Er hormonfri prævention til kvinder endelig på vej?
Muligvis i form af en film med antistoffer direkte rettet mod sædcellerne. Hidtil er vi dog kun nået til forsøg med får.
graviditet p-piller prævention hormoner hormonfri beskyttelse sex ed

Måske er der en ny præventionsform på vej, der giver kvinder mulighed for at undgå hormonerne. Konceptet er ligetil, men alligevel er dansk forsker ikke »super optimistisk«. (Foto: Shutterstock)

Måske er der en ny præventionsform på vej, der giver kvinder mulighed for at undgå hormonerne. Konceptet er ligetil, men alligevel er dansk forsker ikke »super optimistisk«. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.
En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.
En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.
Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.
Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.
Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 
Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.
H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.
Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.
Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Studiet er et dyreforsøg. Laboratorieforsøg eller dyreforsøg kan primært bruges til at finde biologiske mekanismer eller fingerpeg om, hvordan tingene ser ud i mennesker. Det skal så undersøges videre i nye studier lavet på mennesker.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Er der endelig hormonfri prævention på vej til kvinder verden over?

Et nyt studie, der er publiceret i PNAS, viser tilsyneladende, at vi er på rette vej.

Nærmere bestemt har forskerne undersøgt en film med antistoffer, der skal stoppe sædcellerne, før de når at befrugte kvindens æg.

»Forskerne har fremstillet antistoffer direkte rettet mod sædcellerne. Det betyder, at antistofferne gør sædcellerne ukampdygtige, så de dels har svært ved at trænge op gennem livmoderhalsen, dels kan have svært ved at befrugte et æg,« forklarer Øjvind Lidegaard.

Han er professor og overlæge på Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet og har set studiet igennem for Videnskab.dk.

Øjvind Lidegaard har længe forsket i p-piller - og deres sikkerhed. Han er blandt andet seniorforfatter på et studie, der viste, at p-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent.

Jo længere forbruget af p-piller står på, jo større er risikoen - i hvert fald for kvinder mellem 15 og 49 år. Det viser studiet, der blev offentliggjort i New England Journal of Medicine i 2017.

I den forbindelse skrev Videnskab.dk også en artikel om, hvorvidt kvinder skulle lægge p-pillerne på hylden. Her var konklusionen, at hvis du dropper p-pillerne, undgår du en meget lille øget risiko for brystkræft. Men hvis du vil forebygge sygdommen, er der andre ting, som nok vil have større effekt.

Mangler stadig meget forskning

Men hvor sikker er den her nye præventionsform?

Det viser studiet ikke.

»Der mangler større forsøg på mennesker. De foreløbige resultater baserer sig på studier af får,« konstaterer Øjvind Lidegaard.

Den nye prævention er blevet testet ved at anbringe en 'film' med antistoffer rettet mod sædceller i vagina - på får, altså.

Herefter har man installeret en portion sæd i denne vagina og konstateret, at sædcellerne klumper sig sammen - så meget, at de ikke vil være i stand til at bevæge sig op gennem livmoderhalsen.

»Filmens formål er at holde styr på antistofferne. En skål antistoffer ville være svære at applicere i vagina. Hvis man så fæstner disse antistoffer til en tynd film, kan de indføres i skeden ved blot at indføre denne film,« forklarer Øjvind Lidegaard, og fortsætter:

»Filmen opløses af sig selv i vagina. Men antistofferne virker med det samme, fordi de sidder på overfladen af filmen og dermed kommer i direkte kontakt med sædcellerne.«

En potentiel verdenssucces?

Der er blevet forsket rigtig meget i prævention til kvinder. Netop på grund af hormonerne - og bivirkningerne, de kan medføre.

»Ja, man har snakket meget om det de sidste 40 til 50 år. Jeg er ved at være en ældre mand i business, men der er stadigvæk ikke kommet noget, der rigtigt er slået igennem. Så jeg er ikke super optimistisk,« siger Øjvind Lidegaard.

Det er første gang, Øjvind Lidegaard hører om den her måde at beskytte sig på ved et samleje. Men det er ret ligetil, siger han.

»Men hvis du spørger mig, om jeg tror, det bliver en verdenssucces? Jeg vil ikke udelukke det, men det er stadig kvinderne, der skal tage og betale for det,« siger han og tilføjer: 

»Det befrier kvinder fra at tage hormoner, hvilket for nogle er en klar fordel, men tanken om, at man nu skal anvende en tynd film i vagina ved samleje, en film, der går til angreb på sædceller, er heller ikke en super charmerende tanke.«

Prævention til kvinder

I Danmark tager cirka 40 procent af kvinderne i den fødedygtige alder p-piller eller andre former for hormonel prævention.

Om p-piller

Kilde: Sundhed.dk

Der er flere fordele ved p-piller. Det er en sikker og nem prævention, der kan give mindre kraftige og smertefulde menstruationer, reducere akne og nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene og smerter ved endometriose.

Endometriose er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen også sidder uden for livmoderen. Det kan sidde i æggelederne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren. I meget sjældne tilfælde kan endometriose også findes andre steder i kroppen.

Cirka 10-20 procent af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose, mens 3-4 procent har det i en sådan grad, at det kræver behandling.

Men der er også en række ulemper. Især i de første måneder på p-piller kan kvinderne opleve brystspænding, kvalme, hovedpine, pigmentforandringer, pletblødninger.

Risikoen for at udvikle en depression er desuden dobbelt så stor, som hvis man ikke tager p-piller.

Derudover er der også risiko for alvorligere bivirkninger - omend den er lille — for blodpropper og brystkræft.

Danske kvinder har rekorden i mest hormonel prævention i Norden; foruden p-piller blandt andet minipiller, p-stav og spiral.

Om hormonprævention
  • Minipiller: Indeholder kun hormonet gestagen/progesteron og ikke østrogen. Hormonerne påvirker livmoderslimhinden og slimet i livmoderhalsen, så sædceller ikke trænger op til livmoderhulen. Efter noget tids brug vil ægløsningen ofte udeblive.
  • P-stav: Indeholder samme type hormon som minipiller (gestagen). Hormonet er støbt ind i en 4 centimeter lang plaststav, som lægges ind under huden. Der frigives dagligt en lille mængde hormon. P-staven holder i tre år.
  • Hormonspiral: Spiral lægges ind i livmoderhulen. Graviditet forebygges ved, at spiralen forstyrrer sædcellernes bevægelighed og forhindrer et eventuelt befrugtet æg i at sætte sig fast i livmodervæggen.
  • Der findes to typer spiral; kobberspiral og hormonspiral. Hormonspiral er en blanding af spiral og hormonbehandling. Kobberspiralen giver ofte kraftigere menstruationsblødninger og, i nogle tilfælde, flere menstruationssmerter. Hvis man bruger hormonspiral, bliver blødningen i de fleste tilfælde mindre end normalt. Blødningen kan også helt udeblive i lange perioder.
  • Hormonspiral er sandsynligvis sikreste præventionsmiddel.

Kilde: Sundhed.dk

Kvinder påtager sig ansvaret for prævention

Færre muligheder har mænd for at beskytte sig mod graviditet. Faktisk kun to: Kondomet og den meget indgribende sterilisation.

Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel om prævention til mænd, og hvorvidt p-piller til det andet køn er på vej.

Svaret er, at der er flere større igangværende forskningsprojekter på tegnebrættet, men udsigterne er lange.

Men hvorfor er det altid prævention til kvinder, der bliver forsket i - og senere kommer på markedet?

Ifølge Øjvind Lidegaard er der tre problemer med prævention til mænd:

  1. Kvinder vil sjældent stole 100 procent på, at manden har beskyttet sig.
  2. Mange mænd vil ikke acceptere prævention, der har så mange bivirkninger, som p-piller har for kvinder - heller ikke selvom nogle kvinder også oplever flere fordele ved p-piller, hvilket for mange opvejer ulemperne.
  3. Mænd er bekymrede for deres potens, og prævention, der måske kan påvirke deres potens eller frugtbarhed, vil sjældent være fristende at bruge.

Derfor bliver forskere altså ved med at forske i, hvordan ny - og hormonfri - prævention til kvinder kan blive en realitet.

»Det er oftest kvinder, der påtager sig ansvaret at beskytte sig mod graviditet. Det er der en vis logik i, da det er kvinderne, der bliver gravide, hvis man ikke beskytter sig. Vil kvinder stole så meget på, at manden beskytter sig, så de ikke selv behøver at beskytte sig?«, spørger Øjvind Lidegaard retorisk.

»Det er forskerne kommet udover i det her studie, fordi præventionen er rettet mod sædcellerne, men det er kvinderne, der anvender den - og derved har vished for en beskyttelse. Så de har løst det første af de tre nævnte problemer, jeg skitserer ved antikonception til mænd.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk