Er fibromyalgi en autoimmun sygdom?
Forskere har overført antistoffer fra mennesker med fibromyalgi til mus, der efterfølgende udviklede symptomer på sygdommen.
Fibromyalgi sygdomme gener smerter IgG autoantistoffer antistoffer autoimmunsygdom immunforsvar

Kan kroppens immunsystem være årsag til smerterne blandt fibromyalgi-patienter? Det indikerer studier med mus. (Foto: Shutterstock)

Kan kroppens immunsystem være årsag til smerterne blandt fibromyalgi-patienter? Det indikerer studier med mus. (Foto: Shutterstock)

Fibromyalgi er en sygdom, der rammer mange - cirka tre procent af befolkningen. Størstedelen af de ramte er kvinder.

Symptomerne er kroniske muskelsmerter flere steder i kroppen. Ofte har fibromyalgipatienterne en overfølsomhed, som gør, at selv let berøring føles meget smertefuld. 

Kulde kan også udløse smerte. For mange bliver lidelsen værre med tiden.

Vi forstår imidlertid fibromyalgi ret dårligt. Vi ved for eksempel ikke, hvad der egentlig forårsager symptomerne.

Lægevidenskaben ved ikke, hvorfor vi får fibromyalgi

Manglende kendskab til mekanismerne bag fibromyalgi er en vigtig grund til, at lægerne kun har begrænset behandling at tilbyde. 

Når vi ikke ved, hvordan problemerne opstår, er det vanskeligt at forske i samt producere behandlingsformer, som kan bekæmpe dem.

På nuværende tidspunkt findes der ikke behandling med særlig stor effekt mod fibromyalgi.

Hvad er fibromyalgi, og hvad kendetegner sygdommen?


Fibromyalgi er en kronisk eller såkaldt 'generaliseret' smertetilstand i kroppen, der er defineret ud fra en række fysiske symptomer.

Fibromyalgi er en reumatologisk sygdom, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed.

Det er symptomer, der påvirker alle dele af hverdagslivet, og som kan give begrænsninger i forhold til livskvalitet, familie og arbejdsliv.

Neurobiologisk forskning har påvist en overfølsomhed og forandringer i centralnervesystemet som mulige sygdomsmekanismer.

Der er stor forskningsaktivitet på området.

Det bliver undersøgt, hvordan smertemekanismerne i hjernen fungerer.

(Kilde: Gigtforeningen)

Smertestillende midler har ofte kun lille effekt, og effekten af psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi har også været meget beskeden.

De europæiske retningslinjer anbefaler en kompleks og skræddersyet behandling med medicin mod nervesmerter, fysioterapi, aerob træning samt afslapningsøvelser og psykologisk mestringsbehandling.

For nylig leverede et studie imidlertid indikationer om både underliggende mekanismer og mulig ny behandling i fremtiden.

Autoantistoffer angriber kroppens egne celler

Andreas Goebel fra Walton Centre NHS Foundation Trust i Storbritannien og hans kolleger tog udgangspunkt i tidligere studier, som viser, at patienter med fibromyalgi lader til at have forstyrrelser i immunsystemet.

Studier har også vist, at personer med autoimmun leddegigt har en markant højere risiko for at udvikle fibromyalgi. Og ikke mindst findes der sjældne smertesygdomme, der er forårsaget af autoimmune reaktioner - altså reaktioner, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler.

Ved sådanne sygdomme opfatter immunsystemet dele af kroppen som noget fremmed og farligt. Immunsystemet producerer derefter autoantistoffer - antistoffer, der kender strukturerne i kroppen, og som angriber dem.

Andreas Goebel og hans kolleger undrede sig: Spiller autoantistofferne også en rolle ved fibromyalgi?

Mus udviklede symptomer på fibromyalgi

Forskerne testede teorien ved at tage blodprøver fra otte personer med fibromyalgi samt fra en kontrolgruppe af raske mennesker. 

Derefter isolerede de antistoffer (IgG) fra blodprøverne.

I den næste del af eksperimentet gav forskerne antistofferne fra de forskellige personer til mus, og så testede de, hvor følsomme musene var over for berøring og kulde.

Det viste sig, at de mus, der havde modtaget antistoffer fra fibromyalgi-patienterne hurtigt udviklede en overfølsomhed over for berøring. 

I syv ud af otte tilfælde reagerede musene også på kulde.

Musene, der havde modtaget antistoffer fra de raske personer, viste imidlertid ingen tegn på overfølsomhed.

fibromyalgi mus serum lgg graf overblik smerter forsøg autoimmun

I et nyt studie fik mus indsprøjtninger med antistoffer fra personer med fibromyalgi, og alle musene udviste efterfølgende tegn på at have fibromyalgi-lignende smerter. Dette resultat tyder på, at sygdommen måske er autoimmun. (Grafik: Goebel et al.)

Svagere og mindre aktive

Overfølsomheden blandt musene blev tydelig inden for 1 eller 2 dage efter den første dosis antistoffer og forsvandt efter 2-3 uger, da niveauet af de tilførte humane antistoffer var faldet markant.

I yderligere test undersøgte forskerne musens gribestyrke. Også her var der forskelle. Dyrene, der havde modtaget antistoffer fra personer med fibromyalgi, havde mindre gribestyrke end de andre.

Nedsat styrke i musklerne er et almindeligt symptom blandt personer med fibromyalgi.

Observationer viste også, at musene, der havde modtaget antistoffer fra personer med fibromyalgi, blev mindre aktive end normalt.

Yderligere tests afslørede, at autoantistofferne hovedsageligt lod til at påvirke nervesystemets følsomhed i kroppen, ikke i hjernen. 

De seneste års forskning indikerer, at personer med fibromyalgi også har ændringer i nervesystemet i kroppen.

Ingen antistoffer, ingen symptomer

Endelig foretog forskerne endnu en test for at kontrollere, om det virkelig var autoantistofferne (IgG) fra fibromyalgi-patienterne, der var årsag til symptomerne hos musene.

Forskerne gav disse antistoffer til én gruppe mus, mens en anden gruppe modtog blodserum fra de patienter, hvor antistofferne var fjernet. På denne måde kunne forskerne kontrollere, om der var andre faktorer i blodet, der var skyld i effekten.

Musene, der modtog blodserum uden antistoffer, udviklede hverken smerter eller overfølsomhed.

»Spændende« udvikling i forskningen

Alt i alt peger dette stærkt i retning af, at autoantistofferne forårsager flere af de karakteristiske smertesymptomer, også blandt personer med fibromyalgi, skriver Andreas Goebel og kolleger.

Forskerne finder det interessant, at musenes symptomer forsvandt, da antistofferne fra fibromyalgi-patienterne forsvandt fra blodbanen. 

Måske er det således også muligt at behandle fibromyalgi-patienter ved at fjerne IgG fra blodet.

Professor Egil Andreas Fors ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) har selv forsket i fibromyalgi og smerter. 

Han synes, studiet er spændende.

Forskel på mus og mennesker

»Det er seriøse forskere og et veludført studie,« udtaler Fors til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Egil Andreas Fors mener, at fundene er sensationelle, hvis de kan gentages i nye og større studier - og ikke mindst, hvis forskere kan vise, at det også gælder for mennesker.

Det er dog ikke ualmindeligt, at lovende fund hos dyr ikke lever op til forventningerne, når forskere leder efter de samme effekter hos mennesker, siger professoren.

Derudover var kun otte patienter inkluderet i undersøgelsen. Var disse personer repræsentative for mennesker med fibromyalgi?

Egil Andreas Fors mener, at det er sandsynligt, at autoantistoffer forårsager problemerne hos nogle mennesker med fibromyalgi.

»Spørgsmålet er, blandt hvor mange og hvem. Det skal man se på i nye studier,« siger han.

Flere veje til fibromyalgi

Egil Andreas Fors mener, at flere veje kan føre til fibromyalgi.

»Fibromyalgi er et generelt udtryk, der kan komme som en senfølge af flere andre tilstande, såsom leddegigt eller migræne,« siger han.

»Noget, som stresser kroppen over tid, og som giver øget følsomhed i smertenervesystemet.«

»Der kan være tale om fysisk stress, som infektioner, autoimmune sygdome eller psykiske traumer. Vi ved også, at gener påvirker risikoen for at udvikle fibromyalgi,« siger professoren.

Billedet kan ofte være kompliceret og forskelligt fra person til person. Det er for eksempel kendt, at fibromyalgi er forbundet med posttraumatisk stresslidelse (måske bedre kendt som PTSD). Men psykologiske mekanismer er slet ikke involveret hos alle.

»Der er ikke meget højere grad af angst og depression blandt personer med fibromyalgi end i den normale befolkning,« siger Egil Andreas Fors.

Hvilken rolle forskellige faktorer som autoantigener spiller i alt dette, vil kun fremtidig forskning vise.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.