard Munch.

»Det kunne tyde på, at når allokeringen af patienter ikke er tilfældig, som den typisk er ved den akutte kirurgi, så ser man en forskel. Det kunne måske understøtte, at der var noget adfærdsbetinget i resultaterne, men i hvilken retning er umuligt at sige,« siger hun og uddyber:

»For eksempel kunne det være, at mænd var mere tilbøjelige til at foretage de mere risikobetonede operationer, eller modsat at kvinder var bedre til at træffe beslutninger om, hvilke patienter der skulle behandles kirurgisk. Af samme grund er forfatterne i 2021-studiet forsigtige med at udtale sig konklusivt om, hvad de observerede forskelle konkret skyldes.«

Årsager? Brug for sociologiske studier

Vi skal altså være varsomme med at konkludere noget om de konkrete underliggende årsager, mener Tina Nørgaard Munch.

»Vi skal huske på, at studiet blot har vist en sammenhæng, men man har langtfra kunnet tage højde for alle faktorer i dette registerbaserede studie,« siger hun.

Forfatterne lægger da også selv op til nødvendigheden af yderligere undersøgelser for at belyse eventuelle kønsforskelle i faglig adfærd, beslutningstagen og risikovillighed, samt i læge-patientforholdet.

»Som epidemiologisk forsker synes jeg, det er et spændende studie og et interessant fund. Men jeg vil være moderat i mine konklusioner i forhold til, hvad årsagssammenhængene er og igen påpege, at der enten er tale om relativt små forskelle i reel risiko, eller også har tallene en betydelig usikkerhedsmargen,« siger Tina Nørgaard Munch. 

Men derfor kan det godt give mening at undersøge det nærmere.

Kirurg: Ingen grund til at bekymre sig i Danmark

Som neurokirurg er langt hovedparten af Tina Nørgaard Munchs kollegaer mænd. Men hun kan ikke genkende studiets resultater på hendes egen arbejdsplads.

»Jeg synes, at de forskellige adfærdsmønstre og personlighedstyper er repræsenterede hos begge køn, og vi er gode til at samarbejde på tværs. Men man kan ikke udelukke, at der tegner sig et andet mønster, hvis man måler på det i et sociologisk studie. Så det er da spændende nok i en samfundsmæssig sammenhæng,« siger hun.

Så en kvindelig patient skal ikke være nervøs for at blive opereret af en mand?

»Nej, bestemt ikke,« svarer Tina Nørgaard Munch.

Hvorvidt resultaterne kan overføres til Danmark, er noget usikkert, mener Tina Nørgaard Munch.

»Dels fordi studiet viser relative svage sammenhænge, som let kan forsvinde, hvis man kunne tage højde for flere faktorer, og dels fordi der er strukturelle forskelle på det canadiske og danske samfund, som kan spille ind,« siger hun og tilføjer:

»I Danmark er vi desuden gode til at sparre med hinanden og træffe fornuftsbaserede beslutninger, ofte efter tværfaglige konferencer, når vi træffer beslutninger om patienters liv og helbred. Så det billede man måske har fra tidligere generationer af den egenrådige og risikovillige mandlige kirurg, det er passé.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk