Er hypnose videnskab eller det rene hokus pokus?
Hypnose ser blandt andet ud til at kunne gøre kognitiv adfærdsterapi mere virksom - men ikke alle er lige hypnotiserbare.
hypnose kognition hjernen virkning effekt

Det er faktisk slet ikke hypnotisøren, men dig selv, der bringer dig i hypnotisk trance. (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Det er faktisk slet ikke hypnotisøren, men dig selv, der bringer dig i hypnotisk trance. (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Du tænker på at sove, du tænker kun på at sove.

Måske har du overværet et hypnoseshow til et firmaarrangement, eller det kan være, du kender en, som har været i hænderne på en hypnotisør i håbet om et rygestop eller at komme flyskræk til livs.

Mennesket har forsøgt at helbrede med tankens kraft siden tidernes morgen.

Men virker hypnose overhovedet, og hvad kan det bruges til?

Det undersøger Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med Videnslyd, i dette afsnit. Her lader vært Maja Jensen sig hypnotisere for at slippe af med sin nålefobi.

Lyt med lige her:

Du bringer dig selv i hypnotisk trance

Man kommer måske hurtigt til at tænke på hypnotisøren som lidt af en manipulator - eller måske ligefrem en slags magiker.

Hvad er Heads Up!?

podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.

I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet et nyt aspekt ved krop og hjerne, som de synes er farligt, fascinerende eller fantastisk. De to værter, Maja og Jens, interviewer relevante forskere og undersøger sagen nærmere på egen krop.

Heads Up! er produceret af Produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus den 24-26/9 og i København den 26-28/11.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Men i virkeligheden er det slet ikke hypnotisøren, der kan bringe dig i trance, fortæller Bobby Zachariae, som er leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi på Aarhus Universitet.

Det er nemlig dig selv, som bringer dig i en anden sindstilstand, mens hypnotisøren blot taler til dig.

Og det, der afgør, om du kan komme i trance, har i virkeligheden ikke særligt meget med hypnotisøren at gøre - det handler i stedet om, hvor hypnotiserbar du er, forklarer Bobby.

Og nu tænker du måske - ‘Mig kan de helt sikkert ikke få skovlen under’. 

Men du kan godt pakke sammen, for man kan ikke vide på forhånd, hvor hypnotiserbar man er.

Hvis du kan hypnotiseres, så du kommer i hypnotisk trance, vil du ifølge Bobby Zachariae være meget mere fokuseret og påvirkelig end normalt - og så vil det være nemmere for hypnotisøren at hjælpe dig af med eksempelvis fobier og vaner.

Men hypnose kan måske bruges til mere end det.

Hypnose blev brugt som bedøvelse

Bobby Zachariae fortæller, at man i 1800-tallet brugte hypnose som en slags bedøvelse, når soldater skulle have foretaget kirugiske indgreb.

Heldigvis behøver vi ikke at nøjes med tankens kraft, når vi bliver opereret i dag, og de fleste vil nok foretrække almindelig bedøvelse.

Til gengæld er der en del nutidige studier, der viser, at hypnose ser ud til at kunne gøre psykoterapi mere effektiv.

Bobby fortæller, at man blandt andet har lavet forsøg med kognitiv adfærdsterapi, hvor man har set, at terapiformen ser ud til at være mere effektiv, når den, der bliver behandlet, hypnotiseres, end hvis man blot udfører terapien som almindelig samtale.

På skalaen fra videnskab til hokus pokus er der altså nogle ting, der peger på, at hypnose kan være virksom, når det kombineres med andre behandlingsformer.

Men du skal nok ikke regne med, at du på magisk vis kan overkomme din enorme sukkertrang eller din tandlægeskræk med et enkelt besøg hos din lokale hypnotisør. 

Hvis du vil høre, hvordan en omgang hypnose foregår, så lyt med i episoden øverst i artiklen eller der, hvor du lytter til podcasts, og find ud af, om Bobby Zachariae lykkes med at få Maja i hypnotisk trance.

Hvem er Videnslyd?

Videnskab.dk har indgået et samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd om at bringe podcastserien, Heads Up!

Videnslyd er et selvstændigt, non-profit lydproduktionsselskab, der specialiserer sig i at lave radio og podcast, som formidler viden og videnskab. Videnslyd blev stiftet i 2019 af Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for at formidle forskningens resultater og metoder i lydform.

Videnslyd producerer Heads Up! for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Udover Heads Up! står Videnslyd bag en række radioprogrammer og podcasts. Blandt andet forskningsmagasinet Kraniebrud og naturprogrammet Vildspor, der begge er faste ugentlige udsendelser på Radio4, samt podcastserien Læsefeber på Ereolen.

Du kan finde eksempler på alle produktioner og læse mere på Videnslyd. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk